Løjt Land
Introduktion
Nordøst for Aabenraa ligger en halvø, der er noget for sig selv. Et markant istidslandskab spækket med kultur, natur, smukke kyster, spændende bebyggelse, et utal af gravhøje og lange, smukke klintekyster. “Et af Danmarks bedste eksempler på et dødislandskab i stor stil” skrev naturfredningsforeningen, da den foreslog området fredet.
En cykel er det bedste transportmiddel på Løjt Land, der rummer et utal af oplevelser, takket være de mange cykel- og vandrestier, der fulgte i kølvandet på fredningen.
Landskabet
Her ligger et mægtigt istidslandskab, der næsten måler sig med Mols Bjerge.
To gletsjertunger stødte sammen her. Den ene formede Aabenraa Fjord syd for Løjt, den anden Genner Bugt, nord for halvøen. Der er mange kuplede bakker og kedelformede huller i landskabet, der stadig er rigt på levende hegn, småsøer og moser.
Kysten mod fjordene og Lillebælt er kratklædte lerskrænter i næsten hele fredningens længde. Vind og storm fra østlige vinde gnasker hver vinter løs af disse skrænter, der i det fredede område er op til 14 meter i højden. Erosionen får vandreblokke frem i lyset, bl.a. kan ses østersøkvartsporfyr, skånsk basalt og kinnediabas, der afslører, fra hvilken retning isen er kommet til Løjts kyster.
Plantelivet
De mange levende hegn præger hele fredningen. Før i tiden var der endnu flere hegn. 100 km hegn er forsvundet siden 1930’erne. Dengang lå de tæt og omkransede marker, enge, lunde og gårde i et såkaldt løkkelandskab med de lukkede løkker.
I fredningen, hvor landskabet generelt er opdyrket som på hele Løjthalvøen, er det stadig hegnene, der er fristed for planterne. Flere steder vokser orkideen tyndakset gøgeurt i disse hegn. I en halv snes småskove er det løvtræer, der præger bevoksningen.
Dyrelivet
I det åbne land trives rådyr, der om dagen skjuler sig i de mange småskove og hegn.
Rovfugle som musvåge og duehøg fouragerer i fredningen, og langs kysten er ynglende strandskader . Om vinteren kan man i Lillebælt se overvintrende alke og lomvier foruden ederfugle og andre dykænder. Man er heldig, hvis en havørn flyver hen over hovedet på en.
En betydelig del af verdensbestanden af alk overvintrer i danske farvande. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Det er det åbne land med dets mange bøndergårde, der er karakteristisk for fredningen.
Løjt Land har også sin egen, særlige historie, der især har noget at gøre med fraværet af herregårde, og at området hørte under Tyskland i perioden fra 1864-1920. Næsten alle gårde på Løjt Land hørte under kronen, hertugen eller bispedømmet, som var de “offentlige” instanser, hvis hovedsæder lå langt væk, og hvor man ikke lige kunne gå hen og udføre hoveriarbejde. Bønderne betalte sig derfor fra deres forpligtelser og havde således en personlig frihed, som var ukendt i store dele af Danmark.
Løjt Land var rigt land. Mange gårdejere så en chance for at øge indtægten ved at investere i den søfart, der blomstrede op i Aabenraa. Ofte gik de sammen om i fællesskab at investere i en skonnert.
Et flot eksempel på den gamle landsbyudformning finder man i Barsmark, der ligger centralt i fredningen. Det er en såkaldt vejby, hvor gårdene ligger i et langt forløb på hver sin side af vejen.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Fra informationscenteret udgår såvel cykel- som vandreture i det fredede område. Cykelturen fører nordud af fredningen til et lille færgested, hvorfra der kan sejles til en af de danske småøer, Barsø. Man kan også cykle mod vest ind i fredningen og herfra ud til badestranden ved Spramshuse.
Fra informationscenteret fører en vanderute mod øst ned til havet og langs kysten mod øst til Knudshoved, hvorfra den går mod syd op til Ottesgård og videre mod vest gennem Barsmark til startstedet.
Løjt Kirkeby er hovedbyen på Løjt Land. Fra byen udgår en række af cykelruter, der fører rundt i området, men udenfor den fredede del.
Informationshuset ved Løjt Land. Foto: Poul Henrik Harritz
Vejbeskrivelse
<p> Tag afkørsel 70 på motorvej E45 og drej mod øst ad Løgumklostervej, rute 24. I Aabenraa til venstre ad Haderslevvej, rute 170, mod nord til Bodum. Drej til højre ad Bodumvej mod Løjt Kirkeby, hvor der drejes til højre ad Løjt Nørregade, fortsæt videre ad Barsmark Bygade til Barsmark.</p><p> Fredningen ligger øst for vejen (Margueritruten), der går gennem Barsmark.</p><p> Et godt udgangspunkt for at orientere sig og planlægge cykel- og vandretur er ved ”æ Bach hus”, der ligger i Barsmark. Det er et informationscenter og frokosthus med en primitiv overnatningsmulighed på loftet.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000477891ba96d06fd523&ll=55.08667,9.512358&spn=0.017193,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000477891ba96d06fd523&ll=55.08667,9.512358&spn=0.017193,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Løjt Land </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
I 1982 fredede landets øverste fredningsmyndighed, Overfredningsnævnet, den centrale, østligste del af Løjt Land. Sagen var rejst syv år tidligere af Danmarks Naturfredningsforening, og den fik opbakning fra mange af lodsejerne, der gerne så deres unikke landskaber beskyttet for fremtiden.
I 1981 bestemte det lokale fredningsnævn sig for, at der ikke var behov for en fredning. Den almindelige lovgivning var tilstrækkelig til at sikre natur- og kulturværdierne, mente nævnet.
Naturfrederne var ikke tilfreds med den afgørelse, og ankede den. Kun en fredning ville sikre den særegne bygningsstruktur og de mange levende hegn.
Friluftsrådet og DN var også nervøse for, at der ville komme flere campingpladser i dette storslåede landskab. Det statslige Naturfredningsråd og Aabenraa Kommune støttede også fredningen.
836 ha, altså godt 8 km², blev herefter fredet. Det er ikke tilladt at anlægge nye veje, bortset fra markveje. Landskabet må ikke skæmmes med luftledninger og der må ikke etableres skydebaner, campingpladser og lossepladser.
Efter fredningens gennemførelse har det daværende amt og kommune udbygget området med stier og forbedret oplevelsesmulighederne.
Link til fredningskendelse
Løjt Land , 1979
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Tlf: 73767676
Læs også
Folder om Løjt Land
