Legind Bjerge og Højriis
Introduktion
Det 883 hektar store, fredede område omfatter en spændende skov, som ligger i stærkt bakket terræn, gennemskåret af dybe kløfter med små vandløb i bunden. Langs Sallingsund findes flade strandenge, og i den sydlige del af fredningen ligger herregården Højriis, hvor man kan løse mordgåder og besøge en have med giftige planter. Skoven ejes af en stor kreds af morsingboer, og formålet med driften er, at den skal være en lystskov, så den kan opfylde lokalbefolkningens behov for friluftsoplevelser. Men turister er også meget velkomne i skoven, der har flere afmærkede vandreruter.
Legind Bjerge ved Blåbærdalen. Foto: Søren Olsen
Landskabet
Som navnet måske antyder, var Legind Bjerge tidligere et åbent, lyngklædt bakkelandskab. Man begyndte at tilplante det i 1893, men der findes stadig lyngklædte områder med både blåbær og tyttebær. Jordbunden er overalt meget sandet, og terrænet er stærkt bakket med talrige kløfter, som for eksempel Store Bøgedal og Blåbærdalen. Det højeste punkt er Bavnehøj på 52 meter over havet, fra hvis top man har en storslået udsigt.
Mod syd går Legind Bjerge Plantage over i Højris Plantage og Højris Skov omkring herregården Højriis. Mod syd og sydvest består det fredede område også af enge, overdrev og marker. I nord ligger den 27 hektar store Legind Sø eller Legind Vejle, som området tidligere hed. Den blev udtørret i 1923, men naturgenoprettet i 1991. Søen var oprindelig en lille fjord, og vikingerne havde en landsby her.
Legind Bjerge ved Legind Sø. Foto: Søren Olsen
Plantelivet
En del af skoven er afvekslende blandingsskov, hvor bøg vokser sammen med eg , birk , rød-el og enkelte ægte kastanjer . Hovedparten af skoven er dog nåleskov med træer som ædel-gran , østrigsk fyr og douglas-gran . I den sandede skovbund vokser hønsebær , kambregne og linnæa , samt femradet ulvefod .
På de åbne arealer vokser hedelyng , blåbær , revling , klokkelyng , knoldet mjødurt , bølget bunke og gul snerre , men også lav skorsoner , vår-star og håret visse , samt enebærbuske .
I den smalle bredvegetation ved Legind Sø og omkring vandløbene vokser bredbladet mærke , vandpileurt , lyse-siv , tigger-ranukel og liden andemad . På strandengene ses blandt andet eng-kabbeleje , almindelig mjødurt , rørgræs , strand-annelgræs , kødet hindeknæ og orkidéerne kødfarvet gøgeurt og maj-gøgeurt .
Eng-kabbeleje kan også stå i rindende vand.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Skoven har en fin bestand af rådyr , og ræven har også sine huler her. Egernet ses i træerne, og haren strejfer om i de åbne områder. De flagermus, man eventuelt ser på lune sommeraftener, er vandflagermus og sydflagermus. Af det rige fugleliv skal blot nævnes grønspætte , ravn , spurvehøg og skovhornugle , som er karakteristiske arter. Her findes også en rig bestand af forskellige sommerfugle.
På det søfattige Mors har vandfuglene taget godt imod den genskabte Legind Sø, og i dag yngler et ganske pænt antal af toppet , lille og gråstrubet lappedykker her. Taffeland og troldand ses på søen, og fra rørskoven høres rørsanger og rørdrum . På bropillerne og under selve Legindvejlebroen, der fører hovedvej 26 over søen, ruger forvildede tamduer . Fiskebestanden omfatter aborre , skalle og de to hundestejlearter, tre- og nipigget . Ræven ses ofte ved søen, ligesom der er set spor efter odder .
Ravnen er ved at blive mere almindelig i Danmark.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
Landskabet er præget af gravhøje. I Legind Bjerge Plantage og på Kårup Hede har der ligget 100 høje, hvoraf halvdelen er bevaret. Ashøj er en af de markante, og den ligger i nærheden af Blåbærdalen. Mange af de gamle vejspor og hulveje, der fører ned til det gamle overfartssted mellem Mors og Salling, er stadig at se. Netop disse spor giver grund til at mene, at der har været overfart her langt tilbage i tiden. Sallingsundbroen er fra 1978.
I 1893 begyndte man at anlægge Legind Bjerge Plantage, der ejes af en kreds af Morsingboer i et anpartsselskab. Hovedformålet med skoven var at skabe en lystskov, der kunne opfylde befolkningens behov for friluftsoplevelser, så der er ikke tale om en traditionel produktionsskov. Af samme grund er der både et friluftsteater og et amfiteater i skoven.
Tårnet og hovedbygningen på Højriis er fra 1859, og bygningsstilen er nationalromantisk nygotik. Det er offentlig adgang til herregården og parken med en lille giftplantehave, en rododendronskov og en af landets smukkeste hængebøge. Værelserne er indrettet med interiør anno 1920, og danner rammerne om en mordgåde, som man kan være med til at opklare. Der er også en café og i det hele taget et hyggeligt miljø.
Højriis herregården set fra fronten. Foto: Søren Olsen
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er almindelig adgang til det fredede, privatejede område ad veje og stier ifølge reglerne i naturfredningsloven. Der er udgivet en turfolder til området, og der findes P-pladser og flere afmærkede vandrestier. En skovvej gennem den nordlige del af skoven er åben for motorkørsel.
Turforslag
Det følgende turforslag er for førstegangsbesøgende og foregår i bil. Selve køreturen er på 6 km. Fra Vildsundvej (som kan køre over på fra broen) eller Nykøbing Mors kører man ned på Sallingsundvej og drejer ind ad Legindvej (med skilt til Jesperhus). Efter at have kørt under broen standser man ved den store P-plads på højre hånd. Herfra besøger man Legind Sø, hvor der er borde og bænke. Herefter kører man stille knap 1,2 km ind gennem skoven til en P-plads ved Blåbærdalen, hvor man kan gå en kortere eller længere tur. Der er i øvrigt flere muligheder for vandreture fra denne P-plads. Tilbage igen ved bilen følger man skovvejen, der nu hedder Sundvej, ud af skoven til Lillerisvej, som man følger sydpå til mølledammen ved Lillerisdalen, hvor der også er mulighed for vandreture. Herefter fortsætter man til Højriis, hvor man blandt andet kan købe en kop kaffe og gå en tur i parken.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Legind Sø. En brakvandssø på 27 hektar. Der er adgang fra Legindvej. Søen ligger naturskønt op mod Legind Bjerge og med strandenge ud mod Limfjorden.
2. Jesperhus. Ud over en stor blomsterpark er her også tropiske sommerfugle og et terrarium med slanger, øgler, krokodiller, skildpadder, frøer og edderkopper. Seværdigheden blev grundlagt af Edith og Niels Overgaard i 1965, og siden er den private have vokset til Nordens største. Af særlig interesse for børn kan nævnes en Junglezoo og et Lege- og Piratland.
3. Store Bøgedal. En imponerende dalsænkning, hvor der er bevaret en rest af den hede, som engang dækkede hele området. De fritgående får er med til at holde hedelyngen frisk og den smukke dal fri for træer.
4. Blåbærdalen. På skrænterne af dalen, der har karakter af en slugt, findes stadig en rest af den hedevegetation, der tidligere var mere udbredt. I de fugtige partier vokser blandt andet storblomstret kodriver.
5. Sallingsund Færgekro. De nuværende bygninger er fra 1938, men den oprindelige gamle Plagen Færgekro fra 1857 ligger lidt nede ad vejen (ved campingpladsen), og er privatbolig for de nuværende ejere. Færgekroen nævnes i en kilde allerede i 1695, og i 1767 fik den kongeligt privilegium.
6. Lillerisdalen. Et cirka 4 km langt dallandskab, som gennemløbes af Lilleris
Møllebæk. Her lå tidligere en vandmølle, men mølledammen og resterne af møllens fundament ses stadig. Ved mølledammen vokser dunhammer og mjødurt, og på engen i dalbunden vokser kødfarvet gøgeurt og majgøgeurt. Ved vandløbet ses isfugle.
7. Højriis. Herregården er åben fra omkring midt i maj til efterårsferien, og der er offentlig adgang til både bygninger, park og skove. Det mest iøjnefaldende ved herregården er tårnet, som man ser på lang afstand og drages af som en magnet, da det ligner noget fra et eventyrslot i en Disney-film. Bygningerne har set bedre dage, men stedets forfald er gjort til en attraktion i sig selv.
Vejbeskrivelse
<p> De fredede områder ligger på det østlige Mors, ved Sallingsundbroen, syd for Nykøbing Mors.</p><p> <i> Vejbeskrivelse </i> <br/> Fra Sallingsundbroen kører man videre ad Vildsundvej (gennem skoven), til afkørslen lige efter Legind Sø (som man kører over på en vejbro) og ned på Sallingsundvej, hvor man fortsætter mod syd. Fra denne vej kan man besøge Legind Bjerge og Højriis.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Bybus rute 1 kører inde fra Nykøbing Mors til Jesperhus, der ligger ved nordenden af skoven.</p><p> <i> GPS-koordinater </i> <br/> Ovenstående koordinater viser P-pladsen på Legindvej, i nordenden af skoven og ved Legind Sø.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00049438e9170106d6c4c&ll=56.758275,8.827858&spn=0.032935,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00049438e9170106d6c4c&ll=56.758275,8.827858&spn=0.032935,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Legind Bjerge og Højriis </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Legind Bjerge og godset Højriis, på i alt 883 hektar, blev fredet i 1975 for at beskytte både de naturmæssige og de arkæologiske værdier. Nogle af de åbne enge og heder naturplejes ved hjælp af får, der holder vegetationen nede.
Link til fredningskendelse
Legind Bjerge og Højriis , 1975
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Morsø Kommune
Jernbanevej 7
7900 Nykøbing Mors
Tlf. 99 70 70 00
Læs også
Folder: Legind – Højris, Mors . Vandretur i Legind Bjerge på Mors.
Morsø Turistbureau har udgivet bogen/folderen Kystruten rundt om Morsø