Introduktion
Kællingbjerg ligger i den sydlige del af Middelfart Kommune mellem Hygind og Ørslev. Fredningen dækker 0,1 hektar og består af en markant, afrundet bakke klædt med gamle bøge og ege. Ved foden af Kællingbjerg, der rejser sig 15 meter over omgivelserne, står den pittoreske og gamle birkedommerbolig fra 1883 opført i sort og hvid bindingsværk. Boligen var tingsted i Wedellsborg Birk helt frem til 1928. Den er forsynet med rødt tegltag, er smukt restaureret og fremstår synligt i landskabet, når man kommer fra øst.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Landskabsbilledet med Kællingbjerg og den gamle birkedommerbolig er en seværdighed fra landevejen. Men området kan ikke besøges, da ejendommen er privatejet.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 23.461', Y: 9° 53.944'
<p> Kællingbjerg ligger på Vestfyn. Hvor Assensvej (vej 313) passerer Hygindvej holdes mod Hygind. Hold derefter til venstre ad Kællingbjerg. Snart ses den fredede bakke på højre hånd (GPS N 55° 23.461', E 9° 53.944').</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00048b4181b994a8a00e2&ll=55.391982,9.898896&spn=0.008531,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00048b4181b994a8a00e2&ll=55.391982,9.898896&spn=0.008531,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Kællingebjerg </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Fredningssagen blev rejst i 1985 af Ejby Kommune i samarbejde med Fyns Amt og blev afsluttet i Fredningsnævnet i 1992. Dens formål er at bevare karakteren af bakkedragets bevoksning med de gamle bøge og ege. En del af arealet kan fortsat anvendes til husdyrgræsning, men der må ikke tilplantes med nåletræer. Endelig må arealet ikke udstykkes. Naturplejen er efter Kommunalreformen i 2007 overgået til Middelfart Kommune. Der er udbetalt erstatning til ejeren af Kællingbjerg.
Link til fredningskendelse
Kællingbjerg , 1992
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Middelfart Kommune
Østergade 9-11
5500 Middelfart
Tlf: 88885500