Kommer du kørende fra Århus mod Rønde ad den gamle landevej skal du se mod højre, når du nærmer dig Eskerod. Landskabets storslåede og intakte skønhed er enestående.
Kalø Vig ved Rodskov og Eskerod
Introduktion
Kommer man kørende østfra fra Rønde mod Århus, hvor Århusvej kortvarigt ændrer navn til Landevejen, og ser til venstre ud mod Løgten Bugt og Kalø Vig, så åbenbarer der sig et landskab med bløde bølgende bakker, småskove og klynger af huse, der trykker sig i landskabet og tillader udsigt de fleste steder hen over hustagene. Det er en udsigt, der har været forbipasserende forundt gennem flere hundrede år, og fortsat i dag nydes og påskønnes af folk på egnen.
Allerede i 1950’erne var der planer om at frede en større del af kystlandskabet ud til Kalø Vig. Fredningsplanudvalget, som på naturområdet var en slags forløber for amterne, skrev således i 1960 i forbindelse med behandlingen af Ugelbølle-fredningen, der støder op til nærværende foreslåede fredningsområde, at ”tyngdepunktet i fredningsplanen for Århusegnens nordlige del var områderne mellem Århus-Grenå landevej og kysten på strækningen fra Løgten til Ugelbølle. Man har her de store skove, der er åbne for gående færdsel samt de vide udsigter fra landevejen og de veje, som fører mod kysten, henholdsvis til skovene og ud over bugten til Mols. Hele dette område udgør i dets nuværende naturtilstand en naturpark af stor rekreationsværdi.”
Disse planer om at beskytte hele kysten langs landevejen fra Ugelbølle i nord til Løgten og Studstrup i syd blev imidlertid aldrig gennemført i deres helhed. Øst for fredningen blev der, som antyder ovenfor, i 1960 og 1962 gennemført fredning af et større område syd for Ugelbølle Hoved for at bevare udsigten over Kalø Vig fra den tidligere hovedvej mellem Århus og Grenå. Ved Følle Strandgård, der ligger ved bunden af Følle Vig, blev en fredning gennemført i 1977 for at sikre udsigten fra vejen til Følle Strand over vigen og Kalø Gods jorder. Vest for fredningen, ved Hjelmager og Grevelund blev der gennemført fredning af et større område i 1967. Grænsende op til fredningens sydlige del ligger et mindre fredet område, Havhuse fra 1965. Denne fredning blev, ligesom de øvrige eksisterende fredninger, gennemført for at sikre landskabet og udsigten fra offentlig vej. Selve Kalø blev fredet allerede i 1938 på DNs foranledning for at forhindre at området blev gennemskåret af en større vej.
Landskabet
Området er som det meste af Danmarks dannet i slutningen af sidste istid. Det ligger på kanten af Molslandet, som betegner et større landskabsområde omfattende blandt andet Mols Bjerge, Helgenæs, Ebeltoft halvøen, og dele af Tirstrup Hedeslette. Området viser en glacial landskabsserie i tydelige og efter danske forhold meget storstilede terrænformer. Landskabsserien er dannet i tilknytning til den Østjyske Israndslinje sent i sidste istid. I det lavere terræn findes udstrakte områder med hævet havbund fra Stenalderen. Inden for fredningsområdet er der helt ude ved kysten således hævet havbund fra stenalderhavet.
Det er et meget kuperet kystlandskab med små landskabsrum vekslende mellem skov, landbrugsarealer og små bebyggelser. Store dele af området har god udsigt til bugten og dermed også god synlighed fra vandet. Kystlandskabet er sårbart overfor kystnær bebyggelse, der kan bryde de visuelle sammenhænge omkring vigene og mellem vandområdet og landområdet.
Plantelivet
Rodskov Skov centralt i fredningsområdet har en meget fin naturtilstand ligesom de fleste moser, enge og strandenge mv. Dog er der på en del af strandengsarealet mellem Gl. Løgten Strandkro og vandet på matr.nr. 5 t Havhuse, Hornslet lavet opfyld og etableret græsplæne, så der ikke længere er strandeng, uanset at det fortsat er registreret som beskyttet strandeng.
Inden for det fredede område er der både eng, strandeng, mose, søer og flere hundrede meter vandløb, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Naturbeskyttelsesloven har til hensigt at værne naturtyperne mod ændringer i deres naturnaturtilstand. Fredningen giver mulighed for at plejemyndigheden foretager naturpleje, så biodiversiteten bevares eller forbedres.
Kulturhistorie
Overalt i fredningsområdet er der fredede jord- og stendiger. Et dige er en menneskeskabt vold af sten, jord eller tang. Digerne er lavet for at danne skel mellem sogne, ejerlav, marker og ejendomme eller for at holde kreaturer ude fra dyrkede arealer. Alle diger inden for fredningsområdet er beskyttet efter Museumslovens § 29 a og må ikke fjernes eller beskadiges.
Der er ingen fredede fortidsminder i fredningsområdet, men ser man lidt længere øst på ved Kalø, så er der i de statslige skove på begge sider af middelalder-vejdæmningen ud mod Kalø utallige oldtidshøje, stengrave mv. Da fredningsområdet må have haft samme potentiale som bosætningsområde som skovene ved Kalø, må det formodes, at der er masser af endnu ikke kendte fortidsminder i fredningsområdet samt overpløjede gravhøje på landbrugsjorden og i skovene ned mod vandet.
Ture og seværdigheder
Fredningsområdet støder op til et mindre sommerhusområde; Havhuse i fredningens sydlige hjørne og til et mindre sommerhusområde i fredningens østlige hjørne. I den østlige del, også uden for fredningsgrænsen, ligger desuden en mindre campingplads hvis rekreative arealer er beliggende inden for fredningen. Disse rekreative arealer er græsklædte og mod sydøst forsynet med en trappe ned ad skrænten til stranden, som giver mulighed for at komme ned til vandet.
I fredningsområdets østlige del helt ned mod vandet ligger en p-plads med offentlige toiletter og en ophalingsplads for joller. Arealet er ejet af Syddjurs Kommune, og med til at understøtte den rekreative anvendelse af området.
Der er flere rekreative stier gennem Rodskov Skov, her ibland en som giver mulighed for at komme op på Vilhelmshøj, hvor der er et betagende syn ud over området imod Kalø Vig.
Vejbeskrivelse
Man kommer til området ad Landevejen mellem Århus og Rønde, og kan parkere enten i Eskerod eller i Rodskov, hvorfra der er adgang gennem områdets bugtede gamle småveje og stier.
Yderligere information
Fredningen; Kalø Vig ved Rodskov og Eskerod kan tilgås gennem dette link: https://www2.blst.dk/nfr/08196.00.pdf