Lien og Fosdalen
Introduktion
Lien er Danmarks højeste indlandsskrænt. Tilbage i stenalderen udgjorde den kystlinjen. Det flade landskab neden for skrænten, Underlien og Tranum Skydeterræn mod nordøst, var dengang hav. I dag består området af klitheder med parabelklitter og tilhørende afblæsningsflader samt enge og marker. Ude ved kysten ligger en række havklitter.
Fosdalen er den mest markante regnvandskløft i Lienskrænten og et meget velbesøgt udflugtssted. Fra et plateau ved Lerup Kirke skærer dalen sig ned i Lien. Dele af Fosdal Plantage og Langdal Plantage, som begge rummer mange fortidsminder, indgår også i fredningen. De norskklingende stednavne vidner om tidligere handelsforbindelser til Norge. Fragtbåde sejlede korn fra Danmark til Norge og tog tømmer med tilbage. Det fredede område er både særegent og spændende at besøge på alle årstider.
Den græsklædte gamle kystskrænt Lien. Foto: Søren Olsen
Landskabet
Danmarks højeste indlandsskrænt, Lien, strækker sig fra Strandvejen og 6-7 km mod vest til Slettestrand. Den op til 66 meter høje skrænt dannede kystlinjen i stenalderen, og det flade land mellem skrænten og stranden var dengang dækket af havet. Både det flade land og skrænten er fredet som et enestående stykke natur. Lien regnes for et af Danmarks mest markante eksempler på en såkaldt litorinaskrænt, altså en kystskrænt fra stenalderen.
Regnvand og kilder har dannet flere små og store dale i den kratbevoksede skrænt. Den mest kendte er Fosdalen, men selvom den er en regnsvandskløft, skal man ikke forvente at finde et stort, fossende vandløb i dalen. Det er vand fra helligkilden Vor Frue Kilde, i nærheden af Lerup Kirke, der ikke fosser, men blot risler smukt ned gennem Fosdalen.
Oven på Lienskrænten, sydvest for Fosdalen, ligger den knap 500 hektar store Fosdal Plantage. Mod øst ligger den 175 hektar store Langdal Plantage med Udsigten, hvorfra man har et flot panorama ud over Lienskrænten, forlandet Underlien og Jammerbugten. I Langdal Plantage ligger også Langdalen, der ligesom Fosdalen er en regnvandskløft. Flere steder i fredningen findes smukke hedestrækninger, som aldrig er blevet tilplantet.
Det store, flade landskab, kaldet Underlien, består af dyrkede marker, græsarealer, enge, moser og klitheder med lave klitter. Større dele har tidligere været opdyrket. Her har også engang været flere moser og vådområder, som der nu er planer om at genoprette. Mod nordøst ligger Tranum Skydeterræn, et lukket, militært område, som rummer en særdeles interessant natur. Her finder man nemlig store klitheder med en klitsø i næsten uspoleret tilstand. De militære aktiviteter er faktisk med til at fremme naturværdierne, idet granatnedslag og småbrande giver gode muligheder for visse planter og dyr.
Stien langs Fosdalen. Foto: Søren Olsen
Plantelivet
I Fosdalen vokser enebærbuske og hassel sig store som træer og blander sig med eg og birk , poppel , vilde roser, brombær , hindbær , hvidtjørn og bregner . Både i denne dal og i Langdalen når solens stråler finder sjældent helt ned i dalbunden, og den tætte og frodige bevoksning skaber et mikroklima, som på varme sommerdage leder tanken hen på den tempererede regnskov. Det skaber grundlag for en særpræget vegetation med mange arter af bregner og mosser, som ofte vokser helt ud på træernes grene.
I plantagerne vokser den hårdføre bjerg-fyr , men også rød-gran , ædel-gran , sitka-gran , hvid-gran og skov-fyr . Især i Fosdal Plantage er der et stort islæt af pyntegrøntbevoksninger af nobilis og nordmanns-gran , men man finder også rester af oprindeligt egekrat . Løvtræer, især bøg, findes mest i plantagernes udkanter og langs veje og spor. Plantagerne rummer en artsrig svampeflora med mange gode spisesvampe, heriblandt kantarel og mange arter af rørhatte.
På de yderste havklitter vokser den hårdføre sandhjælme , mens der på de bagvedliggende klitter også ses revling , hedelyng og strandmandstro . På klitheden vokser desuden sand-star , krybende pil , klokkelyng , vellugtende gulaks , smalbladet høgeurt og almindelig hvene . Enebuske , havtorn , klit-rose og rynket rose er blandt buskene. I de fugtige lavninger og moser findes blandt andet Vendsyssel-gøgeurt , purpur-gøgeurt , kær-fnokurt , guldblomme og rundbladet soldug .
Den sjældne svamp spidspuklet vokshat er fundet ved Tranum Strand, og det samme gælder blandt andet elledans bruskhat , hummerskørhat , egemælkehat , okkergul skørhat samt fluesvampene høj fluesvamp , brun kamfluesvamp og rødmende fluesvamp .
Vendsyssel gøgeurt kendes fra purpur-gøgeurt, ved at støttebladene har prikker, og løvbladene som regel er kraftig plettede. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Af ynglefugle kan nævnes duehøg , spurvehøg , musvåge , skovsneppe, grønspætte og rigtig mange skovsangere og nattergale . Her er også gærdesmutte , tornsanger , munk , løvsanger , fuglekonge , kernebider , spætmejse og træløber , samt natravn , ravn og rødrygget tornskade . Lærkefalken har ynglet i området, og der er mistanke om et par ynglende nøddekriger. Trækfuglene er især drosler og finker.
På klitheden og i klitmoserne findes blandt andet mosehornugle , storspove , skeand , hedelærke, natravn og rødrygget tornskade . På engene yngler blandt andet dobbeltbekkasin , engpiber , gul vipstjert , bynkefugl , gulbug, kærsanger , sivsanger og vibe . Ravnen ses, og både musvåge og tårnfalk er almindelige. Blandt de trækfugle der jævnlig opholder sig i området, kan nævnes vandrefalk , kongeørn , dværgfalk og fiskeørn , samt hjejle , stenpikker og engsnarre.
Af sommerfugle kan nævnes aurora , citronsommerfugl , det hvide c og skovrandøje , stregbredpande , storplettet perlemorsommerfugl og natsommerfuglen gammaugle . Af usædvanlige insekter skal nævnes kæmpefluen Harald (stor som en humlebi), lille bærtæge , brun bjørnesvirreflue , lys buesvirreflue og gulhannet svirreflue. Mere almindelig er rød skovmyre , som der er mange af. Krondyr , rådyr , grævling , ræv og egern er de større de pattedyr, man kan møde her.
De danske duehøge er udprægede standfugle.
Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Fra Tranum Strand og andre steder ved Vendsyssels kyster blev der tidligere drevet skudehandel med Norge. Den dansk-norske samhandel fungerede på den måde, at de norske bønder fragtede tømmer til Jylland og tog korn og andre landbrugsvarer med hjem. På de havneløse kyster trak skipperne deres både op på land, eller også blev varerne fragtet mellem skib og land af fladbundede småbåde. Skudehandelen blev i slutningen af 1800-tallet udkonkurreret af jernbanerne.
Omkring 1760 blev Tranum Strandgård (Strandvejen 143 A) opført af Poul Møller, tidligere godsforvalter på herregården Bratskov i Brovst. Her fra strandgården blev der drevet skudefart til et stykke ind i 1800-tallet, og derefter fungerede gården i en årrække som almindelig købmandsforretning. I dag er gården et kunst- og kulturcenter med musikarrangementer og udstillinger, og desuden er her en kunstnerbolig.
De lokale landmænd har tidligere anvendt Lien og dalene til græsning. Efter den første fredning i 1902 forsøgte man at fastholde Fosdalens åbne overdrevskarakter, men da græsningen ophørte, groede dalen til med løvskov og er i dag et smukt naturområde.
I den øverste del af Fosdalen ligger Vor Frues Kilde, der har givet navn til dalen, idet ordet fos er et andet ord for kilde. Omkring helligkilden har der tidligere været et marked, Lerup Marked, men da det resulterede i dans, drikkeri og slagsmål, blev det flyttet til Skræm.
I nærheden af kilden ligger Lerup Kirke, der består af romansk kor og skib med sengotisk tårn i vest og våbenhus af nyere dato ved skibets sydside. De romanske bygningsdele er opført af veltilhuggede granitkvadre. Her er kalkmalerier fra 1500-tallets begyndelse med adelsvåbener. Kirken er åben mandag til fredag i juli og august.
Naturcenter Fosdalens udstilling. Foto: Søren Olsen
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Der er flere P-pladser i området, hvorfra der udgår afmærkede stier. Nordsøruten passerer gennem Fosdalen og Langdal Plantage. Folderen ”Fosdalen og Langdalen” har kort og turforslag. Neden for Lien, ved krydset med Fosdalvej og Vestkystvejen, er indrettet en naturskole og en udstilling i en tidligere landbrugsejendom. Den ejes af Skov- og Naturstyrelsen og drives af Jammerbugt Kommune. Aftaler om naturvejledning, lejrskoleophold m.m. træffes på tlf. 98 23 50 44. På hjemmesiden www.naturcenterfosdalen.dk kan man læse mere.
Der er hele året adgangsforbud til det militære areal, Tranum Skydeterræn, der ligger mellem Sandmosevej og udkanten af Rødhus Ferieby. Området er omkranset gule afspærringstavler, og når der skydes, er ballonerne hejst i signalmasterne. Der afholdes normalt ikke øvelser i ferieperioderne, men selvom ballonerne ikke er hejst, betyder det ikke at der er adgang for offentligheden. Ballonerne er blot signaler til bådene ude på vandet.
Turforslag
Fra den store rasteplads ved Lerup Kirke udgår en afmærket sti (rød rute) på 2,5 km, som følger selve Fosdalen fra top til bund. Kort efter starten passeres Vor Frue Kilde, og herfra går man snart på den ene side, snart på den anden side af bækken. Den ender ved et udsigtspunkt, hvorfra man har et vidt udsyn over Underlien og Jammerbugten. Turen tilbage fører gennem krat af eg og bævreasp og giver flotte kig ind i Fosdalens bratte sidedale.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Lerup Kirke. Tæt ved kirken udspringer Vor Frue Kilde, en gammel helligkilde, som gennem århundreder blev opsøgt af syge på Jomfru Marias fødselsdag, den 8. september. Det gav anledning til det store Lerup Marked.
2. Naturudstilling. Den gamle, gennemrestaurerede, trelængede gård rummer i dag Naturcenter Fosdal. Her er både naturskole og en offentligt tilgængelig udstilling om området. Naturvejlederen har ofte guidede ture.
3. Heder. Foruden et interessant planteliv rummer de åbne heder også bronzealderhøje.
4. Langdalen. I den nedre del af dalen er der dybe sidedale, hvoraf nogle har partier med smuk, gammel bøgeskov.
5. Udsigten. Den afmærkede sti i Langdal Plantage følger Lienskrænten med mange flotte udsigter. Stien (rød rute) passerer også plantagens højeste plateau, hvor de fleste gravhøje ligger.
6. Redningsstien. Løber ude ved kysten gennem de offentligt tilgængelige områder.
7. Klitheder. Ud over sandhjælme vokser her revling, hedelyng og enebærbuske. Af fugle møder man engpiber, dobbeltbekkasin og stor regnspove.
8. Militært område. Området er lukket for offentligheden hele året, men undertiden afholdes der guidede ture i dette meget spændende naturområde.
Vejbeskrivelse
GPS X:57° 7.560', Y: 9° 25.059'
<p> Det fredede område ligger nordvest for Brovst, ved Tranum.</p><p> <i> Vejbeskrivelse <br/> </i> Fra rute 11 (ruten mellem Nørresundby og Thisted) kører man nordpå i vejkrydset i Tingskov (mellem Brovst og Fjerritslev), og snart er man ved Lerup Kirke.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Der går ingen offentlige transportmidler til området.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Koordinater viser P-pladsen ved Lerup Kirke: N 57° 7.560', E 9° 25.059'</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004962dfdb76c7be49af&ll=57.134749,9.404297&spn=0.065208,0.120163&z=12&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004962dfdb76c7be49af&ll=57.134749,9.404297&spn=0.065208,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Lien, Fosdalen </a> på et større kort </small></p>
<p> Det fredede område ligger nordvest for Brovst, ved Tranum.</p><p> <i> Vejbeskrivelse <br/> </i> Fra rute 11 (ruten mellem Nørresundby og Thisted) kører man nordpå i vejkrydset i Tingskov (mellem Brovst og Fjerritslev), og snart er man ved Lerup Kirke.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Der går ingen offentlige transportmidler til området.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Koordinater viser P-pladsen ved Lerup Kirke: N 57° 7.560', E 9° 25.059'</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004962dfdb76c7be49af&ll=57.134749,9.404297&spn=0.065208,0.120163&z=12&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004962dfdb76c7be49af&ll=57.134749,9.404297&spn=0.065208,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Lien, Fosdalen </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Selve Fosdalen blev fredet allerede i 1902, og siden er der gennemført adskillige andre fredninger i området, blandt andet i 1954, 1956 og 1962. I 2009 blev der gennemført en større fredning af Lien (med skråningerne ned mod Vestkystvejen), dalene og dele af plantagerne, i alt 3000 hektar. Det skete samtidig med fredning af de nedenfor liggende arealer, Underlien, Tranum Strand og Tranum Skydeterræn, for at skabe et sammenhængende naturområde. Hovedformålet med fredningen er at bevare, pleje og genoprette de landskabelige, naturhistoriske og kulturhistoriske værdier.
Link til fredningskendelse
Lien, Fosdalen og Sandmosen , 2009
Underlien, der er gammel havbund. Foto: Søren Olsen
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Jammerbugt Kommune
Toftevej 43
9440 Aabybro
Tlf. 72 57 77 77
Læs også
Folder: ” Fosdalen og Langdalen ”, vandreture nr. 87, Naturstyrelsen.
Naturcenter Fosdalens hjemmeside
Miljøministeriet Natura 2000-område: Lien med Underlien
