Kærgård Klitplantage og Fiil Sø

Introduktion

Landskabet

Midt i Danmarks største klitområde, hvis hvide sand i dag er tæmmet, ligger den godt 1.450 hektar store Kærgård Klitplantage, der er den centrale del af den her omtalte fredning. Både denne plantage og de nærliggende er anlagt på magre jorder, der næsten overalt er dækket af et tykt lag flyvesand. I den østligste del af plantagen dækker flyvesandet gamle hav- og søaflejringer fra den store, nu næsten afvandede Fiil Sø.

Den nuværende Fiil Sø har haft en omtumlet tilværelse. I gamle dage havde den en vandflade på næsten 3.000 hektar indtil afvandingen blev påbegyndt i midten af 1800-tallet. Til sidst var søen kun på 90 hektar. På den tidligere søbund var der korn- og kartoffelmarker, samt en svinefarm. Men i 2011 købte Aage V. Jensens Naturfonde området og slukkede pumpestationerne. Nu er søen genskabt til næsten fordums styrke (915 ha) og bliver et særdeles vigtigt fourageringssted for trækkende fugle.

Nord for Kærgård Klitplantage og Fiil Sø ligger Blåbjerg-Nyminde Klitplantage, der blev påbegyndt i 1878 for at lægge en dæmper på sandflugten. Det statsejede område er på 4600 hektar, hvoraf godt halvdelen er bevokset med træer. I den sydøstlige del af plantagen ligger det 64 meter høje Blåbjerg, der er landets højest beliggende klit. Herfra har man en fantastisk udsigt – på en klar dag kan man efter sigende tælle 40 kirketårne herfra!

Blåbjerg og hele området sydvest for udsigtspunktet er fredet. Ikke så meget på grund af bakken, men mere fordi der ligger et gamle egekrat af samme slags som det i Kærgård Klitplantage. Vest for dette område, ud mod Henne Strand, ligger den åbne klithede Lyngbo Hede, der blev købt af staten i 1965, og fredet af hensyn til dyr og planter.

Syd for Kærgård Klitplantage ligger den 30 hektar store hedesø Grærup Langsø, der mod øst er omgivet af enge og mod vest af hede- og klitarealer. Området øst for klitplantagerne og Grærup Langsø er en del af det militære øvelsesterræn Oksbøl. Men da Grærup Langsø er fredet, har forsvaret ingen øvelser tæt på søen, hvilket blandt andet har stor betydning for områdets mange krondyr.

De brede sandstrande indbyder til både badning og fiskeri. På kysten ved Henne Strand og Børsmose Strand ses nogle af de mest imponerende klitlandskaber i Danmark. På de fine sandstrande er det tilladt at tage bilen med, hvilket giver børnefamilier, ældre og gangbesværede mulighed for at komme helt ud til vandkanten. Der er dog også bilfrie områder. Seværdigt og flot er også kystområdet ved udløbet af Henne Mølleå, og lidt oppe ad åen ligger Henne Mølleå Badehotel fra 1935.

Plantelivet

Det meste af klitplantagerne består helt overvejende af gammel bjergfyr , plantet i begyndelsen af 1900-tallet, samt mindre bevoksninger af yngre bjergfyr, sitkagran og ædelgraner. De åbne og lave partier er hedeprægede med hedelyng , revling , laver og mosser, mens de lidt højere krat blandt andet rummer bølget bunke , almindelig kohvede , majblomst , almindelig gedeblad , engelsød , skovstjerne og kantet konval .

I den østlige del af Blåbjerg Klitplantage ligger det fredede område med Løvklitterne, der består af store, lave egekrat, hvor der også vokser lidt ene , bævreasp , røn og nåletræer . Denne særprægede bevoksning er et levn af de gamle jyske egekrat. De er et utrolig flot eksempel på egens sejhed og kampvilje. Lignende bevoksninger findes også i Kærgård Klitplantage, kaldet Store Løvklit og Lille Løvklit. De enkelte egekrat tilhører det samme, tilsandede egetræ, hvilket kan ses når egen springer ud i slutningen af maj, hvor et krat med måske op til 100 træer grønnes samtidig.

Navnlig i Store Løvklit ser man, hvor stor forskel der er på de enkelte eges kroner. De veksler fra stærkt snoede og krogede til nærmest rette i formen og fra tæt underskov med hel- eller halvdøde stammer til livskraftige og stærke, flere meter høje krat. Forsøg med afkom af egene har vist at den krogede vækst skyldes vilkårene og alderen, og ikke egenes gener.

Selv om Fiil Sø er noget belastet af fosfor, rummer den en meget artsrig undervandsvegetation. Ved en undersøgelse i 1995 blev der registreret 34 arter, hvoraf flere er sjældne, blandt andet korsarve , der her i landet kun kendes fra det nærliggende Søvigsund. Der er også fundet vandpeber-bækarve, som kun findes i få andre jyske søer.

Grærup Langsø er omgivet af et krat af pors og pil ( øret og krybende pil ). Langs søbredden er der en frodig vegetation af blandt andet tagrør , bukkeblad , sø-kogleaks , kragefod , gul åkande og gifttyde , og i søen vokser der vand-pileurt og flere arter af vandaks . Langs vestbredden er en hængesæk under udvikling med tørvemos, smalbladet kæruld og andre planter, der er afhængige af næringsfattigt og surt vand.

Korsarve træffes kun ved næringsfattige søer i Vestjylland.

Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Dyrelivet

I opskyllet på stranden kan man finde ægkapsler af konk og rokke, samt forskellige muslinger og snegle. På store blåmuslinger er der ofte spor af rurer og trekantsormens kalkbolig. Om vinteren ligger der tit store flokke af rastende sortænder ud for kysten.

Klitplantagerne er sammen med de omkringliggende hedeområder en del af et kronvildt reservat med mere end 1.000 dyr inden kalvesætningen i juni. Hvis man ønsker at se de store hjorte, skal man stå tidligt op, helst inden solopgang. På det tidspunkt søger dyrene nemlig ud på de åbne klitheder og marker for at græsse. I september er det ikke usædvanligt at høre hjortens (hannens) brunstbrøl.

Der er især ét sted i området, hvor man næsten altid ser kronvildt, nemlig på engene øst for Grærup Langsø. Om dagen tygger dyrene drøv og hviler i det tætte pilekrat ved søen. Her kan der være op til 50 dyr en tidlig morgen eller en sen aften. Ja, selv i dagtimerne går der som regel nogle dyr rundt på engene, som man kan se ud over fra landevejen mellem Børsmose Kirke og den nu nedlagte landsby Grærup.

I klitplantagerne trives rådyret også godt, og blandt plantagernes fugle skal især fremhæves natravnen og skovsneppen. I træktiden raster flere sjældne småfugle her.

Fra gammel tid har Fiil Sø været en af landets vigtigste fuglelokaliteter, især for trækkende fugle som gæs, som trods det manglede vand raster i flokke på tusindvis. I august begynder grågæssene at samles ved Fiil Sø, og i september-oktober kan der være op til 20.000 grågæs i området. I oktober ankommer mellem 10.000 og 30.000 kortnæbbede gæs . I flokkene af grågæs og kortnæbbede gæs ses ofte andre gåsearter. Sidst på efteråret forsvinder gæssene, og pibe- og sangsvaner i hundredvis ankommer til de samme marker omkring søen. Der er iagttaget op til fem havørne ved søen, og fugleøerne i søen er hurtigt blevet foretrukne udkigssteder for de imponerende ørne.

De fleste af vore svømmeænder og rovfuglearter ser hvert år ved Fiil Sø. Blandt ynglefuglene kan nævnes rørhøg , rørdrum , skeand , toppet lappedykker , vibe , huldue og skægmejse. Det er også glædeligt, at nyere fund tyder på, at odderen stadig holder stand ved søen. Fiskebestanden omfatter skalle , brasen , aborre , rudskalle, gedde , ål , hork og flire . Desuden findes der flodkrebs .

Grærup Langsø er også en vigtig rasteplads for trækkende vandfugle, med flokke på flere hundrede krikænder , pibeænder og gråænder . På engene og hederne omkring søen kan man om efteråret se stor regnspove og hjejle på træk. Blandt søens ynglefugle skal især fremhæves gulbug (ofte kaldt Vestjyllands nattergal), rørsanger , sivsanger og græshoppesanger . De har reder i den tætte rørskov og i pilekrattet.

Stor regnspove eller storspove kendes på dens næb.

Foto: Klaus Malling Olsen

Kulturhistorie

Da Blicher i første halvdel af 1800-tallet stod på det 64 meter høje Blåbjerg, var det omgivet af ”det gule Sandhav med dets ubevægelige Bølger, der mod Syden og Norden strækker sig saa langt Øjet naar”. Blåbjerg var og er landets højeste klit på toppen af en såkaldt bakkeø (her Varde Bakkeø).

På grund af overgræsning og en hårdhændet udnyttelse af klitternes vegetation til dyrefoder og brændsel, havde sandflugten hærget området siden 15-1600-tallet og dækket såvel marker som gravhøje. Masseudplantning af hjælme på klitterne i 1800-tallet lagde en dæmper på sandet, og i slutningen af samme århundrede begyndte man at tilplante klitterne med især den hårdføre bjergfyr.

Oprindelig var Fiil Sø, Grærup Langsø, Søvigsund og den nu udtørrede Rolfsø en del af samme søområde. Tilbage i oldtiden var området en bugt, og Vesterhavets bølgeslag har udformet den fremtrædende klint mellem de to nu nedlagte landsbyer Børsmose og Grærup. Ved Grærup har kystlinjen fortsat mod sydøst i retning af Oksbøl, og Grærup markerer således et datidens Blåvands Huk.

Vejen fra Børsmose til Grærup og videre til Skødstrup følger den gamle kystlinje, og skrænten øst for søen (hvor noget af landevejen løber) kaldes derfor Bronzealderkysten. Ved landhævning og havets afsætning af strandvolde blev havbugten senere afskåret fra havet og omdannet til en stor strandsø.

Videnskabernes Selskabs kort fra 1804 giver det første, nøjagtige billede af Fiil Søs udstrækning og form. Arealet var dengang over 3000 hektar, og vandspejlet lå mere end 5 meter over havoverfladen. Søen var da Jyllands største og Danmarks næststørste sø, da kun den nordsjællandske Arresø på 3.987 hektar var større. Men i 1852 fjernede man stemmeværket i Henne Mølleå, og udtørringen af søen tog sin begyndelse. I 1897 blev vandstanden yderligere sænket, idet man uddybede Henne Mølleå. Søen var blevet til tre mindre søer, Sønder Sø, Mellem Sø og Fiil Sø, mens Rolfsø var helt udtørret. I 1940, da den nye Landvindingslov trådte i kraft, blev yderligere 750 hektar vådområde omdannet til landbrugsjord. I dag dyrkes 1.183 hektar af den tidligere søbund, og siden 1990 har der været svineproduktion midt ude i den tidligere sø.

Kunstmaleren Johannes Larsen (1867-1961) fandt gennem flere årtier mange af sine fugle- og landskabsmotiver ved Fiil Sø. Han boede da på Henne Kirkeby Kro. Men i 1947 beklagede han sig over, at det snart var slut med fuglelivet og idyllen ved søen, da endnu en stor del skulle tørlægges. Og det skete også, men heldigvis er den udvikling nu vendt. Fiil Sø er nu restaureret og hans elskende motiver vender tilbage til virkelighedens verden.

For i slutningen af 2007 satte den tidl. ejerkreds bag A/S Fiil Sø, hvis formand var kammerherre og godsejer Peter Skak Olufsen, hele området til salg for højeste bud. Aage V. Jensens Naturfond købte området og har sat en storstilet naturgenopretning i gang, der er lige så betydningsfuld og spændende, som det der nu er sket med Skjern Enge.

Strandklitterne ved Kærgård Klitplantage er desværre kendt, eller rettere berygtede, for at være det sted, hvor Grindstedværket fra midten af 1950’erne til op i 1970’erne dumpede sit kemiske affald direkte i klitterne. Det medførte, at embedslægen i 1964 dikterede badeforbud ved Kærgård Klitplantage. Oprydningen efter dette giftaffald er blot begyndelsen på en række bekostelige sager, hvor der skal ryddes op efter fortidens fejltagelser.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag – Blåbjerg (PDF-fil)

Download kort og turforslag – Kærgård Klitplantage og Fiil Sø(PDF-fil)

Der er masser af turmuligheder i klitplantagerne, men man bør følge de eksisterende stier, så man ikke slider yderligere på den følsomme vegetation. Det er muligt at køre ned til stranden flere steder. Der findes en vandresti langs vestsiden af Grærup Langsø og en landevej på østsiden af søen.

Der er udsigt over den nordlige del af Fiil Sø (Fidde Sø) fra en større P-plads ved Kløvbakke på rute 465 (vejen til Henne Strand). Man må færdes til fods på en lille markvej, der udgår fra Henne Kirkeby.

Den nyligt naturgenoprettede Fiil Sø og dens rige fugleliv kan ses fra den vandre- og cykelsti, der går tværs over søen med udgangspunkt fra den gamle avlsgård.

Turforslag

Fra P-pladsen ved Blåbjerg udgår flere afmærkede vandreruter, blandt andet ind gennem egekrattet. Turene er af forskellig længde. Skov- og Naturstyrelsen har udgivet en turfolder (nr. 45) til Blåbjerg-Nyminde Klitplantage.

Fra en P-plads på østsiden af Kærgård Klitplantage udgår en mindre vandrerute på 1,2 km (rød tur) og en længere på 4,5 km (gul tur). Begge fører forbi egekrattene.

Fra en P-plads på Børsmosevej (på vejen ud til Børsmose Strand) udgår en afmærket vandrerute på 5 km, der blandt andet går ned på vestsiden af Grærup Langsø.

Seværdigheder

Numrene herunder henviser til markeringer på kortene, som du kan downloade ovenfor.

1. Blåbjerg. Den 64 meter høje bakke rager op gennem sandet i et stærkt bakket, tilplantet klitlandskab. Tidligere blev bakken brugt som sømærke.

2. Henne Kirkeby. Kirken har fine billedskærerarbejder. Ved siden af kirken ligger en omkring 200 år gammel stråtækt kro, som har været drevet af samme slægt siden 1912.

3. Kløvbakken. Fra den store rasteplads kan man se ud over resterne af Fiil Sø og de omgivende enge og marker.

4. Henne Mølleå. Fra P-pladsen ved Henne Mølleå Badehotel fra 1935 er der en naturskøn vandretur langs åen ud til kysten.

5. Løvklitterne. De gamle, tilsandede ege er en rest af de skove, som dækkede dele af vestkysten for århundreder siden.

6. Gråmulebjerg. Fra den 30 meter høje klit er der en storslået udsigt over området.

7. Blochsgård. Den gamle strandfogedgård er i dag er indrettet til naturskole. Der er planer om at indrette gårdens lader til et formidlingscenter om krondyr.