Introduktion
Kandestederne ligger som en lille enklave i det store klit- og hedelandskab på Skagens Odde. I gamle dage var der landbrug her, men det blev ødelagt af sandflugten. I dag er der næsten ingen fastboende, men mange sommerhuse. Det er havet og de høje klitter, der giver stedet sin helt specielle karakter. De fleste opfatter Kandestederne som et roligt og fredfyldt alternativ til det mere hektiske turistliv i Skagen.
Kandebakken blev fredet for at sikre, at et område nær stranden blev holdt fri for feriebebyggelse, så man kan fornemme storheden i klitlandskabet.
Landskabet
Kandestederne er et sandflugtslandskab. Ved Kandebakken og dens omgivelser er klitterne høje og stejle, op til 25 m rejser de sig. Klitformationernes barske udseende mildnes dog noget ved, at de er grønne, først og fremmest pga. en tæt vækst af sand-hjælme.
Forstranden er flad og bred. Havet æder jævnligt af den yderste klitrække, som derfor er helt fri for vegetation. Herved afsløres et spændende geologisk fænomen, som kan følges både nord- og sydpå langs stranden. 8-10 m oppe i den eroderede klitrække strækker sig et vandret sort bånd på ca. en meters tykkelse. Det er et tørvelag, som findes under store dele af Skagens Odde, men som her er blottet pga. havets angreb på klitterne. Derfor kaldes tørven martørv (af: mare (lat.)= hav). De nederste dele af martørven er her ca. 5000 år gamle.
Hvis man følger martørvstriben fra lidt nord for Skiveren og til øst for Gl. Skagen, opdager man, at den taber højde fra 13-14 m over havet til 1-2 m. Det skyldes dels den landhævning, der har fundet sted siden istidens afslutning for 14.000 år siden, dels den havskabte dannelse af Skagens Odde, som er foregået fra syd mod nord. Landhævningen har så at sige haft kortest tid at virke på, jo nordligere man kommer.
Kulturhistorie
For flere hundrede år siden var Kandestederne et lille samfund, som ernærede sig ved landbrug. Stedet blev hårdt ramt af sandflugten, som hærgede i 1600- til 1800-tallet. De fleste måtte bryde gårdene ned og flytte dem til steder, hvor man kunne være i fred for sandfygningen. Der er eksempler på gårde, der har måttet flyttes 2 gange, fordi sandet alligevel nåede til det sted, man troede var sikkert.
I slutningen af 1800-tallet startede et par af de tilbageværende gårde pensionatsvirksomhed for at supplere indtægten fra landbruget og fiskeriet. Det var ikke mindst medlemmer af den kulturelle elite i hovedstaden, der efterhånden fik øje på Kandestederne som et alternativ til det mere hektiske ferie-Skagen.
Vejbeskrivelse
GPS X:57º 39' 42.83", Y: 10º 22' 49.23"
<p> Fra vej 40 mellem Skagen og Frederikshavn er der skiltet mod Kandestederne. Der er P-plads umiddelbart før nedkørslen til stranden (Lat: N 57º 39' 42.83" Long: E 10º 22' 49.23" ). Kandebakken ligger lige nord for Kandestedvej.</p><p> Om sommeren er der offentlig buskørsel med ”Skagerrakkeren” til Kandestederne.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=57.66228&longitude=10.38315&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Fredningen af Kandebakken er fra 1974 og omfatter 21 ha.
Hensigten med fredningen er at bevare et område i Kandestedernes flotte klitlandskab fri for sommerhusbebyggelse ud mod havet samt at sikre almenhedens adgang til området. Det betyder, at alle må færdes til fods og tage kortvarigt ophold, dog ikke nærmere end 50 m fra bebyggelse. Desuden åbner fredningen mulighed for naturpleje, så det åbne landskab bevares. Naturpleje er her ensbetydende med fjernelse af selvsåede bjergfyr samt evt. rynket rose (rosa rugosa).
Link til fredningskendelse
Kandebakken , 1974
Kanderende Sti , 1919
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Frederikshavn Kommune
Rådhus Alle 100
9900 Frederikshavn
Tlf. 98455000
Læs også
Eigil Torp Olesen: Skagens Odde – en naturguide. Geografforlaget 2005.