Introduktion
Overalt i de danske byer kan man finde kolonihaver, der er en typisk dansk foreteelse. Hjelmhaverne i Aabenraa er en af landets ældste kolonihave-anlæg.

Der hersker kolonihaveidyl i Hjelmhaverne. Foto: Poul Henrik Harritz
Kulturhistorie
Èt af arbejderkulturens særlige islæt har i mere end 100 år været kolonihavelivet. Kolonihaven var og er til dels stadigvæk et fristed for arbejderfamilierne fra de tætte indre bykvarterer, men haverne opfyldte også nogle økonomiske formål. De var nyttehaver, hvor der især i arbejdsløsheds- og krisetider dyrkedes vigtige tilskud til lønnen og kosten. Den egentlige kolonihavebevægelse i Danmark blev startet, da vognmand og entreprenør, senere landstingsmand Jørgen Berthelsen i 1884 oprettede Arbejderhaverne i Aalborg.
En anden haveforening, Haveforeningen Dalgas i København, er også fredet. Det skete i 2002.
Ture og seværdigheder
Fra P-pladsen på Hjelm Allé kan man vandre ind i Hjelm Skov, hvor stier fører rundt. I skoven er der flere gravhøje og nogle af egnens største kristtornkrat.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 02' 18.50", Y: 09º 24' 14.76"
<p> Afkørsel 70 E45 – mod Aabenraa ad Løgumklostervej, rute 24 – i Aabenraa til højre ad Vestvejen indtil Hjelm Allé, hvor der drejes til højre. Der kan parkeres ved Hjelm Allé.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000477ecacb0777c37ff4&ll=55.038721,9.403417&spn=0.004304,0.00751&z=16&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000477ecacb0777c37ff4&ll=55.038721,9.403417&spn=0.004304,0.00751&z=16&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Kolonihaven Hjelmhaverne </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Det var byrådet i Aabenraa Kommune der tilbage i 1966 tog initiativ til at få kolonihaveforeningen ”Hjelmhaverne” fredet, dels på grund af den landskabelige værdi, dels fordi kolonien var meget gammel.
I 1967 blev man enige om, at området skulle fredes, og man henstillede til at kommunen udarbejdede et forslag til fredningsdeklaration. Det skete i 1975.
Som baggrund blev redegjort for havernes oprindelse. De blev etableret helt tilbage i tiden med de vanskelige økonomiske forhold i Schleswig-Holstein i begyndelsen at 1800-tallet. Forhold, der gjorde det nødvendigt for det offentlige at søge udveje for at afhjælpe den værste nød, og som et udtryk herfor, blev der i 1821 udstedt et cirkulære til de fleste købstæder, herunder Aabenraa, om at skaffe jord til havedyrkning for den fattige del af befolkningen. Havekolonien ”Hjelm” blev resultatet af denne henvendelse, idet der i 1831 blev udarbejdet et regulativ for benyttelse af den dengang nye havekoloni, og kolonien ser i dag stort set ud som dengang.
Nabokolonien Virkelyst er fra 1949, og har derfor ikke den samme historiske værdi.
Formålet med fredningen er at sikre et miljø fra det forrige århundrede, et udflugtssted til befolkningens brug, et traktørsted og en skydebane i passende afstand fra byen. Der skal være offentlig adgang til kolonierne, og skydebanen må aldrig fjernes, heller ikke selv om den ikke bruges.
Link til fredningskendelse
Hjelmhaverne , 1979
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Tlf: 73767676
Læs også
Naturstyrelsen: Skovene omkring Aabenraa .