Jels Søerne
Introduktion
Midt i et noget fladt og naturfattigt landskab ligger de tre Jels Søer som blå perler på en snor ved den lille by Jels. De tre søer har de praktiske navne Oversø, Midtsø og Nedersø. Ved vestbredden af Midtsø ligger et gammelt, ret stort voldsted fra tidlig middelalder. Hærvejen gik over Jels, så borgen har muligvis været et kontrolsted på ruten. De to statsejede skove ved Midtsø er præget af gamle bøge og ege, samt mange fugtige områder, hvilket giver et spændende plante- og dyreliv.
Danmarks Naturfredningsforening fik tilbage i 1960 søerne og de omgivende skove og enge fredet. Og ud over at beskytte de landskabelige værdier, blev der i fredningskendelsen lagt vægt på, at ”almenheden skal have fri adgang til færdsel i og ophold langs søens bredder …, og eventuelle krydsende hegn skal forsynes med faste over- og gennemgange. Fri adgang skal der ligeledes være til skov og krat.” En bedre velkomst til et besøg kan man ikke få, og søerne indbyder til udflugter på alle årstider.
Landskabet
Søerne ligger i en ikke særlig markant, smal dal omgivet af skove og flade landbrugsjorder. Selve dalen er cirka 5 km lang, omkring 0,5 km bred og skåret cirka 25 meter ned i landskabet. Jordbunden i søernes opland er overvejende sandet og leret.
Jels Søerne er en del af Ribe Å-systemet, der gennemstrømmes af Blå Å, og modtager desuden en lang række små tilløb fra dalsiderne. Søerne afvandes via Nedersø til Jels Å, der senere møder Gram Å, som løber ud i Ribe Å. De tre søer, Oversø, Midtsø og Nedersø, er vidt forskellige med hensyn til størrelse, dybde og form.
Oversø er på kun 9 hektar, fladvandet med dybder på under 2 meter, og omgivet af landbrugsarealer. Midtsø på 25 hektar har en middeldybde på 4,1 meter og en maksimal dybde på 7 meter. Søen ligger fuldstændig omkranset af skovene Klaskeroj Skov, Jels Nederskov og Barsbøl Skov.
Nedersø på 54 hektar er omgivet af landbrugsarealer, men på sydsiden findes et smalt bælte med træbevoksninger og i syd grænser byen Jels op til søen. Nedersø er den dybeste af de tre søer, med en maksimal dybde på 11,2 meter og en middeldybde på 5,7 meter.
Plantelivet
Rørsumpen er flere steder veludviklet og rummer arter som tagrør , bredbladet og smalbladet dunhammer , sø-kogleaks , høj sødgræs og dynd-padderok . I partier med ellesump findes planter som almindelig mjødurt , almindelig fredløs og guldnælde . Barsbøl Eng vest for Oversø har en meget rig flora med blandt andet eng-rørhvene , almindelig mjødurt , eng-viol , gul iris og eng-forglemmigej .
Langs Nedersøs østside står et smalt træbælte med 200-årige ege , og omkring Midtsø er der en 200 år gammel naturskov af bøg . I skovbunden vokser liljekonval og skovmærke , samt brombær , hindbær og blåbær .
Undervandsvegetationen mangler helt i Oversø, især som følge af den veludviklede, skyggende flydebladsvegetation bestående af hvid og gul åkande , hvis blade dækker det meste af søens vandflade om sommeren. Af undervandsvegetation i Midtsø og Nedersø kan nævnes kredsbladet vandranunkel , flere arter af vandaks og for Nedersøs vedkommende også kransnålalger og aks-tusindblad .
Planteplanktonet i alle tre søer er karakteristisk for næringsrige søer. Kiselalger er dominerende en stor del af året, men i Midtsø og Nedersø forekommer der i sommerperioden tillige opblomstring af blågrønalger.
Sø-kogleaks findes i rørsumpen ved søer og åer.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
I og ved søerne ses fiskehejre , toppet lappedykker , grågås , troldand , skarv og undertiden den smukke isfugl . Desuden yngler bjergvipstjerten ved nordenden af Midtsø. Fiskeørnen ses jævnlig, især sidst på sensommeren. I vinterhalvåret er der masser af andefugle på søerne, blandt andet troldand , pibeand og krikand .
I skovene findes blandt andet spætmejse , dompap , skovpiber, gransanger, misteldrossel , ravn og grønspætte . Desuden er rovfugle- og uglebestanden ganske pæn, med arter som musvåge , spurvehøg , duehøg , natugle og skovhornugle .
Søerne rummer et meget rigt fiskeliv med gedder i metermål (der er fanget gedder på op til 15 kg) og aborrer i pæne størrelser. Fiskebestanden domineres dog af skaller og brasen , men der også er mulighed for at få sandart , ål , bækørred og karpe på krogen. Lystfiskeri er tilladt i Midtsø og Nedersø og fiskekort kan købes flere steder ved søerne, for eksempel i kiosken ved Jels Voldsted.
Forekomsten af vandremuslingen kan også nævnes, da dens store bestand er årsag til søernes klare vand. Vandremuslingen, der er beslægtet med blåmuslingen , stammer fra Sortehavet og blev fundet i københavnske søer i 1843. Siden har den spredt sig til en række sjællandske søer, og altså til Jels Søerne, hvor den blev fundet omkring 1950. I 1990’erne blev den fundet i Fårup Sø, i 2006 dukkede den op i Knudsø ved Ry og i dag findes den i de nærliggende Gudenåsøer.
Vandremuslingen skaffer sig føden ved at filtrere søvandet gennem gællerne, hvorved småpartikler, inklusive alger, bliver siet fra. Laboratorieforsøg har vist, at den nuværende bestand af vandremuslinger i Jels Nedersø kan filtrere hele søens vandmængde cirka én gang i døgnet. Nogle steder er bestanden på op til 4.600 muslinger pr. m².
Nogle mener i øvrigt, at der er en sammenhæng mellem spredning af vandremuslingen og spredningen af ynglende troldænder, der lever af denne musling.
Misteldrossel holder meget af misteltenens bær.
Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Skovene ved Jels er de beskedne rester af Farrisskoven, som indtil for små 300 år siden strakte sig tværs over Sønderjylland og derved dannede en naturlig grænse mellem Sønder- og Nørrejylland. Det ret store voldsted ved Midtsø har måske været en slags toldsted, hvilket antyder, at området har været et vigtigt støttepunkt langs en af de nord-sydgående veje gennem skoven. Jels stavedes i 1231 Jarlsæ, der formentlig betyder Jarlsø, og nogle forbinder voldstedet med en lokal jarl.
Jels Voldsted består af en 160 x 100 meter stor borgbanke, der er omgivet af en næsten 200 meter lang, halvcirkelformet voldgrav. Søen afgrænser borgbanken mod øst. Et større antal pæle, der står samlet i kanten af søen og endnu kan ses ved lavvande, har været tolket som resterne af et forsvarsanlæg på søsiden. Dette er dog usikkert. Nogle mener, at voldstedet stammer helt fra vikingetiden, men udgravninger har kun afsløret genstande fra 1300-tallet.
Faktisk kender man til, at jægere fra tiden lige efter istiden har opholdt sig ved Jels. Ved Jels Oversø er der fundet rester efter en boplads fra Yngre Hamburgkultur (ca. 11.500 – 10.000 år f. Kr.). De var tundrajægere i modsætning til skovjægere, der først kom til, da landet blev varmere.
Barsbøl Skov hørte tidligere sammen med gården Store Barsbøl øst for Nedersø. I 1896 blev den købt af den tyske stat, men efter genforeningen blev den underlagt det danske statsskovvæsen. Klaskeroj Skov er ligeledes statsejet. Det mærkelige navn sigter til den meget fugtige og klæbrige jordbund.
Den hvidkalkede Jels Mølle er Jels’ vartegn. Møllen er fra 1859 og er en såkaldt gallerihollænder med møllekroppen muret helt op til den drejelige hat, der er af træ og tækket med egespåner. Møllen blev bygget af Johan Møller, som fik tilladelsen efter en audiens hos Frederik 7., og den har malet korn til foder, mel og gryn indtil 1959. I møllens gamle lagerrum finder man i dag Jels Turistbureau.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er masser af rekreative muligheder ved søerne. Omkring Midtsø (med Jels Voldsted) findes en afmærket vandresti. I de to skove ved søen findes også afmærkede stiforløb, som er angivet i en turfolder fra Skov- og Naturstyrelsen (Vandreture i Statsskovene nr. 80). Badevandet er ganske godt i Nedersø, som også har en badeanstalt. Der er bådudlejning ved Midtsø og Nedersø, samt en smukt beliggende campingplads ved Nedersø og en primitiv teltplads i Barsbøl Skov.
Turforslag
Følgende turforslag går rundt om Midtsø, med udgangspunkt i P-pladsen på vestsiden af søen, ved Jels Voldsted. Turen er på lidt over 3 km, afmærket med gule markeringer og kan karakteriseres som middelsvær. Turen kan gøres i en forlængelse af en vandretur langs østsiden af Nedersø, fra campingpladsen. Turen bliver da på lidt over 6 km i alt, når man skal tilbage til campingpladsen.
Fra voldstedet går man nordpå, gennem løvskov og åbne enge med pilekrat. Ved søens nordende følger stien et kort stykke en asfaltvej, inden afmærkningen viser til højre over en å til en P-plads. Her kan man eventuelt tage en lille afstikker via den blå rute frem til Barsbøl Eng, der grænser op til Oversø. Ellers fortsætter den gule afmærkning fra P-pladsen langs skovkanten til Heksebroen, hvor der er flotte udsigter over enge og Nedersø. Stien går videre gennem skov til landevejen og forbi en gamle, tysk jagthytte, hvorfra stien fører ind til udgangspunktet.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.
1. Jels Voldsted. Et dejligt, smukt og historisk sted, der ejes af Interessentselskabet Jels Voldsted, som overtog det i 1919 og har opført de nuværende bygninger, der blandt andet rummer en restaurant.
2. Klaskeroj Skov. Det underlige navn hentyder til skovens meget fugtige og klæbrige jordbund. Skoven består hovedsagelig af nåle- og løvtræer, med bøg og eg som de dominerende løvtræer.
3. Barsbøl Eng. Har en meget rig flora med blandt andet engviol og engforglemmigej.
4. Barsbøl Skov. De gamle bøgebevoksninger søges fornyet ved selvsåning, og i skoven vokser der blandt andet brombær, hindbær og blåbær. Ned mod Midtsø findes smukke partier med bølget bunke.
5. Campingplads. Jels Sø Camping har en smuk beliggenhed. Lige uden for pladsen ligger en familievenlig badeanstalt. På den nærliggende friluftsscene afholdes der vikingespil over flere uger i juli. Ved siden af ligger Orion Planetarium.
6. Jels Mølle. Den seværdige vindmølle fra 1859 rummer i dag turistbureau.
Vejbeskrivelse
<p> Jels Søerne ligger mellem Vamdrup og Gram, umiddelbart nord for Jels.</p><p> <b> Vejbeskrivelse <br/> </b> Rute 25, der løber fra Kolding til Tønder, går forbi søerne. Knap 20 km fra Kolding ligger P-pladsen ved Jels Voldsted, ved Midtsø.</p><p> <b> Offentlig transport <br/> </b> Fra Kolding Banegård går busrute 46 til Jels Busstation. Ved stoppestedet Jels Voldsted ligger P-pladsen ved Midtsø (adressen er Koldingvej 2, 6630 Rødding).</p><p> <b> GPS-koordinater <br/> </b> Ovenstående koordinater viser til P-pladsen ved Jels Voldsted. <br/> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475dfd4b679432340f&ll=55.371698,9.226799&spn=0.034141,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475dfd4b679432340f&ll=55.371698,9.226799&spn=0.034141,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Jels Søerne </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Søerne og deres nærmeste omgivelser, på i alt 100 hektar, blev fredet i 1960. Fredningen sikrer, at der ikke bliver bygget mere langs søbredderne, og at der tages hensyn til de rekreative interesser. Af hensyn til fuglelivet er al sejlads og fiskeri forbudt på og ved Oversø. En del af skovene, især de sønære dele, er udlagt som urørt skov eller drives ved plukhugst.
Link til fredningskendelse
Jels Søerne , 1960
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Vejen Kommune
Rådhuspassagen 3
6600 Vejen
Tlf. 79965000
Læs også:
Naturstyrelsens vandretursfolder: Jels Skovene – Jels Søerne