Kastellet og Langelinieparken
Introduktion
Kommer man fra den indre by og vandrer fra Esplanaden hen over voldgraven og ind gennem den smukke Kongeport ved Kastellets hovedvagt, føres man på få minutter fra nutiden tilbage til 1660’erne. Pludselig står man mellem de lange, røde mandskabsbygninger, kaldet stokkene, fra 1665. På selve voldanlægget kan man på visse årstider nyde de vilde tulipaner og smukke voldhyacinter, foruden grågæs og skovskader. I voldgraven ses grønbenet rørhøne, troldand og knopsvane. Området er et af Nordeuropas fineste og bedst bevarede fæstningsværker, som i dag både er en del af Forsvaret, et kulturhistorisk mindesmærke, et museum, et rekreativt område og en yndet turistattraktion. Et af storbyens smukkeste åndehuller, der kan besøges på alle årstider.
Landskabet
Kastellet med voldgraven og udenværkerne er på omkring 50 hektar og ligger umiddelbart ud til Københavns Havn. Selve Kastellet omfatter anlægget bag voldgraven, mens Langelinieparken er det grønne anlæg uden for voldgraven og de omkringliggende gader. Altså både lystbådehavnen ved den lille havfrue og Churchillparken med Frihedsmuseet mod syd.
Kastellets ti meter høje hovedvold står i dag med lige så skarptskårne bastioner som ved anlæggelsen for mere end 300 år siden. På tre af voldenes langsider ses en lille port, som kaldes en poterne og som gav adgang til den lave vold mellem bastionerne. For at komme ind i Kastellet må man over to broer. Den sydlige fra land til den såkaldte raveline (et trekantet forsvarsværk mellem to bastioner i voldgraven), hvor der dengang lå en vagtbod. Den nordlige fra land over voldgraven til porten. De oprindelige træbroer var opført som vindebroer, mens de nuværende er lavet i nyere tid efter gamle tegninger, men som faste broer.
Plantelivet
Besøger man Kastellet i begyndelsen af maj, kan man allerede på afstand se det smukke hvide flor, som pryder voldskråningerne. Det er den såkaldte voldhyacint, hvis rigtige navn er nikkende fuglemælk, der blomstrer for fuld udblæsning. Planten har været kendt på Københavns volde siden slutningen af 1700-tallet. Fra samme periode er også vild tulipan (Tulipa sylvestris), der med sin gule blomst og spinkle vækst har en mere beskeden fremtoning end sine dyrkede slægtninge. Af andre forårsplanter kan nævnes martsviol, vintergæk og erantis.
Af de i alt 240 forskellige urter og græsser, som der er registreret på Kastellet, er løgkarse, vild kørvel, ensidig klokke og hyrdetaske blandt de hyppigste. Men der er også fundet planter som cikorie, katost, vild kørvel, almindelig kællingetand, hulkravet kodriver og gul fladbælg. Ved voldgraven vokser brudelys og vandskræppe, mens gul åkande og hvid nøkkerose ses på vandfladen nogle steder.
I 1663 fik gartneren ordre til at skaffe træer fra skove på Sjælland, men senere fik Kastellet sin egen planteskole. Formålet med træerne var, at rødderne skulle forhindre voldskråningerne i at skride sammen. Desuden skulle træerne nedsætte fjendens mulighed for at se ind i området, og i tilfælde af krig kunne de levere tømmer til palisader, udbedring af skader med mere. Derfor valgte man træer som elm, lind, hestekastanje og forskellige frugttræer. Senere har arter som ahorn, ask, spidsløn, pil og elm sået sig selv.
Dyrelivet
Den varierede plantevækst giver gode betingelser for mange forskellige småfugle, blandt andet gærdesmutte, musvit, blåmejse, bogfinke, sjagger og solsort. Iøjnefaldende er også alle kragefuglene: skovskade, husskade, allike, sortkrage og gråkrage. Grågæssene græsser, og i voldgraven ses gråand, knarand, troldand, gråand, blishøne, grønbenet rørhøne, knopsvane, toppet lappedykker, fiskehejre og skarv. I luften ses flere mågearter, blandt andet hættemåge og sølvmåge. Tårnfalk, spurvehøg og musvåge ses undertiden også i området.
Med et gyldigt fisketegn kan man i voldgraven fange aborre, strømskalle, rudskalle, karusse, gedde, ål, samt flire, som er en ret sjælden fisk i de Københavnske søer. Ræven finder føde her, og blandt de mange sommerfugle kan nævnes den smukke aurora. Den toplettede og sekstenplettede mariehøne er også fundet her.
Kulturhistorie
Christian 4. tog i 1626 det første spadestik til et kastel, der skulle beskytte indsejlingen til Københavns Havn under navnet Sankt Annæ Skanse. Den blev senere kraftigt udbygget på foranledning af Frederik 3. under navnet Citadellet Frederikshavn – et navn det havde frem til 1949, hvorefter det blot blev kaldt Kastellet.
Kastelskirken er opført i 1704 og blev i 1725 bygget sammen med et statsfængsel, så fangerne kunne overvære gudstjenesten fra glughullerne i deres celler. Blandt de kendteste fanger var Christian 7.’s livlæge og gehejmestatsminister J.F. Struensee (1737-72), der blev indsat den 17. januar 1772 for højforræderi og sad her til han blev halshugget på Øster Fælled den 28. april samme år. På bastionen vest for kirken står den stadig funktionsdygtige Kastelsmølle fra 1847.
Den Lille Havfrue fra 1913 er en af landets mest fotograferede seværdigheder. Det var brygger Carl Jacobsen der lod billedhugger Edvard Eriksen fremstille bronzefiguren på baggrund af H.C. Andersens eventyr om den lille havfrue. Langelinies lystbådehavn fra 1873 er lille, og anløbspladserne eftertragtede. Langeliniepavillonen er opført i modernistisk stil i 1958 efter tegninger af arkitekterne Eva og Nils Koppel, og rummer ud over restauranten Den Kongelige Danske Yachtklubs lokaler.
I Churchillparken ses en del monumenter og mindesmærker, blandt andet en buste af Winston Churchill. Uden for Frihedsmuseet står en buste af major Anders Lassen, den eneste dansker fra Anden Verdenskrig, der har modtaget Victoriakorset. Frihedsmuseet, opført i 1957, har samlinger, der belyser den danske modstandskamp under den tyske besættelse i 1940-45. Sankt Albans Kirke stod færdig i 1887 og er udført i klassisk engelsk victoriansk gotik.
Gefionspringvandet er udført af billedhuggeren Anders Bundgaard og illustrerer den gamle myte om gudinden Gefion, der af den svenske Kong Gylfe blev tilbudt så meget land, som hun kunne pløje ud på én dag og én nat. Hun omskabte sine fire jættesønner til okser, og de pløjede øen Sjælland ud af den svenske muld. Springvandet blev opført i 1908.
Ture og seværdigheder
Selvom militæret stadig holder til her, er der offentlig adgang til Kastellet hele året kl. 6-22. Stierne på hovedvolden afspærres ved solnedgang. Udenværkerne (blandt andet Smedelinien, Churchillparken og Langelinie) er åbne hele døgnet. Cykling er ikke tilladt på grusstier og i Langelinieanlægget. Det er forbudt at færdes på voldskråningerne. Hunde skal holdes i snor i anlæggene, men kan løbe frit på Kastellets hovedvold. Grillerne på Smedelinien kan frit benyttes. For oplysninger om fiskekort se www.kastelletsvenner.dk
Man kan parkere bilen eller cyklen ved Esplanaden og gå en tur rundt på det store voldanlæg. Herfra er det muligt at gå op på de fem bastioner og følge voldanlægget hele vejen rundt. Undervejs kan man møde får, der går rundt på skråningerne og holder græsset nede. Går man over broen fra Esplanaden og igennem Sjællandsporten – også kaldet Kongeporten – kommer man ind til det indre af Kastellet. Herinde ligger Kastellets mange fredede og smukke bygninger.
Der er en særlig tradition for at gå tur på volden Store Bededagsaften. Hvert år lægger mange københavnere vejen forbi Kastellet på Store Bededags aften, hvor der er udskænkning af te og servering af varme hveder.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Den lille havfrue. Skabt af billedhugger Edvard Eriksen på bestilling af brygger Carl Jacobsen i 1913. Både i 1964 og i 1998 fik hun savet sit smukke hoved af.
2. Kastellets Historiske Samling og Udstilling.
3. Kirken og arresthuset. Den enkle kirkebygning med en smuk rokokogavl er fra 1704, og i 1725 blev der opført et arresthus bag kirken.
4. Kommandantgården. Opført i 1725 i barokstil som bolig for fæstningens kommandant. Er i dag embedsbolig for forsvarschefen.
5. Churchillparken. Opkaldt efter Winston Churchill (1874-1965). Her er flere monumenter og mindesmærker for krigens ofre og helte.
Vejbeskrivelse
<p> Området ligger i hjertet af København, mellem indre by og Østerbro. Der er adgang til Kastellet fra Esplanaden og Folke Bernadottes Allé. Der er adgang til Langelinieanlægget fra Folke Bernadottes Allé og Nordre Toldbod via Gefionbroen.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Fra Østerport Station og Nørreport Station, hvor både S-tog, regionaltog og Intercitytog stopper, tager det få minutter at gå til området. Flere busruter har stoppesteder omkring anlægget. <br/> <br/> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Nedenstående koordinater viser, hvor sydindgangen ved Esplanaden ligger: <br/> N 55° 41.282', E 12° 35.718'</p>
Fredningen og dens pleje
Kastellet og den omkringliggende Langeliniepark på omkring 50 hektar blev fredet i 1966. Kastellet er beskyttet som fortidsminde efter Naturbeskyttelsesloven og er desuden fredet i henhold til Bygningsfredningsloven. I 1988 påbegyndtes retableringen og genopførelsen af Kastellets indre voldanlæg med henblik på at genskabe de gamle fæstningsanlæg fra 1663, og hermed føre fæstningsanlægget tilbage til sin udformning, som det så ud dengang.
Projektet blev afsluttet i 1999. Grevens Bastion, Sjællands Ravelin og Sjællands Ravelins Bro blev genskabt, og Kastellet blev igen omgivet af vand på alle sider. Derudover blev der under Gefionbroen anlagt en gang- og cykelstiforbindelse mellem Havnefronten og Langelinie. Endelig er de omkringliggende parkområder blevet renoveret og udformet, så de indgår i en landskabelig sammenhæng med det genskabte Kastel.
Link til fredningskendelse
Kastellet , 1966
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Københavns Kommune
Rådhuset
1599 København V
Tlf. 33 66 33 66
Læs også
Folder: Kastellet og udenværker, Københavns Kommune, 2006.
