Kiers Gaard og omgivelser i Højer
Introduktion
Højer by er seværdig med mange gamle marskgårde. Ved den flotteste af de mange gårde, Kiers Gaard, er arealerne syd for gården fredet for at sikre sammenhængen mellem gård og land.
Landskabet
Marskbyen Højer ligger på bakkeøterræn, en udvasket moræne, der blev dannet under sidste istid, og som adskiller sig fra den større Hjerpsted Bakkeø. På alle tre sider bortset mod nord findes marskjord. Det højeste punkt i byen ligger 7 m over havets overflade.
Kulturhistorie
I Højer er flere egnstypiske, bredgavlede, firfløjede gårde med høje tagkonstruktioner. Den fredede Kiers Gaard med det såkaldte østershus er en af dem. Det er i dag indrettet som byens kulturhus. Ejerne af Kiers gård havde østersforpagtning på banker i Vadehavet helt tilbage til i hvert fald omkring år 1700.
Ture og seværdigheder
Der er adgang til det fredede område ved Kiers Gaard.
Fra P-pladsen ved den gamle Højer Sluse begynder en 6 km lang vandretur i Gl. Frederikskog. Det var det yderste kog indtil det fremskudte dige blev anlagt i 1979-1981, efter en stormflod der satte hele Højer under vand.
Der er informationstavle om vandreturen ved Højer gamle sluse.
Vejbeskrivelse
GPS X:54º 57' 47.69", Y: 8º 41' 30.87"
<p> Afkørsel 72 E45 mod vest ad rute 42 (Tinglevvej/Åbenråvej). I Tinglev videre ad rute 8 til Tønder. I Tønder drejes ad rute 11 mod nord og dernæst ad Nordre landevej mod Møgeltønder og videre ad Møgeltønder Omfartsvej, rute 419, til Højer.</p><p> Kiers Gaard nås fra Storegade i Højer og ligger på position: N 54º 57' 47.69" E 8º 41' 30.87".</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00047805d101936827d1e&ll=54.962094,8.69349&spn=0.008623,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00047805d101936827d1e&ll=54.962094,8.69349&spn=0.008623,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Kiers Gård </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Miljøministeriet og den daværende Højer Kommune ønskede omgivelserne til den smukke Kiers Gaard fredet, og derfor fredede Fredningsnævnet området syd for gården.
Formålet med fredningen er at sikre den oprindelige sammenhæng mellem den bygningsfredede marskgård, der ejes af amtet og kommunen i fællesskab, og den syd og sydvest for beliggende marsk.
Overfredningsnævnet er enig i, at der skal fredes. Det fredede areal ligger hen i vedvarende græs og må ikke beplantes. Det rækker fra Kiers Gaard i Højers sydvestlige del mod syd og ligger lige indenfor Højer Havdige fra 1692.
Link til fredningskendelse
Kiers Gaard , 4 ha, 1978
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder
Tlf: 74929292
Læs også
På tur i Tøndermarsken, Lindet Statsskovdistrikt.