Karup Å
Introduktion
Den idylliske, fiskerige og frodige Karup Å ligger på den enorme Alhede sydvest for Viborg.
Karup Å med tilhørende tilløb danner en brat modsætning til den flade hedeslette med et varieret plante- og dyreliv. Åen er fredet på hele strækningen fra Karup by til Hagebro. Her løber åen i sit naturlige leje, sådan som ethvert vandløb ville bugte sig uden menneskets indgriben. Særligt smukke udsigter over det naturligt snoede åløb findes, hvor vejene ved Hagebro, Resen og Høgild krydser ådalen.
I Karup Å findes en lille bestand af oddere, der er en af landets sjældneste og mest truede dyrearter. Åen er også verdensberømt blandt lystfiskere for bestanden af især havørreder. Karup Å er den eneste å, som ikke løber mod vest. Åen starter sit hovedløb omkring den nu udtørrede Bølling Sø og udmunder i Limfjorden ved Skive.
Karup Å er berømmet og beskrevet af mange danske og udenlandske forfattere og digtere. Jeppe Aakjær tilskriver endda Karup Å al æren for hans karriere som digter: ”Ja, det er vel tvivlsomt, at jeg var blevet den Digter, jeg er, hvis ikke jeg var blevet født paa denne Aas Bredder”.
Landskabet
Den store isrand lå under den sidste istid 10 km nord og øst for heden. Fra gletsjerporte strømmede smeltevand ud over området og aflejrede her Karup Hedeslette mod vest. Da den nord for liggende is smeltede, fandt smeltevandet i stedet vej mod nord til Limfjorden. Strækningen var kortere, vandet løb hurtigere og eroderede sig yderligere ned i den gamle, brede ådal. Såvel den lille Resen Bæk i mindeparken og den større, 92 km lange Karup Å, løber derfor i terrasseformede dale.
Åen begynder der hvor tre strømme, Bording Å, Elbæk Å og Skygge Å forenes nord for Engesvang og afvander på sin vej et areal på 756 kvadratkilometer. Skygge Å kommer inde fra den tørlagte Bølling Sø.
Karup Ådal blev tidligere udnyttet til kreaturgræsning. I 1870’erne anlagdes langs dalens kilometerlange kanaler, hvorfra åvandet blev ledt ud over engene. Ved denne kunstige vanding kunne man forbedre høslæt og græsning og dermed bøndernes mulighed for at holde flere kreaturer. Dette gav større møddinger på gårdene og disse var igen en forudsætning for opdyrkningen af hedelandet oven for dalen. I dag er græsningsengene opdyrkede, men endnu ses rester af vandingskanalerne.
I den sydlige del af Karup Ådal ved Munklinde ligger en lille højmose, nogle græsningsenge og oven for ådalen et hedeareal. Disse landskabselementer danner en helhed og giver et indtryk af, hvordan landskabet så ud langs Karup Å og andre åer på den midtjyske hedeslette før opdyrkning og tilplantning for alvor satte ind i dette århundrede. Mosen og en del af græsningsengene er fredet (95 ha).
Plantelivet
Naturen i området er præget af den næringsfattige jord fra smeltevandssandet, så der findes mange planter, som stiller krav om kvælstoffattig forhold.
Af sjældne arter er registreret planter som vedbend-vandranunkel , plettet gøgeurt og guldblomme .
Plettet gøgeurt kan være svær at bestemme fra skov-gøgeurt.
Foto: Biopix /I.N. Nielsen
Dyrelivet
I Karup Å lever odderen . Dette pattedyr var for 20 år siden trængt. Mange døde ved kollision med biler, når de løb over vejen for at følge åen på den anden side, eller når de druknede i ruser. Stopriste og faunapassager har ændret udviklingen, og den er nu igen almindelig i ådalen, men næsten umulig at se, sky og nataktiv som den er.
Ræv og grævling har begge deres huler i ådalens skrænter. Damflagermus og vandflagermus ses især i skumringen. Haren er efterhånden et sjældent dyr, men engene byder på gode græsningsmuligheder, også for de mange rådyr .
Af sjældne og truede insekter findes der i den fredede Karup Ådal: Baetis niger (døgnflue-art), Isoptena serricornis (slørvingeart) og grøn Kølleguldsmed .
Der er en del ynglefugle i Karup Ådal. Her er kun nævnt de mere sjældne: bjergvipstjert , isfugl , vibe , lille lappedykker , storspove , ravn , digesvale , skovsneppe, rørhøg , vagtel, skovpiber, skovhornugle , dobbeltbekkasin , grå fluesnapper og broget fluesnapper . Om vinteren er ådalen rastested for arter som kernebider , blå kærhøg , stor tornskade og vandstær . Der ses ikke sjældent både fiskeørn og havørn .
Karup Å er verdensberømt i lystfiskerkredse, fordi det rene vand i det naturlige, bugtede vandløb tiltrækker mange ørreder , der bliver op til 10 kg. Rekorden er fra 1992, hvor en kæmpekrabat på ikke mindre end 16,3 kilo blev fanget i det smukke vandløb. Der er dog stadig ikke gydepladser nok til de vilde ørreder, så hvert år må der i december måned elfiskes for at kunne opdrætte yngel til udsætning. Også andre sjældne arter som elritse og bæklampret findes i Karup Å.
I 2007 kunne man i Resen Bæk igen se den sjældne flodlampret gyde efter at bækken er blevet genoprettet med stenet bund og slynget forløb og et dambrug fjernet. Arten er en del af baggrunden for, at Karup Å-systemet er udpeget som et såkaldt EU-habitatområde.
Grøn kølleguldsmed findes kun i få jyske vandløb.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Kulturhistorie
Arkæologiske fund viser, at der har været mennesker i Karup Ådal siden ældre stenalder (Klosterlundkulturen) og sikkert endnu tidligere.
I middelalderen var Karup et berømt valfartssted med en hellig kilde – Vor Frue Kilde. En blind skulle have badet i kilden efter at have bedt til Guds Moder og blevet seende. Sct. Valborg nat den 30. april var helligkilden særlig velbesøgt, da Vor Frue Kilde netop denne nat skulle have særlig lægende kræfter. Herfra stammer måske egnens skik (1911) med at tænde stort bål Valborg aften i stedet for sankthans aften. Dagen efter var der stort kildemarked med alskens gøgl og underholdning. Der blev bygget et kapel ved kilden og senere byggedes lidt derfra en stor katolsk kirke ”Vor Frue kirke” og et hospital. Kirken var meget stor for at kunne rumme alle de besøgende og indeholdt mange prægtige relikvier og genstande, som i dag kan ses på Viborg museum. Så stor status fik byen Karup, at rigsrådet i 1533 samledes i Karup by for at drøfte valget af en ny konge. Efter reformationen i 1536 mistede Vor Frue Kilde og Vor Frue Kirke deres status og tilstrømningen af pilgrimme aftog betragteligt. Den nuværende kirke er kun 1/3 af størrelse i forhold til middelalderens og hospitalet er nu helt væk.
Meget tyder på, at der fra tidlig middelalder har været et betydeligt laksefiskeri i Karup Å, som også de adelige og gejstlige var glade for.
Karup Ådal blev af bønderne fra tidlig tid udnyttet til kreaturgræsning. Sidst i 1700-tallet blev de første kanaler til engvanding udgravet ved Vallerbæk af engvandingsmester Peder Staulund, som havde lært kunsten i Holland. Karup ådal betragtes som engvandingens vugge og omkring 1870 blev der endda bygget en engvandingsskole ved Karup kirke. Denne kunstige engvanding øgede mængden af græs til høslæt og afgræsning, bønderne fik flere kreaturer, møddingerne på gårdene blev større og dermed kunne hedelandet oven for dalen opdyrkes. Det er fra denne periode med engvanding, at Jeppe Aakjær beskriver Karup Å som ”Hedelandets Nil” (fra ”Bondens søn”). De højtliggende græsningsenge er i dag opdyrkede, men der kan ses rester af vandingskanalerne.
Under anden verdenskrig udnyttede tyskerne den sletteagtige Alheden til at bygge en stor militær lufthavn ved tvangsudskrivning af arbejdskraft fra omegnens beboere. Efter befrielsen blev ”Flyvestation Karup” en del af det danske luftforsvar, og med tilbygningen af en civil lufthavn blevet en vigtig del af den danske infrastruktur. Den nærliggende landsby Kølvrå blev udbygget til at huse lufthavnspersonalet.
Anden verdenskrig ændrede også den nærliggende Sønder Resen til noget nær det amerikanske Klondyke i guldgravertiden. I slutningen af krigen blev der fundet brunkul og der var mere eller mindre gang i brunkulsgravningen helt frem til 1960. Kullene blev dels fragtet til stationen i Karup, dels kørt til havnen i Skive for at blive udskibet. Brunkulsgravning var særdeles farefuldt arbejde og en del mistede livet i brunkulslejerne enten ved de store maskiner eller blev begravet under sandskred. Efter det hele var slut, tilplantede Elna og Christen Sørensen et stort område med brunkulslejer og forærede derefter det nu naturskønne område til Resen Borgerforening som en naturpark.
Ture og seværdigheder
Download kort over fredningen (PDF-fil)
Fredningen af dele af Karup Å er en lang fredning og der er flere muligheder for at se åen, hvor veje krydser eller løber langs åen, men der er ikke store sammenhængende turmuligheder langs åen, der for størstedelen ligger ved landbrugsarealer og dermed private områder.
På det militære øvelsesområde i Karup Ådal mellem Karup By og Hessellund Søcamping er der offentlig adgang via parkeringsplads på Hessellundvej og Hessellund Søcamping.
Derfor er det et forslag at vandre ved den nærliggende og ligeledes fredede Kongenshus Hede og ved Alhedens plantager 10 km sydøst for fredningen anlagte vandreture. I Stendalplantagen begyndte tilplantninger af heden allerede i 1788, og her er mange kulturspor. På Nr. Hedevej 19, lige vest for Vroue Plantage, ligger »Gl. Amstrup Gårdbutik«, hvor man kan købe en række produkter fra de får og lam, der går på Kongenshus Hede.
Et godt udgangspunkt for vandreturene er fra vejen gennem Ulvedal Plantage (N 56º 18′ 33.94″ E 9º 16′ 33.74″).
Sønder Resen naturpark har to vandreture på henholdsvis 1900 og 1375 meter, som starter ved parkeringspladsen på Bavnevej i Sønder Resen.
Vejbeskrivelse
<p> Karup Å og Kongenshus Hede ligger 18 km sydvest for Viborg.</p><p> Fra rute 12, Viborg-Herning, drejes ad rute 186, Skivevej, mod vest. Herfra skiltet. I Grønhøj fører småveje mod vest over Karup Å.</p><p> Campingplads ved Hessellund (her kan også udlejes kanoer, men kun sommer og efterår.).</p><p> Kortet nedenunder viser til Karup Å ved Hagebro.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000494d9e5b7c4be55f7a&ll=56.408583,9.008532&spn=0.016621,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000494d9e5b7c4be55f7a&ll=56.408583,9.008532&spn=0.016621,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Karup Å </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Karup Ådal, 500 ha, fredet 1964
Det var planer om store dambrug, der fik DN til at rejse en fredningssag for Karup Ådal. Det blev en langvarig sag, hvor Hedeselskabet ikke mindst argumenterede for uhyre høje erstatninger, da fredningen indebar, at der ikke kunne anlægges dambrug. Men enden på det hele blev, at de fleste ejere gik med til at frede uden erstatning. Andre fik penge for mistede udnyttelsesmuligheder af deres jord.
Det betyder, at åen i dag fortsat snor sig af sted i sine naturlige folder i det fredede område mellem Karup og Hagebro. Den afvander et areal på 763 km².
Link til fredningskendelser
Karup Å , 1964
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Viborg Kommune
Rødevej 3
8800 Viborg
Tlf. 87878787
Læs også:
Miljøministeriet Natura2000-område: Karup Å og Kongenshus Hede
Folder over Alheden
Naturstyrelsens vandretursfolder over Alhedens Plantager ved Karup
Folder og kort over det militære øvelsesområde i Karup Ådal. Brochuren kan fås på Viborg Bibliotekerne, Viborg