Introduktion
Syd for Frederikssund ligger et usædvanligt smukt landskab. Det skråner i et kuperet område fra øst ned mod Roskilde Fjord i vest og har flotte og strålende udsigter ud over fjordens øer, vige og bugter.
Så smuk er udsigten fra Lille Rørbæk mod fjorden. Foto: Poul Henrik Harritz
Plantelivet
I det fredede område er der store botaniske kvaliteter og ikke mindst mange forskellige og sjældne planter. Der findes såkaldte ekstremrigkær, der er en sjælden mosetype i Danmark, med kalkrigt grundvand. Her findes bl.a. bestande af langakset trådspore , pukkellæbe , salep-gøgeurt . Også butblomstret siv , festgræs , eng-ensian , engblomme , maj- og kødfarvet gøgeurt , leverurt , rank frøstjerne , skede-star , strand-nellike , sump-hullæbe , søpryd , tvebo star og vibefedt har botanikerne iagttaget.
Ture og seværdigheder
Mange veje fører fra Frederikssundsvej (rute 211) gennem fredningen. Lille Rørbæk ligger idyllisk med sin sø midt i landsbyen. Herfra kan køres videre mod vest, men en del af vejene er blinde, så cykling og vandring er den bedste måde at opleve denne store fredning på.
Lille Rørbæk er et besøg værd. Landsbyen er en uregelmæssig vejforteby med intakt grundplan. Kun få gårde i Lille Rørbæk er blevet udflyttet fra landsbyen. Mange gårde og huse ligger samlet omkring forten og gadekæret, omgivet af ubebyggede marker og græssede strandengsarealer, nøjagtig som da landsbyen blev anlagt i middelalderen. At stedet har haft bosættelse tilbage til stenalderen vidner stendyssen „Løndysse“ og jættestuen „Møllehøj“ om. Fra byen fører en
markvej ud mod Hammer Bakke, hvorfra der er udsigt over fjorden.
Fjordstien fra Frederikssund mod Roskilde fører langs med fredningen og gennem Lille Rørbæk.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 47.437', Y: 12º 6.345'

Fra landevejen mellem København og Frederikssund (rute 211) kan man ad småveje køre ind i fredningen.

GPS-koordinater for Lille Rørbæk: N 55º 47.437' E 12º 6.345'

Vis  Lille Rørbæk  på et større kort

Fredningen og dens pleje
Lille Rørbæk, 390 ha., fredet 1997.
Helt tilbage i 1973 foreslog Naturfredningsforeningen, at et stort, smukt, kuperet landskab fra syd for Frederikssund og mod syd til Jyllinge, blev fredet. Alene langs med kysten på østsiden af Roskilde Fjord strækker fredningen sig over ikke mindre end seks kilometer kystnære strandenge.
Formålet er at undgå byudvikling, flere beboelses- og sommerhusområder.
Arealerne skal bevares som de var ved fredningssagens begyndelse, og fredningen skal også sikre naturplejen i området.
Fredningsmyndighederne var af den overbevisning, at områdets væsentlige, landskabelige kulturhistoriske, rekreative og biologiske værdier sikres bedst gennem fredningens gennemførelse.
Naturfredningsforeningen, Skov- og Naturstyrelsen og det daværende amt synes fredning er en god ide.
Formålet med den gennemførte fredning er at bevare og forbedre de betydelige landskabelige natur- og kulturhistoriske værdier, give befolkningen ret til at færdes og opholde sig i det fredede område, samt sikre pleje og foretage beplantninger.
Langs kysten er der enge hvor plantelivet er fredet.
Link til fredningskendelsen
Lille Rørbæk , 1997
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Frederikssund Kommune
Torvet 2
3600 Frederikssund
Tlf. 47351000
Læs mere
Folderen “Fjordstien 4“