Læsten Bakker
Introduktion
Læsten Bakker, 14 km vest for Randers, danner et smukt bakkedrag langs nordsiden af den brede og fladbundede Skals Ådal. Bakkerne, som rejser sig op til 35 m over dalbunden, præges af en mosaik af hede, krat og agerjord. Fra bakkedragene er der udsigt over ådalen med Tuemose, gennemskåret af grøfter og efterhånden tilgroede tørvegrave. I den vestligste del af fredningen ligger Læsten Kær, en erosionsdal med flere kildevæld, som er voksested for en artsrig og bevaringsværdig flora.
Landskabet
Umiddelbart øst for Læsten passerer landevejen mellem Randers og Viborg den brede Skals Ådal, formet af store mængder smeltevand, som passerede ved istidens slutning. Dengang strakte en vigende isfront sig fra Randers til Hobro. Isfronten tvang smeltevand fra Gudenådalen og Nørreådalen op gennem Skals Ådal og videre mod nord og vest gennem Hjarbæk Fjord til Limfjorden. Læsten Bakker er derfor 12.000 år gamle flodbrinker. På tværs af bakkerne både syd og nord for Skals Ådal findes smukke erosionsdale, stedvis med kildevæld og tilhørende vandløb.
Tuemose syd for Læsten Bakker danner i dag vandskel. Mod vest afvandes dalen af Vejlebæk, som har afløb til Nørreå og Gudenå. I den østlige del af dalen udspringer Skals Å, der drejer mod nord og siden mod vest og har afløb i Limfjorden. På nogle af skrænterne findes markante fårestier.
Plantelivet
Lyngbakkerne syd for Læsten har været ved at gro til med især bævreasp . Hovedparten af de sandede bakker fremstår i dag træløse og lysåbne efter naturpleje. Enkelte eg og røn har fået lov at stå. I den vestlige del af bakkerne findes gamle krat domineret af ene med islæt af drue-hyld samt åbne partier med hedelyng , bølget bunke , revling og lidt blåbær . Her træffes desuden den hvidblomstrede bakke-gøgelilje . Langs de offentlige stier er en rig flora med liden klokke , blåhat , blåmunke , visse , almindelig kællingetand og timian . I Tuemosen, som er en rest af en højmose, skjules de gamle tørvegrave af frodige pilekrat, hvor den sjældne kongebregne forekommer.
Læsten Kær, som blev fredet i 1969 indeholder en række artrige kildevæld omgivet af krat af tjørn , enebær og eg . En floraliste udarbejdet af dyrlæge Eiler Worsøe i 1965 omfatter bl.a. engblomme , baltisk ensian , sump-hullæbe , leverurt , eng-troldurt , kødfarvet gøgeurt og bredbladet kæruld . Desuden er sjældne mosser som engkost og piberensermos registreret. Gul stenbræk er også angivet fra Læsten Kær, men er ikke genfundet, trods ihærdig søgen.
Bakke-gøgelilje har en meget lang spore, så kun natsværmere med lang snabel kan nå nektaren. Foto: Biopix /Nils Sloth
Kulturhistorie
Kragbjerg Høj i Læsten Bakker, som tidlige var stedet de unge tog ud for at sværme, er en af områdets mange gravhøje, som vidner om bosættelser i oldtiden. Frem til sidst i 1700-tallet var Læsten en bondeby underlagt Fussingø Gods. Efter udskiftningen flyttede flere gårde ud, og stedvist opførte de nye gårdejere stengærder for at markere deres ejendomme. Udstykningen af Tuemosen gjorde, at den østlige halvdel kom under Fussingø Gods, mens den vestlige halvdel blev delt i mindre lodder, som tilfaldt bønderne. Mangel på brændsel under 2. verdenskrig gav god økonomi i tørvegravning, og Tuemosen blev omdannet til en perlerække af tørvegrave. Tørvene blev transporteret på slæder trukket af heste op gennem hulvejen eller langs foden af Læsten Bakker. I dag udgør de gamle veje en del af offentlige stinet i det fredede område.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
I det fredede område Læsten Bakker findes offentlige vandrestier. Hverken P-pladser eller stier er afmærkede. Den besøgende er henvist til at bruge medbragte kort. 200 meter syd for P-pladsen på Rosenbakken går en sti til venstre ned gennem hulvejen til Tuemosen. Ved foden af bakkerne anbefales det at gå til venstre ud til ejendommen Engtoften 29. Tilbageturen kan følge asfaltvejen og på til Læsten. Et besøg i Læsten Kirke anbefales. Fra kirkegården er en fin udsigt ud over bakkerne. Desuden udgår en lille rundtur op i bakkerne vest for p-pladsen på Rosenbakken.
Seværdigheder
Seværdigheder i det naturfredede område er Tuemose (1), Fussingø Vandmølle (2), hulevejen op gennem Læsten Bakker (3) samt Læsten Kirke (4). Det er ikke tilladt at færdes udenfor stierne og hunde skal føres i snor. Kilderne i Læsten Kær kan ikke besøges, da der ikke er anlagt stier til området.
Vejbeskrivelse
<p> Læsten Bakker ligger syd for landsbyen Læsten på landevejen mellem Randers og Viborg. I Læsten køres ad Rosenbakken mod vest. Snart drejer vejen mod syd til en ikke afmærket P-plads på højre side af vejen (N 56° 29' 30.66" E 9° 48' 26.51"). 200 meter syd for P-pladsen går en sti til venstre ned gennem hulvejen til Tuemosen. En vandretur kan også starte fra P-pladsen ved Fussingø Vandmølle (N 56° 28' 44.89" E 9° 49' 52.77") beliggende midtvejs mellem Fussingø Gods og Læsten.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.4879&longitude=9.8077&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a> (Rosebakken)</p>
Fredningen og dens pleje
Læsten Bakker blev fredet første gang i 1953. Landskabsfredningen blev gennemført for at bevare de lyngklædte bakker. I 1969 blev fredningen udvidet med Læsten Kær, et område med særdeles artsrige kildevæld. Man ønskede at bevare kildevældene, en naturtype, som på grund af dræning, opfyldning, beplantning, forurening og direkte ødelæggelse, var truet i hele landet. Den seneste fredningskendelse for Læsten Bakker blev afsagt i Naturklagenævnet i 2006 og skabte sammenhæng med de eksisterende fredninger mellem Fussingø og Læsten Kær. Fredningen dækker i dag 139 ha.
Sagen blev rejst af Danmarks Naturfredningsforening og Århus Amt med henblik på at bevare områdets kulturminder, at forbedre vilkår for plante- og dyrelivet, samt at sikre gæster adgang. I kendelsen hedder det bl.a., at området skal bevares i sin nuværende tilstand. Skovene skal vedligeholdes ved plukhugst og nåletræsbeplantninger skal ved modenhed fældes og overgå til løvskov. Et mindre skovområde øst for Læsten Kær skal afdrives og overgå til vedvarende græsning. Ænder i tørvegravene må ikke fodres.
I Naturklagenævnets kendelse fra 2006 er aftalt opsætning af informationstavler samt anlæg af en offentlig sti op i bakkerne til udsigtspunktet Kragbjerg Høj. Stien og informationstavlerne er i den skrivende stund ikke etableret.
Link til fredningskendelse
Læsten Bakker , 2006
Fussingø – Tuemosen , 1956
Læsten Bakker , 1969
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Randers Kommune
Laksetorvet
8900 Randers C
Tlf: 89151515
