Køge Ås ved Hummelore Skov
Introduktion
Den vestlige del af Køge Ås ligger i Ringsted Kommune, og her er der en god mulighed for at gå en tur på toppen af åsen. Det er kun få steder, at man har mulighed for at gå på toppen af en ås, og især den vestligste del af den tur, man kan gå, byder på en fin landskabsoplevelse. En cykeltur på åsen kan kombineres med en tur på flere af de tilstødende småveje i området – en mulighed mange benytter sig af.
Landskabet
Køge Ås er med sin længde på ca. 20 kilometer Danmarks længste ås og er dannet af sand og grus, der er aflejret af smeltevand fra isen under sidste istid. Åsen strækker sig, som navnet fortæller, fra Køge og ender ved Haraldsted Sø nord for Ringsted, men i dag er store dele af den gravet bort. Hovedparten af den tilbageværende del er bevokset med skov, men på den beskrevne strækning er der et mere åbent stykke.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Fra den omtalte parkeringsmulighed kan man gå på toppen af Køge Ås ad Bjergvej. Især på den første åbne del af strækningen er åsen tydelig. Det meste af åsen er dog skovklædt, så landskabsformerne ikke ses så tydeligt. På venstre hånd ligger en langstrakt dal, og når man på et tidspunkt passerer en vej på venstre hånd, kan man gå et lille stykke ad denne for at få et godt udsyn gennem dalen. Herfra kan man også se tilbage på åsens side. Selvom åsen nu bliver sværere at se på grund af tilplantning, kan man få en fin tur ud af at fortsætte fremad ad skovvejene. Men man kan også vende om og gå samme vej tilbage.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 28.490', Y: 011º 53.598'
<p> Drej fra rute 150 mellem Køge (21 km) og Ringsted (6 km) og kør i retning mod Kværkeby. Herfra fortsættes mod Vigersted (3 km) ad Bjergvej. Efter 1,8 km drejes til højre mod Borup (5 km) ad Bjergvej. Efter 0,5 km på denne vej går en markvej fra til højre. Den kaldes også for Bjergvej. Her kan man parkere i vejsiden (N 55º 28.490' E 011º 53.598') og fortsætte ad Bjergvej til fods eller eventuelt på cykel.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000473c5f7864a6f8a81d&ll=55.469635,11.903472&spn=0.008514,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000473c5f7864a6f8a81d&ll=55.469635,11.903472&spn=0.008514,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Køge Ås ved Hummelore </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Omkring 38 ha af den vestlige del af Køge Ås blev fredet i 1952 efter anmodning fra Danmarks Naturfredningsforening. Fredningen bestemmer, at der ikke må graves i åsen og heller ikke bebygges. Samtidig blev det bestemt, at selve åsen kun må genplantes med løvskov.
Link til fredningskendelse
Køge Ås ved Hummelore Skov , 1952
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Ringsted Kommune
Sct. Bendtsgade 1
4100 Ringsted
Tlf: 57626262