Introduktion
Ved landevejen mellem Vinderup og Skive ligger Landting Hede, der fortæller en spændende historie om hvorledes de vestjyske bønder drev landbrug omkring Kristi fødsel for 2000 år siden. Umiddelbart er det svært at se, men går man en tur ud over heden fornemmer man, hvordan lave jorddiger afslører oldtidens marker.
Landskabet
Landting Hede ligger som et næsten fladt område omgivet af plantage. Heden afgrænses af landevejen mellem Vinderup og Skive.
Plantelivet
Området fremtræder som hede/hedemose, hvor hedelyng og revling er dominerende på de høje partier, og blåtop med islæt af klokkelyng i den lave og våde hedemose.
Kulturhistorie
Mange steder på de vestjyske heder har man fundet spor af tidligere tiders landbrug. I romersk jernalder – omkring Kristi fødsel – var der mange bopladser også på de magre vestjyske jorder.
Senere blev mange af jorderne igen opgivet, hvorefter de groede til med lyng og krat. Nyere tids opdyrkning og tilplantning af hederne har mange steder ødelagt sporene af oldtidens landbrug.
På Landting Hede kan man især på den nordlige del se spor efter oldtidsagre.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Der er offentlig adgang til den fredede hede, hvor man særlig om vinteren, når vegetationen er lav, kan se sporene efter oldtidens dyrkning.
Vejbeskrivelse
GPS X:56 32' 55.41'', Y: 8 50' 38.69''
<p> Heden ligger op til landevejen mellem Holstebro og Skive ca. 5 km nord for Vinderup.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.54886&longitude=8.84459&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Ca. 20 ha af Landting Hede er fredet i 1976 på initiativ af Rigsantikvaren for at sikre at oldtidsagre, hulveje og markspor blev sikret mod opdyrkning og tilplantning. Arealerne må afgræsses i det omfang, at fortidsminderne ikke ødelægges og fredningsmyndighederne må pleje arealerne, så de ikke gror til med skov.
Link til fredningskendelse
Landting Hede , 1976
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Holstebro Kommune
Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Tlf: 96117500