Introduktion
En botanisk perle med mange sjældne arter knyttet til kalkskrænter. Fredningen omfatter et stykke af skrænten fra stenalderhavet (litorinaskrænten). Men det er de sjældne planter på lokaliteten, der er årsag til fredningen. Der er en flot udsigt til Limfjorden fra fredningen.
Plantelivet
Denne fredning er alene begrundet i ønsket om at bevare den særlige skræntflora. Skrænten ved Klitgård består af kalkblandet jord. Denne jordbund er forudsætningen for forekomsten af det plantesamfund med arter, knyttet til kalkjord. En del sjældnere plantearter med begrænset udbredelse i Danmark er fundet i området.
Af blomsterplanter kan nævnes: bakke-stilkaks (muligvis forsvundet), pile-alant og afbidt høgeskæg . Desuden er der flere sjældne mosarter knyttet til kalkbund. Aalborg Kommune kiggede på arealet i 2009 i forbindelse med en miljøgodkendelse for udbringning af gylle på nærliggende mark og fandt bl.a. følgende planter: eng-havre , blodrød storkenæb , blåhat , bugtet kløver , djævelsbid , gul snerre , hirse-star , hjertegræs , hulkravet kodriver , hunde-viol , knoldet mjødurt , knold-ranunkel , lav tidsel , mark-kragklo , pille-star , smalbladet høgeurt , smalbladet timian , stivhåret kalkkarse vellugtende gulaks og vild hør . Disse arter er alle indikatorarter for næringsfattige overdrev af høj naturkvalitet.
Kulturhistorie
På grund af selve lokalitetens hældning har denne næppe nogensinde været opdyrket. Der er flade områder ovenfor og nedenfor skrænten, som har og er under plov. Fredningen giver mulighed for at forsætte den græsning, der var i gang på fredningstidspunktet.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Selve fredningen er indhegnet og afgræsset med kreaturer. Kun adgang iflg. Naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser. Det er let at komme til fredningen, da man flere steder kan komme fra Nørholmsvej ned til den markvej, som går neden for skrænten. Fra øst fører vejen ”Jydeholmen” over i den markvej, der løber neden for skrænten mod vest.
Vejbeskrivelse
GPS X:57° 1.985', Y: 9° 41.434'

Fredningen kan findes ved fra bydelen Hasseris i Aalborg at køre mod vest ad Nørholmsvej . Fredningen ligger umiddelbart op til denne vej efter ca. 13 km lige før Klitgård Fiskerleje. Fredningen ligger på privat jord.

GPS-koordinater for fredningen:
N 57° 1.985', E 9° 41.434'

National cykelrute 12 (Limfjordsruten ) passerer tæt forbi fredningen.

Vis  Klitgård Skrænt  på et større kort

Fredningen og dens pleje
Der har været kontinuerlig græsning på lokaliteten siden Danmarks Naturfredningsforening rejste fredning for området i 1950. Alligevel er antallet af plantearter i tilbagegang. Det er ofte vanskeligt, at justere græsningstrykket i usædvanligt tørre eller våde år.
Fredningen ligger i Natura 2000-område nr 12. Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal.
Link til fredningskendelse
Klitgårds Skrænt , 1950