Kruså Tunneldal

Introduktion

Hvor Flensborg Fjord slutter, tager Kruså Tunneldal over. I forlængelse af fjorden ligger den mægtige op til 30 meter dybe tunneldal. Grænsen løber lige igennem og småskove, søer og moser og skaber et varieret landskab – med masser af besøgsmuligheder. Ved Nyhus Sø ligger en smuk, fredet skov langs dele af vestbredden.

Fra dalsiderne løber små vandløb ud i Krusåen. Foto: Poul Henrik Harritz

Landskabet

Under afsmeltningen har smeltevandet presset sig ud under iskappen og dermed dannet en tunnel under isen, og trykket fra vandmasserne har gnavet sig ned i undergrunden. Ler, sand og sten er aflejret i store mængder. Tunnelåbningen har ligget ved Søndermosen syd for Padborg. Vest herfor er også aflejret sten og grus.

Da isen smeltede, blev tunneldalens stejle sider og bund blottet. Over blot 1000 meter fra Nyhus Sø til Haraldsdal og Søndermose er stigningen på intet mindre end 30 meter. I dalens sider kan ses se små kløfter fra de vandløb, der løber ned i dalbunden og ud i Krusåen. Kløfterne er større og mere imposante lige øst for Kruså ved Klosterkløften og Slipskoven.

Nyhus Løvskov ligger i den sydlige og mere smalle del af tunneldalen. Nyhus Sø ligger i Tyskland mens skoven ligger i Danmark, da landegrænsen løber langs vestbredden af søen.

Plantelivet

Ud over det dyrkede græs i ådalen som kreaturer afgræsser, findes forskellige andre plantearter, alt efter fugtighed og næringsindhold i jordbunden. På de stejle skrænter med leret og sandet jord ses grønne rajgræs -marker med hvid-kløver , almindelig hundegræs og almindelig kvik . Kun enkelte urter som f.eks. tusindfryd (Bellis) og mælkebøtte giver en smule farve i billedet. Dér, hvor der er lidt fugtigere, vokser tillige knæbøjet rævehale og stortoppet hvene .

På lidt mere næringsfattige græsarealer er de karakteristiske græsarter kamgræs , vellugtende gulaks og almindelig hvene . Her kommer desuden lidt flere urter i spil: høst-borst , almindelig kongepen , håret høgeurt og almindelig brunelle , der alle giver lidt kulør til de grønne flader.

Stille flyder åen og er sine steder dækket med åkander.

Foto: Poul Henrik Harritz

Dyrelivet

Der er fundet 9 forskellige fiskearter i Krusåen, bl.a. bæklampret, trepigget hundestejle, havørred og laks .

På land er dyrelivet præget af mange fuglearter i og nær ved søerne, skovene og det åbne landskab. Ravnene begynder allerede at yngle i februar, nattergal og munk kan høres i maj og juni nær søer, moser og fugtige arealer. Stor flagspætte , træløber og isfugl høres og ses også. Om vinteren besøger vandstæren Krusåen, især de steder hvor vandet løber hurtigt i åen.

I rørskoven og det fugtige krat der gennemløbes af Krusåen, lever en af Kruså tunneldals sjældne indbyggere: sumpvindelsneglen. Den foretrækker fugtige områder, ofte kalkrige moser og sumpe, og findes ofte i rørvegetationen. Den generelle afvanding og opdyrkning af våde arealer, har indskrænket leveområderne for sumpvindelsnegl så meget, at den i dag er truet i hele Europa. Sumpvindelsnegl er en af grundene til at området er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde.

Der er et fugletårn ved Møllesøen. Herfra kan fuglene i og ved søen iagttages, og man kan være heldig at se nogle af områdets rådyr .

Ved Kruså Vandmølle er der fundet spor efter odder .

Nattergalen er lidt undseelig, men synger smukt!

Foto: Klaus Malling Olsen

Kulturhistorie

Hidtil har Krusåen hovedsageligt fungeret som grænsevandløb, men den skal nu i højere grad fungere som en sammenhængende livsåre i tunneldalen. Åen udspringer fra talrige kildevæld på begge sider af grænsen, og på dens vej mod udløbet i Flensborg Fjord ved Wassersleben løber den gennem søer, moser, enge og skove.

Kruså Tunneldal ligger i kommunerne Harrislee (Tyskland) og den tidligere selvstændige danske kommune, Bov (Danmark). I bestræbelserne på at pleje natur og landskab i tunneldalen, har kommunerne gennem flere år arbejdet tæt sammen. Men det er først med finansiel støtte fra EU, at et egentligt dansk-tysk naturbeskyttelsesprojekt er blevet til virkelighed. Ønskerne er bedre vandkvalitet i Krusåen, færre næringsstoffer i å og dal, bedre muligheder for at fisk kan vandre op i åerne, ligesom det typiske tunndeldal-landskab skal fremmes og gøres mere synligt. Små naturområder skal udvikles og det samme skal mulighederne for at færdes og opholde sig i dalen.

I Krusådalen grundlagde Christian IV i 1512 et hammerværk, hvor der blev fremstillet kobber og messingplader til skibsbeslag og tage.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Der er mange P-pladser og informationstavler i området, og foruden Gendarmstien fører adskillige vandreruter ned i ådalen. Fra vejen mellem Kruså og Padborg er skiltet til ådalens seværdigheder. Gendarmstien er gammel grænsesti, som helt frem til 1958 blev afpatruljeret. Ved Rønsdam cirka midt i dalen ligger ”Den krumme vej”, som fra Hærvejen ved Bov førte forbi borgen Nyhus til Flensborg. Gendarmstien er 45 kilometer lang.

Vejbeskrivelse

GPS X:54º 49' 1.83", Y: 09º 21' 49.26"
<p> Tag afkørsel 75 på motorvejen E45 og drej mod øst ad Tøndervej, rute 8, til Kruså. I Kruså drej til højre ad Flensborgvej mod grænsen. Drej umiddelbart efter til højre ad Skrænten. Følg denne videre ad Padborgvej, til venstre ad Østre Viaduktvej og Nørregade, som fortsætter under jernbanen. Få meter før passagen, drejer du til venstre ad Østergade og parkerer for enden af vejen. Her er P-plads og info: N 54º 49' 1.83" E 09º 21' 49.26".</p><p> Herfra kan du få en god oplevelse af fredningen ved at gå ad Gendarmstien, der fortsætter helt til Høruphav. Gendarmstien begynder ved Tolderhuset, der ligger i Padborg.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004778910281d6f32f53&ll=54.822769,9.369879&spn=0.008653,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004778910281d6f32f53&ll=54.822769,9.369879&spn=0.008653,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Krusådalen </a> på et større kort</small>

Fredningen og dens pleje

Kruså Tunneldal, 250 ha, fredet 1979.

Overfredningsnævnet fredede Kruså Tunneldal i 1979, i alt ca. 250 ha. Fredningssagen blev rejst i 1967 af Danmarks Naturfredningsforening. Der var mange lodsejere, der ønskede erstatning, og det tog sin tid at finde frem til dem.

Området må fortsat dyrkes og den eksisterende drift kan fortsætte. Skovdrift ligeså. Bevoksningen omkring Møllesøen må ikke ændres. Ved fredningen fik offentligheden ikke ret til at færdes og opholde sig på området ud over de muligheder som den daværende lov gav, men mange stier gør det i dag muligt at få store oplevelser i denne dal alligevel. En fredning indeholder ofte bestemmelser, der giver bedre oplevelsesmuligheder i området.

Syd for landegrænsen støder fredningen op til et 500 ha stort naturbeskyttet område. De fredede områder har stor interesse fra geologer og botanikere.

Link til fredningskendelser

Kruså Tunneldal , 1979

Løvskov ved Nyhus Sø , 1950

Oldemorstoft, 1955

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser

Aabenraa Kommune

Skelbækvej 2

6200 Aabenraa

Tlf: 73767676

Læs også

Folder om Kruså tunneldal

Folder om Gendarmstien