Korshage og Højsandet ved Rørvig
Introduktion
Uanset om man kommer sejlende til Rørvighalvøen fra Hundested eller kørende ad landevejen op gennem Odsherred, dumper man ned midt i et gammel ferieland. Her er masser af sommerhuse, der for de flestes vedkommende putter sig diskret i den store sandflugtsplantage. Når det smukke og varierede landskab mellem Kattegat og Isefjord har bevaret nogle af sine naturseværdigheder, skyldes det udelukkende at en del mindre områder blev fredet i tide. Rørvighalvøen er særdeles velegnet til cykel- og vandreture på de fleste årstider.
En flot indsejling til Issefjorden med Korshage stikkende ud som en torn. Foto: Jan Kofod Winther
Landskabet
Rørvighalvøen bestod tilbage i stenalderen af tre øer, der senere blev til en enkelt ø i Isefjordens munding. De gamle kystskrænter kan stadig ses i landskabet. Først op mod vikingetiden blev området landfast med Odsherred som følge af den generelle landhævning og strandvoldsdannelser i sundet vest for øen.
Mellem de tidligere øer, der i dag udgør landskabets bakkeknolde, findes områder med flyvesand, hvilket tidligere forårsagede en sandflugt, der ødelagde markerne. I dag er de tilsandede marker dækket af nåleskovsplantager, men engang blev området øst for Nykøbing Sj. omtalt som den ”frygtelig øde og vilde tange”. Et sidste minde fra sandflugtens tid er den lange klitrække Højsandet, der er fredet og i dag er bevokset med fyr og krat.
På nordsiden af halvøen ligger to fredede strandsøer, den 18,5 hektar store Dybesø og den få hektar store Flyndersø, som begge er afspærret fra havet af strandvolde. Disse går over i et forholdsvis uberørt hede- og klitområde, kaldet Korshage. Hele dette område – et af de mest interessante kystområder i Danmark – fra Flyndersø over Korshage og ned langs Isefjord til og med Langsø Mose, er fredet. Men sommerhusene ligger tæt ud til det fredede område. Det smukke, åbne landskab er et populært udflugtsmål, med Kattegats blæst og saltvand mod nord, og den mere stille fjordkyst mod øst.
Hele den østlige kyst består af strandvolde, som ender i odden Skansehage. Mellem strandvoldene og Nørrevang ligger den lavtliggende Langsø Mose tilbage som rest af en tidligere strandsø. Skansehage er dannet som en sandodde ind i Isefjorden indenfor de seneste 3-400 år. Indtil op i 1900-tallet voksede den i længden, men nu vokser den i bredden i stedet. Der dannes således hele tiden nyt land, der kan karakteriseres som strandeng.
Plantelivet
I slutningen af 1860’erne begyndte man at plante bjerg-fyr og klit-fyr langs nordsiden af halvøen for at få hold på sandflugten. I læ af dem står tætte rækker af østrigsk fyr , der kendes på deres meget lange, mørkegrønne nåle og den skifergrå bark. Desuden vokser der små egetræer , samt her og der lidt bøg , birk , elm og ask .
Langs bredderne af Dybesø (der i øvrigt ikke er særlig dyb: den største dybde er 2,4 meter) står tagrør , bredbladet dunhammer og blågrøn kogleaks . Ved Flyndersø vokser mængder af de ellers sjældne butblomstrede siv og hvas avneknippe , og den insektædende vibefedt med den blå blomst kan også findes.
På strandvoldene og i klitterne på Korshage vokser enebærbuske og sandskæg , smalbladet høgeurt , smalbladet timian , nikkende kobjælde , gul evighedsblomst og blåmunke . I områder med hede er der også hedelyng , revling og klokkelyng . Ved Langsø Mose er fundet plettet gøgeurt .
På Skansehage findes en rig vegetation af nøjsomme planter som røllike og lugtløs kamille . Ude ved kysten vokser også strand-mælde , strand-gåsefod og strandkål , der tilsyneladende står i rent sand, men har rødderne nede i hele kompostbunker af opskyllet tang.
Vibefedt er en insektædende plante med rosetstillede blade. Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Rørvighalvøen er kendt for sine hugorme , men snog , stålorm og de to firbenarter, skov- og markfirben , findes også. Her er også flere interessante sommerfugle, deriblandt de sjældne argusblåfugl , sortbrun blåfugl, guldhale og hvid admiral .
Rådyr og ræv er ganske almindelige, og både grævling , husmår, lækat og brud findes i større eller mindre antal. Egernet genindvandrede til halvøen midt i 1980’erne. Langs kysten ses ofte spættet sæl og ind i mellem gråsæl . Ud for Kattegatkysten kan man være heldig at se mindre flokke af marsvin, især hvis man har en kikkert med sig.
Men ellers er det fuglelivet, der tiltrækker sig opmærksomhed. Korshage er et godt sted at observere fugletræk om foråret. Antallet af arter der er registreret her, overgås kun af Skagen. Særlig interessant er rovfugletrækket, for samtlige arter der yngler i Skandinavien (bortset fra jagtfalken), er observeret her. Under trækket både forår og efterår raster mange fugle i halvøens sø og krat. Af de mere usædvanlige trækgæster kan nævnes trane , der kan opleves sidst i marts og først i april. Krattet omkring Flyndersø er et rigtig godt sted at høre nattergale sidst i maj og først i juni.
Hvid admiral lever på brombær og kaprifolium.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
I vikingetiden kaldtes Rørvighalvøen Isøre. Herfra kendes to kongevalg: i 1074 blev Harald Hen kåret, og i 1104 blev Niels kåret. På Skansehage er der rejst en natursten til minde om dette. Skansehage er opkaldt efter en skanse, der blev opført i forbindelse med englandskrigene 1807-14. Ved siden af skansen ligger en feriekoloni, hvis ældste del er opført som karantænestation under koleraepidemien i København 1853.
Rørvig Kirke fra omkring år 1200 ligger en kilometer fra byen inde i Sandflugtsplantagen, hvor landsbyen oprindelig lå. På grund af sandflugten flyttede indbyggerne til fiskerlejet ved Isefjordskysten. Her ligger den ældste bydel omkring torvet, hvor gamle skipperhuse og gårde stadig kan ses. Den gamle bydel forbindes med havnen af Toldbodvej. For enden af denne ligger Lodsoldermandsgården, en fredet, trelænget gård fra 1681. Byens vindmølle er fra 1842 og var i drift til 1924.
Rørvighalvøen er Odsherrreds første ferieområde. I slutningen af forrige århundrede blev det “opdaget” af kunstnere af enhver slags. Her ferierede forfatterne Henrik Pontoppidan og Vilhelm Bergsøe og maleren Vilhelm Kyhn. Men først efter 2. verdenskrig kom der for alvor gang i sommerhusbyggeriet.
Tilbage i 1926 blev Rørvig Naturfredningsforening stiftet under navnet “Foreningen til Værn om Rørvig Sogns Naturskønhed”. Stiftelsen skete i forbindelse med ønsket om at bevare Rørvig Mølle, som foreningen overtog i 1927. Siden har foreningen været involveret i områdets fredningssager og fungerede indtil 1989 som lokalkomité for Danmarks Naturfredningsforening, hvorefter DN’s lokalkomité for Nykøbing-Rørvig blev etableret. Men begge foreninger samarbejder fint, selvom kommunen prøver at spille dem ud mod hinanden.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der findes flere P-pladser og P-muligheder, hvorfra der går stier ind i de fredede områder. Der er også mulighed for at cykle rundt mellem de forskellige fredede områder.
Turforslag
Følgende tur tager sin begyndelse ved P-pladsen ved Dybesø, på Dybesøvej, der kan nås fra rundkørslen med Rørvigvej og Toldbodvej i Rørvig (på rute 225). Turen er på omkring 6,5 km i alt, og forholdsvis let. Fra P-pladsen går man langs Dybesø med uret, så man har plantagen på sin venstre side, da søen er smukkest herfra. Ude ved kysten følger man nu stien langs med kysten forbi Flyndersø og ud til Korshage, hvor Kattegat møder Isefjorden. Herfra kan man for afvekslingens skyld tage Flyndersøvej tilbage til udgangspunkt.
Fra P-pladsen ved Dybesø går stier ned til Højsandet, hvilket er en tur på kun 0,5 km.
Længere fremme ad Flyndersøvej (som begynder ved Dybesø) findes en anden P-plads, med kortere afstand til Korshage. Fra Korshage kan man i øvrigt gå helt ned til Skansehage, hvilket er en tur på omkring 2,5 km.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.
P. P-plads ved Dybesø.
1. Sandflugtsplantage. En smuk, lys blandingsskov med dominans af skovfyr og østrigsk fyr mange steder. Østrigsk fyr kendes på de meget lange, mørkegrønne nåle og den skifergrå bark. Desuden vokser her små egetræer, samt her og der lidt bøg, birk, elm og ask.
2. Dybesø og Flyndersø. De to strandsøer er afspærret fra havet af strandvolde. Langs bredderne af Dybesø står tagrør og bredbladet dunhammer, og ved Flyndersø vokser mængder af den sjældne hvas avneknippe. Nattergale og andre sangfugle høres i maj-juni.
3. Fugle og sæler. Ud for kysten ses ofte havfugle (for eksempel oversomrende lommer), sæler og marsvin.
4. Korshage. Dette fredede område er et fint fugletræksted om foråret. Mellem enebærbuske vokser nikkende kobjælde og blåmunke, samt på de tørre områder hedelyng og klokkelyng.
5. Langsø Mose. Inde bag strandvoldene ligger en lavtliggende mose som rest af en tidligere strandsø.
6. Skansehage. Opkaldt efter områdets gamle skanser i fjordmundingen, hvor kun Napoleonskrigenes skanser kan ses i landskabet i dag fra feriekolonien og ud til batteriet ved hagens rod. Materialevandringen langs Kattegatkysten, som tidligere lukkede Dybesø og Flyndersø, går i dag ned langs halvøen østkyst, og Skansehage er derfor dannet som en sandodde ind i Isefjorden indenfor de seneste 3-400 år.
7. Urania. Den gamle badeplads ved Rørvig Strandmark blev erhvervet af Rørvig Naturfredningsforening i 1930’erne og senere overdraget til kommunen.
8. Højsandet. Den 1,5 km lange og op til 15 meter høje, fredede klitrække er opstået omkring gærder sat for at holde flyvesandet i skak. Bønderne satte nye gærder ovenpå, og efterhånden steg klitten til den nuværende højde. Den er nu bevokset med blandt andet fyr.
Vejbeskrivelse
<p> Rørvighalvøen udgør den nordøstlige del af Odsherred i Nordvestsjælland.</p><p> <b> Vejbeskrivelse <br/> </b> Fra Holbæk kører man ad rute 21 mod Vig og nord for denne by drejer man mod Rørvig ad rute 225. I Rørvig kan man så køre eller gå til de forskellige fredninger. Fra Nordsjælland tager man færgen mellem Hundested og Rørvig. Fra Jylland kan man tage færgen fra Århus eller Ebeltoft til Sjællands Odde. Herfra tager man rute 21 til Lumsås og fortsætter ad Oddenvej til rute 225 og kører ad denne til Rørvig.</p><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Tag toget til Holbæk. Her skiftes til lokaltoget til Nykøbing Sj., hvorfra man fortsætter med busrute 601 til Rørvig Færgehavn. Herfra kan man gå eller cykle til fredningerne. Kommer man fra Jylland, kan man tage færgen fra Århus eller Ebeltoft til Sjællands Odde. Herfra tager man busrute 61 til Nykøbing Sj., hvorfra man fortsætter med busrute 601 til Rørvig.</p><p> <b> GPS-koordinater <br/> </b> Nedenstående koordinater viser henholdsvis P-pladsen ved Dybesø og Rørvig Færgehavn:</p><p> P-pladsen ved Dybesø: <br/> Lat: N 55º 57' 36.89" <br/> Long: E 11º 44' 51.86"</p><p> Rørvig Færgehavn: <br/> Lat: N 55º 56' 43.85" <br/> Long: E 11º 45' 59.38"</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475e060d69723760b4&ll=55.972405,11.765413&spn=0.016811,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475e060d69723760b4&ll=55.972405,11.765413&spn=0.016811,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Korshage </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Et kystareal på 15 hektar umiddelbart nord for Rørvig Færgehavn blev fredet i 1934 og 1937. Ligeledes i 1937 blev et areal på 4 hektar mellem Højsandet og den nord-sydgående sti fredet. I 1942 blev kyststrækningen fra Flyndersø over Korshage og cirka 1,5 km sydpå langs Isefjorden, i alt 70 hektar, fredet. I 1958 blev 13 hektar ved Dybesø fredet, mens Langsø Mose på 20 hektar blev fredet i 1962.
Formålet med at frede kyststrækningen omkring Korshage var at bevare “Sjællands eneste endnu eksisterende, sammenhængende område med uberørt hede-, klit- og strandmarksvegetation,” og fredningen skete som en status quo-fredning af både landskabelige og videnskabelige grunde.
Rørvig Sandflugtsplantage og Skansehage er ikke fredet, men ejes af staten og forvaltes af Odsherred Statsskovdistrikt. Det er Odsherred Statsskovdistrikt og Odsherred Kommune, der løbende skal foretage den nødvendige vedligeholdelse af offentlige og beskyttede arealer i henhold til plejeplanerne og fredningsdeklarationernes hensigter.
Naturplejen i både de fredede områder og de statsejede naturområder består i afgræsning ved hjælp af får, slåning og fældning. Den største udfordring ved at bevare de åbne kystarealer med deres specielle flora, er truslen fra de uønskede planter rynket rose (hybenrose), tornblad, gyvel og selvsået fyr. Især bekæmpelse af den såkaldte hybenrose prioriteres højt og der har været afholdt naturplejedag, hvor man indbød offentligheden til at være med til at grave planterne op.
Link til fredningskendelser
Rørvig Strandmark , 1934
Strandlyst , 1934
Urania , 1937
Lodsejervej , 1937
Rørvig , nord for Højsandet, 1938
Rørvig, 1937
Rørvig Hede og Mose , 1947
Langesø Mose , 1962
Rørvig Skov , 1958
Rørvig Skrænt , 1959
Korshage “Dybesø”, 1942
Flyndersø Syd , 1965
Lodsoldermandsgaarden , 1946
Rørvig 7L, 1958
Rørvig Nakke, 1963
Højsandet, 1928
Højsandsplads, 1934
Søndervang, 1937
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Odsherred Kommune
Nyvej 22
4573 Højby
Tlf. 59666666
Læs også:
Naturstyrelsens folder om: Rørvig Sandflugtsplantage
Rørvig By og Lands (Tidligere Rørvig Naturfredningsforening) hjemmeside
Miljøministeriet Natura2000-område: Havet og kysten mellem Rørvig og Hundested