Kielstrup Sø med skove
Introduktion
Et af de smukkeste og mest storslåede landskaber langs Mariager Fjord er området omkring Kielstrup Sø. Den næsten tallerkenrunde sø ligger forsænket i det bakkede landskab og er ved en smal landtange og en dæmning adskilt fra fjorden, som den oprindelig har været en arm af. Fra toppen af gravhøjen Lundshøj har man en flot udsigt, og i skoven nord for søen ligger på Bredkilde, en skøn plet, som lokale folk netop har restaureret. I det fredede området ved fjorden ligger bådpladsen Høllet med borde og bænke, og øst for søen ligger det idylliske fiskerleje Stinesminde. Hele denne dejlige naturseværdighed kan besøges på alle årstider.
Udsigten mod Kielstrup Sø er fantastisk.
Foto: Biopix /Niels Sloth
Landskabet
Det fredede område med Kielstrup Sø og de omkringliggende skove og enge ligger på nordsiden af Mariager Fjord, der skærer sig ind i det østjyske landskab. Fjorden består i store træk af to dele, en indre, smal del, der har vanddybder på op til 30 meter, og så den østlige del, fra Dania og ud til Kattegat, hvor den er meget lavvandet med en smal strømrende. Udmundingen ved havet har tidligere været betydelig større, men er her blevet inddæmmet. Fjordens særlige form betyder, at den er yderst sårbar over for udvaskning af næringsstoffer fra især landbrug, dambrug og industri.
Den cirka 40 hektar store Kielstrup Sø ligger forsænket i det kuperede morænelandskab og er ved en smal langtange og dæmning adskilt fra Mariager Fjord. Søen har tidligere været en fjordarm, der er blevet afsnøret. Forsænkningen skyldes muligvis, at det er et såkaldt jordfaldshul, da hele fjorden hviler på højtliggende kalk. Jordfaldshullet er da opstået ved en hulning nede i kalken, som regnvand gennem sprækker i jorden har udhulet og gjort stadig større. Til sidst er ”taget” faldet sammen og et krater er opstået.
Søen er i dag brakvandet og stærkt næringspåvirket, men gennemløbes af den klarvandede Karls Møllebæk. Omkring denne bæks udløb i søen, men også andre steder, findes grønne enge med kalkrige kildevæld, der på grund af urtevegetationen kaldes rigkær. Især vest for søen findes stejle hedebakker på op til 63 meter over havets overflade. Ellers er det skovene, der dominer søens omgivelser, med blandet løvskov og en stor del nåletræsbevoksninger.
Høllet ved Mariager Fjord byder op storslået udsigt.
Foto: Søren Olsen
Plantelivet
Søens rørskov består især af tagrør , bredbladet dunhammer og butblomstret siv , men også almindelig fredløs , vand-mynte og grenet pindsvineknop . På enge med kildevæld ses planter som sump-hullæbe , vibefedt , smalbladet kæruld , eng-kabbeleje og vinget perikon . På overdrevene og hedearealerne vokser enebærbuske , bølget bunke , hedelyng , lyng-snerre , mark-frytle , blåbær og tyttebær .
I et af kildervældene har man tidligere fundet den rødlistede gul stenbræk , og i 2006 fandt man de sjældne sneglearter skæv vindelsnegl og kildevælds-vindelsnegl. Næsset syd for udløbet af søen i fjorden er en botanisk perle med store bestande af hulkravet og storblomstret kodriver , samt kødfarvet gøgeurt og maj-gøgeurt .
De fugtige enge, som ikke afgræsses, gror til med rødel , birk og pilekrat af især grå-pil , femhannet pil og øret pil . Løvskovspartierne består nogle steder af højstammet bøge skov, mens nåletræsbeplantningerne består af rød-gran , ædel-gran , nordmanns-gran og sitka-gran . Almindelig hyld , almindelig røn og bævreasp er også en del af skovenes planter.
I skovbunden finder man blandt andet hvid anemone , bølget bunke , stor fladstjerne , almindelig gyldenris , krat-viol og prikbladet perikon , samt hindbær . Også sjældne planter som druemunke , storblomstret kodriver og kranskonval findes her.
Sump-hullæbe kan lide kalkrige, vældpåvirkede kær. Flere blomsterskud sammen fra fælles jordstængel.
Foto: Biopix /A. Nielsen
Dyrelivet
Både grønspætte og stor flagspætte har holdt til her i mange år, men nu er sortspætten også registreret herfra. I søen ses de fire lappedykkerarter, lille , toppet , gråstrubet og sorthalset – de to sidstnævnte er dog lidt af en sjældenhed. Mere almindelig er gravand , knopsvane og grønbenet rørhøne . Fra krat og rørskov høres sangfugle som nattergal , kærsanger , rørsanger og skovsanger. Ravn , rødrygget tornskade , isfugl , natugle , skovhornugle , skovsneppe og musvåge er andre ynglefugle i og omkring søen. Af gæster skal især nævnes fiskeørnen .
Iøjnefaldende er også skarv kolonien, der har etableret sig i de høje træer på søens nordøstlige side. De ses både i søen og ude på fjorden. Med en kikkert kan man studere de sorte fugle og deres familieliv på tæt hold. I de senere år har antallet af reder ligget på et sted mellem 325 og 450.
På søen såvel som ude på fjorden raster en del vandfugle i vinterhalvåret. I selve søen er det blandt andet lille lappedykker , troldand og de tre svanearter: knopsvane , sangsvane og pibesvane . På fjorden ses stor og undertiden toppet skallesluger , taffeland , hvinand , troldand og en masse blishøns .
Der er registreret en del forskellige sommerfugle ved søen, blandt andet guldhale , aurora , skovrandøje , spættet bredpande og storplettet perlemorssommerfugl . Foruden rådyr kan man se både kronvildt og dådyr i skovene. Hare og ræv er almindelige, og det samme gælder skovfirben og snog . Ude i fjorden kan man være heldig at se sæler , der slikker solskin.
Hannen af aurora er let at kende på den orange plet.
Foto: Biopix /J. K. Overgaard
Kulturhistorie
I stenalderen var Kielstrup Sø en del af Mariager Fjord, og man har langs fjorden fundet rester af de såkaldte køkkenmøddinger, dvs. dynger af skaldyr, østers og muslingeskaller. Men det var ikke kun fjorden, der var rig på føde. Jorden langs fjorden er også ganske god, hvilket de mange gravhøje vidner om i dag. En af disse meget markante gravhøje er Lundshøj, der er fra bronzealderen og fra en tid hvor man lagde de døde i udhulede egetræsstammer i sådanne høje. Fra toppen af højen er der en fin udsigt.
Høllet er i dag en ren oase med borde og bænke ved en lille lystbådehavn, som oprindelig var et fiskerleje med flere hundrede år bag sig. Navnet er gammeldansk og betyder hullet, og i dette tilfælde hentyder det til, at stedet ligger i læ, både til lands og til vands. Der er to huse tilbage fra fiskerlejets tid, men hvis man går hen mod søen, vil man opdage flere kulturspor efter den tidligere bebyggelse. Blandt andet små lunde med gamle frugttræer som æble, pære, kirsebær, morel og blommer, samt ribs- og solbærbuske.
Lidt uden for fredningen, mod øst, ligger det idylliske fiskerleje Stinesminde. Byen ved den ganske lille havn består i dag blot af 15-20 huse. Bebyggelsen opstod i årene 1850-70 i forbindelse med opførelsen af et teglværk, der udnyttede de store forekomster af kalk i undergrunden. I 1917 opførte man en bådebro og en havn, og en færgefart til Mariager blev etableret. I årene 1920-50 holdt omkring 10 erhvervsfiskere til i Stinesminde. Bynavnet siges at sigte til en kokkepige fra det nærliggende gods Ouegård, der fik et lille skovløberhus ved fjorden da hun gik på aftægt.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
En grusvej, som motorkøretøjer gerne må benytte, går forbi Høllet, søen og op omkring Lundshøj. I skovene på nordsiden af søen findes en del skovstier, hvor offentligheden gerne må færdes efter de regler der gælder for private skove.
Turforslag
En klassisk udflugt til Kielstrup Sø og de nærmeste omgivelser består i at besøge Lundshøj og nyde udsigten. Herefter forsætter med ned til T-krydset (med Skovstien til venstre og Under Skoven til højre), hvor man kan holde. Herfra går man op til Bredkilde, en lille tur på 750 meter. Herefter besøges Høllet og Stinesminde, hvor man tager sig en kaffepause det ene eller andet sted.
En ny tur, der er åbnet 2011 er Låenhusstien (blå rute på kortet), der går ned langs Mariagerfjord. Stien er markeret med stolper.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Lundshøj. En 3.000 år gammel gravhøj med en dejlig udsigt.
2. Låenhus. En gammel, rødmalet gård, der i dag drives som lejrskole.
3. Grøn eng. På den fugtige, frodige eng vokser forskellige vilde orkidéer og andre spændende planter.
4. Bredkilde. En af de lidt større kilder, som området er så rig på.
5. Høllet. Et tidligere fiskerleje, hvor der i dag ligger nogle lystbåde. Et fint sted at holde spisepause.
6. Stinesminde. Et idyllisk fiskeleje, der er som taget ud af en Morten Korch-film.
Vejbeskrivelse
<p> Fra rute 541, Hobro-Hadsund-landevejen, kører man i Valsgård ud ad Karlsvej og Karlsmøllevej til Krogen og videre ad Lånhusvej og er snart ved Lundshøj. Man kan også dreje fra 541 mod Hovtved og videre omkring Stinesminde til Høllet.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Der går ingen offentlig transport til det fredede område.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Ovenstående koordinater viser P-pladsen ved Høllet.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.66639&longitude=9.95331&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
I 1966 blev 410 hektar omkring Kielstrup Sø fredet for at beskytte og bevare det markante landskab. Selvom området er under tilgroning, findes der stadig en række sjældne planter og dyr. Derfor er de 171 hektar registreret som ”beskyttede naturtyper”, og de største naturmæssige værdier findes i rigkær og kildevæld omkring søen.
For at imødegå tilgroning med træer, buske og høje urter, som er en trussel mod de fleste af områdets naturtyper, har miljømyndighederne udarbejdet en plejeplan og udfører naturpleje i dele af de fredede områder. Desuden blev der i 2006 givet naturforvaltningsmidler til pleje af voksesteder for gul stenbræk i hele landet (10 voksesteder), og dermed også ved Kielstrup Sø. Dette har sørget for tiltrængte rydninger og græsning i dele af området.
Desuden har Hobro Sportsfiskerforening i 2009 indledt et nyt vandplejeprojekt af Bredkilde, ved blandt andet at lægge lidt sten ud i kildens nye løb.
Link til fredningskendelse
Kielstrup Sø , 1966
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97113000
Læs også
Miljøministeriet Natura2000-område: Kielstrup Sø