Kedelsø-Langsødalen
Introduktion
Kedelsø–Langsødalen mellem Lynge og Slangerup er et stort og spændende landskab med en smuk og varieret natur og fremhæves som nationalt biologisk og geologisk interesseområde.
Området har af forskellige årsager undgået de store forandringer i nyere tid og fremstår derfor i dag som et natur- og kulturhistorisk ”reliktlandskab” fra ældre tider.
Her er skrænter, søer, ådale, marker, enge og store skovområder i en natur-rig og meget charmerende blanding. Meget af naturen i området består af såkaldte lysåbne naturtyper som eng, overdrev og mose, som desværre i dag henligger uden drift.
Arealerne hører til dels under mindre lodsejere og er et levn fra tidligere tiders jordbrug. De har gennem tiderne været anvendt til afgræsning, høslæt og tørvegravning.
Området huser et spændende fugle- og dyreliv, ligesom det indbyder til gode muligheder for oplevelsesrige vandre- og cykelture. En udflugt i området kan fint kombineres med et besøg ved Buresø og tilhørende naturområder i Mølleådalen.
Med fredningen af Kedelsø-Langsø ådalen er den sidste brik i området kendt som Farum Naturpark faldet på plads. Farum Naturpark omfatter fredede områder i det Nordøstsjællandske tunneldalesystem og strækker sig fra Farum til Slangerup og rummer bl.a. Farum Sø, Bastrup Sø, Buresø og den Øvre Mølleådal.
Landskabet
Overfladeformerne i og omkring Kedelsø-Langsødalen er en del af et større geologisk sammenhængende landskab omkring Farum, Ganløse, Stenløse og Slangerup. Landskabet her skiller sig markant ud fra det øvrige omkringliggende og er resultatet af sidste istid, Weichel, som i en syd-nordgående retning smeltede bort for ca. 11.500 år siden.
Vest for Buresø havde isen en opholdslinje, hvorfra vandmasser er fosset ud i østlig retning og udformede landskabet her, bl.a. Mølleådalen (Buresø-Småsøerne-Bastrup Sø- Mølleåen-Farum Sø, og Langsø- og Kedelsødalen). Mangeartede aflejringer som dynd, ler, sand og grus, samt vejrliget har siden været medvirkende til at landskabsprofilen er blevet ”udglattet”.
Langsødalen fremtræder dog stadig markant med en stejl side op mod Mørdrupgårdplateauet. Dette plateau omkring Mørdrupgård adskiller også de to tunneldale Buresø-Bastrup-Mølleå og Langsø-Kedelsø.
De urolige landskabsformer og en jordbund af meget varierende næringsindhold med mange vådområder og afløbsløse lavninger har betydet, at der gennem tiderne har udviklet sig et varieret jordbrug med mange mindre gårdbrug baseret på husdyrdrift. Denne ekstensive drift og ejerforholdene har medvirket til en landskabsbevaring med stor variation i naturtyper helt op til vore dage, hvor ejerstrukturen og dermed landskabsudnyttelsen af økonomiske årsager helt er forandret.
Plantelivet
De biologisk interessante dele af området, de gamle overdrev, enge og moser, ligger i dag uden drift, er opdyrket eller underlagt hård intensiv græsning ofte med gødskning. Denne udvikling i områdets landskabsudnyttelse har desværre fundet sted siden 1960’erne, idet mange af arealerne i dalen er landbrugsmæssigt marginale (vandlidende), og som sådan urentable.
I dag er mange arealer bevokset med højstaudesamfund bestående af græsser, mælkebøtte , stor nælde , kål-tidsel , burre-snerre , tagrør , bjerg-rørhvene , star- og sivarter, som viser hen imod en næringselskende trivialflora.
Der er derfor ikke fundet truede, sjældne eller markante plantesamfund, men potentialet er stort, hvis de gamle enge og overdrev retableres på den våde og ofte kalkrige bund. At dette er tilfældet, kan ses få hundrede meter øst for fredningen i Kedelsødalen på enge (private) som stadig græsses og hvor der i kildekær findes plantesamfund med bl.a. trævlekrone , maj-gøgeurt , læge-baldrian , vinget perikon og engblomme . Ligeledes er der potentiale for at udvikle overdrev i området, idet mange bakkesider ligger tilplantede eller tilgroede hen.
Sydvest for Langsø Mose, på dele af det gamle Hjørlunde overdrev, findes der forholdsvis store fåreafgræssede arealer. Desværre er floraen udarmet på grund af for hård græsning og gødskning, men også her er der potentiale for en artsrig flora på de gamle overdrevsarealer.
En plejeplan udarbejdet af Allerød Kommune i 2010 opererer bl.a. med retablering af områdets tidligere varierede natur.
Engblomme er efterhånden en truet plante på vores enge.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Rådyr , ræv og harer observeres regelmæssigt, og Kedelsø-Langsødalen er på grund af størrelsen og landskabsstrukturen med store omgivende skovstrækninger, moser og fugtige enge, et godt sted at iagttage rovfugle. Musvåge , spurvehøg , tårnfalk , duehøg og hvepsevåge , de sidste to arter meget fåtalligt, yngler i de nærliggende skove og ses ofte fouragerende eller jagende i området. Hvepsevåge er opført på EU’s bilag 4 som en art, der skal tages særligt hensyn til.
Ravnen er en forholdsvis nytilkommet ynglefugl, som ofte høres og ses.
Den udtørrede Kedelsø er et godt sted for ænder, gæs, visse vadefugle og store flokke af viber . Specielt i vinterhalvåret, hvor dele af dalen kan være oversvømmet, overvintrer store flokke af fugle, og her kan der også optræde sjældnere rovfugle som f.eks. blå kærhøg og rød glente .
Gennem det fredede område strømmer den lille Kedelsø-langsø å, som afvander området. Åen er målsat som laksevand, men opfylder desværre ikke målsætningen i øjeblikket, grundet udsivende perkolat (affaldsstoffer) fra en nærliggende gammel fyldplads.
Hvepsevågen lever – ikke overraskende – mest af hvepse. Det er dog hovedsagelig hvepselarver, den æder. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
De meget specielle landskabsformer i området med stærkt kuperede arealer, store skovstrækninger, vekslende med vandlidende jorder og afløbsløse lavninger, har betydet at opdyrkning gennem tiden mange steder har været vanskelig.
Med en sådan topografi har jordbrug baseret på husdyrbrug været fremtrædende helt op til nyere tid, hvor nye økonomiske vilkår har betydet, at de mindre brug er blevet urentable.
Det gamle Videnskabernes kort fra 1766 viser, at området tidligere var præget af søerne Langsø og Kedelsø. Disse blev fra begyndelsen af 1800-tallet forsøgt afvandet, og på målebordsbladene fra 1855 ses, at afvandingen af Langsø er vidt fremskreden med kun et beskedent vandspejl i vestenden.
Et landskab og en landskabsudnyttelse som i Kedelsø-Langsødalen gav sig i århundrederne op til nutiden udslag i et varieret og mosaikartet ”frimærkejordbrug” med økonomisk ”råderum” til langt flere mindre jordbrug, end der genfindes i dag. Ofte blev det mindre jordbrug kombineret med mergel- og tørvegravning og om vinteren bød skovene sig til med arbejde i form af skovhugst og brændekløvning.
Det fredede område rummer også store jordbrug, hvoraf Mørdrupgård beliggende på plateauet mellem Buresø og Langsødalen i dag er den store jordbesidder. Således er det store åbne landskabsrum, Mørdrupgårdplateauet, præget af store åbne dyrkede marker som en flot kontrast til de omgivende løvskove, Buresø og tunneldalene.
I Langsødalen er også beliggende et gammelt voldsted, Borre Voldsted, også kaldet Langsøhus. Langsøhus var et fæstningsværk, der tilhørte Hvideslægten og på tidspunktet et af de største på Sjælland. Voldstedet blev i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet gravet delvist væk af den datidige ejer, og først i 1944 blev resterne fredet.
Kedelsø-Langsø å som afvander det fredede område, er en del af Græse Å, der munder ud i Roskilde Fjord. Åen blev i forbindelse med tørlægningerne i 1800-tallet udrettet og åen gennemløber derfor dalen som en udrettet kanal i dag, og de fysiske forhold i åen er derfor dårlige.
Ture og seværdigheder
Download kort og kommende turmulighed (PDF-fil)
Som forholdene er i dag, er der ikke mange, der udnytter Kedelsø-Langsødalen til rekreative formål, på trods af at området har rigtig meget at byde på. De åbne landområder uden for skovene er private og pt. ikke offentlige tilgængelige uden for de eksisterende få veje og stier. Der er tillige mange hegn og generelt få adgangsmuligheder. På udyrkede enge, der ikke er hegnede, er færdsel dog tilladt jf. Naturbeskyttelsesloven. Dette gælder f.eks. visse arealer i Langsødalen med adgang fra Uggeløse Skov ved Engledsvej.
I fredningskendelsen for Kedelsø-Langsødalen lyder det, at offentlighedens ret til færdsel og ophold på området skal sikres og forbedres.
I den udarbejdede plejeplan for Kedelsø-Langsødalen (Allerød Kommune 2010), er det besluttet at anlægge en sti gående fra Krogenlund Skov P-plads (ved Rosenlundvej), langs kanten af Langsø-dalen mod vest, forbi Mørdrupgård for herefter at skrå over markerne vest om Mørdrupgård og efterfølgende at ende nede ved Buresø. Denne sti vil være den eneste adgangsmulighed for publikum til Langsødalen.
I sydsiden af Uggeløse Skov findes en P-plads (på Krogenlundvej), som kan være udgangspunktet for spadsereture i området. Langs de mindre veje er der flere steder god udsigt ud over den udtørrede, men til tider vinteroversvømmede Kedelsø, hvor der ofte er et rigt fugleliv. Men adgangsmuligheder til selve dalen er vanskelige, grundet opdyrkning, hegn mv.
Vejbeskrivelse
<p> Det bedste udgangspunkt for ture i området er de to parkeringspladser i henholdsvis Uggeløse Skov (Krogenlundvej), og i Krogenlund (Rosenlundvej.</p><p> Du kommer lettest til området ved at dreje fra landevejen Farum–Slangerup, ad Krogenlundvej og parkere på nævnte parkeringspladser i Krogenlund eller Uggeløse Skov.</p><p> Det er også muligt at gå/cykle ad Engledsvej til Langsødalen.</p><p> Der er gode muligheder for at cykle i området ad mindre veje og stier, idet trafikken er lokal. Cykelturen kan kombineres med cykling i skovene, og her kan man ad smukke skovstier bl.a. nå frem til Buresø og Mølleådalen, med bl.a. ”Småsøerne” og Bastrup Sø med indholdsrig, smuk og varieret natur.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048212a965f066e12bc&ll=55.832337,12.234821&spn=0.033743,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048212a965f066e12bc&ll=55.832337,12.234821&spn=0.033743,0.060081&z=13&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Kedelsø - Langsødalen </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Naturklagenævnet fredede området i 2009.
Fredningens overordnede formål er:
– At bevare de landskabelige- og kulturhistoriske interesser
– At sikre offentlighedens ret til færdsel og ophold på området, under respekt af de lokale lodsejeres rettigheder
– At sikre pleje af området, således at de natur- og kulturhistoriske værdier fremmes og forbedres
Fredningen indeholder en række bestemmelser med relevans for plejen og den rekreative brug af Kedelsø-Langsødalen:
– Arealerne skal bevares i deres nuværende tilstand, medmindre ændringerne gennemføres som en del af naturpleje efter fredningsbestemmelserne eller som naturgenopretning efter Fredningsnævnets godkendelse.
– Fredningen omfatter ikke naturgenopretning af Kedelsø-Langsø.
– Der må ikke foretages terrænændringer eller ændringer i de nuværende vegetationsforhold.
– Der må ikke opføres bebyggelse eller etableres andre anlæg, læhegn og tilplantning med træer og buske.
– Dyrkede arealer må anvendes som hidtil.
– Der gives tilladelse til sædvanlige kreaturhegn, naturpleje og offentlighedens adgang. I den forbindelse er der med fredningen opnået enighed om etableringen af et offentligt stianlæg på arealet. Nye stianlæg der ikke indgår i aftalen må kun gennemføres med Fredningsnævnets tilladelse.
Link til fredningskendelse
Kedelsø-Langesødalen , 2009
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Allerød Kommune
Bjarkesvej 2
3450 Allerød
Tlf: 48100100
Frederikssund Kommune
Torvet 2
3600 Frederikssund
Tlf: 47351000
