Krebshus-alleen

I 1965 blev der aftalt en fredning af denne smukke alle mellem Fredningsnævnet og det tidl. Sorø Amt. Så længe træerne er friske, må de ikke fældes, og beskæring af friske grene skal ske efter aftale skovvæsenet.

Krebshusalléen: Frederik d. V (1723-1766) besluttede i 1761 at der skulle anlægges nye hovedveje i alle landets provinser til ”glæde for agerdyrkerne, handelens og den indre samfærdsels fremme som til bekvemmelighed for de rejsende”.

Udenrigsminister Bernstorff (1735-1797) forhandlede derfor med Frankrig om at få vejingeniører sendt til Danmark og i 1764 kom vejingeniør Jean Marmillod (1720-1786) til Danmark og blev udnævnt til ”Ober-Wey-Inspekteur”. Den første vej gik fra København til Fredensborg og var færdig i 1776. Herefter begyndte man på strækningen fra Roskilde til København. I 1778 blev der nedsat en vejkommission, der skulle have ”bestyrelsen over det ganske vejvæsen i Danmark”. Der blev givet en række retningslinjer for, hvordan de nye veje skulle anlægges og vedligeholdes. Vejene skulle anlægges i lige linjer så vidt det kunne lade sig gøre. Hovedlandevejene (chausseerne) skulle normalt have en bredde på 20 alen (12,6m). Alle vejene skulle have brede og dybe grøfter ved siderne, således at vandet let kunne komme væk. De broer der skulle bygges skulle alle være af sten og være 12 alen (7,7m) brede. Hvor vejene skulle passere søer og dæmninger, skulle der opsættes et parapet (mur) af kampesten, eller der skulle plantes træer i stedet for trærækværk. Selve arbejdet blev udført af bønderne i de egne, som vejene skulle føres igennem.

I 1779 tog man fat på anlægsarbejdet fra Roskilde til Korsør, og i 1791 var vejen færdig. Ved Krebshuset blev der anlagt en runding. Her blev varer eller post der skulle ind til Sorø By omlade. Resterne af rundingen ses endnu. Langs hovedlandevejene skulle der opstilles milepæle (1 mil = 7,5 km) og de skulle være monumentale. Helmile-pæle skulle være høje statelige obelisker, forsynet med kongens navnetræk og den kongelige krone i højt relief. Halvmilepæle lidt mindre men af samme udseende. De skulle helst være af norsk marmor, men hvis det blev for dyrt, måtte man anvende kampesten.

Sorø By er så heldig at have en af de origi-nale milepæle, en 10-milepæl som står lidt vest for Albertikrydset på nordsiden af landevejen (Slagelsevej).

En ting som også prægede de nye veje var vejtræerne som skulle være højstammede, så ”blæsten kunne bestryge vejen, og der skulle være et rum af 10 alen (6,3m) fra træ til træ. Træerne forhindrede også, at grøfterne blev kørt for nær”.

I 1786 besluttede vejbestyrelsen, at der for hver mil skulle opstilles bomme, og bomhu-se hvor der skulle betales bompenge. Pengene skulle bruges til vedligeholdelse af vejene. Populære blev bommene ikke, men de gled ind i vejbilledet, lige som milepæle og vejtræer. Loven om bompenge på Sjælland blev ophævet i 1854, bortset fra for Københavns Amt hvor bompenge var en stor indtægtskilde. Endnu i 1914 var der et bomhus og bomme ved Vangede.

Omkring 1793 blev reglen om højrekørsel gjort almindelig for alle veje i hele landet.

Som det ses af det viste udsnit af det gamle matrikelkort, blev Krebshusalléen anlagt på en dæmning hen over et sumpet område. Som det ses af kortet, hed broen over Tuel Å tidligere Bolbroen, men nu hedder den Bulbro.

På grund af den øgede landevejstrafik, blev der i 1950-erne anlagt en ny vej nord for Krebshusalléen. Og i 1965 blev det besluttet, at det gamle vejstykke med den flotte allé, skulle fredes.

Læs mere om Krebshusalleen og Krebshuset her

Link til fredningskendelse

Krebshusalleen , 1965