Kirkeplads i Lille Almstok
Introduktion
Fredningen omfatter en gammel kirkeplads i Ll. Almstok, hvor ”Røde Kirke” nu er nedrevet – en såkaldt ødekirke.
I Skjoldborg Kirkes våbenhus er der indmuret en rød munkesten fundet på Grene gamle kirkegård, men formodes at være fra Røde Kirke i Almstok, som formodentlig blev bygget omkring år 1300, men blev forladt efter at pesten havde lagt egnen øde i anden halvdel af 1300-tallet. Den nævnes omkring 1340 i “Ribe Oldemor” som øde. En del helgenbilleder fra kirken fandtes endnu i slutningen af 1800-tallet i en gård i sognet, men brændte med den.
De fleste ødekirker er forsvundet, uden at de med ét ord er nævnt i skriftlige kilder. Men sandsynligvis blev de første kirker nedrevet som følge af pestens hærgen midt i 1300-tallet, der affolkede mange sogne i en sådan grad, at der ikke var råd til at opretholde sognekirken.
Den fredede kirketomt ses ved landevejen mellem Skjoldbjerg og Almstok. Der blev i 1912 rejst en mindesten på stedet, og en tjørnehæk markerer, hvor Røde Kirke lå.
Landsbyerne Lille Almstok og Almstok har fortsat størstedelen af gårdene samlet omkring landsbygaden og lange, smalle markparceller markeret af levende hegn og med et af de bedst bevarede digesystemer i området.
Området ved Almstok og Lille Almstok er sårbart over for bebyggelse, sammenlægninger af marker samt anden arealanvendelse, der slører opfattelsen af strukturen, f.eks. tilplantning.
Link til fredningskendelse
Kirkeplads , 1957
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 41' 6.59", Y: 9º 7' 3.35"
<p> Fra Billund køres mod syd ad rute 176 ca. 4 km. Drej til højre ad Almstokvej. Efter ca. 1 km ligger fredningen på højre hånd.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.6852&longitude=9.1176&zoom=19&maptype=2" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelse
Billund Kommune
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted
Tlf: 79727200