Janum Kjøt og Egebjerg

Introduktion

Der er noget fascinerende ved store sten, og Janum Kjøt ved Brovst er med en vægt på mellem 150 og 200 tons en af landets allerstørste. Den er Jyllands største såkaldte vandreblok. Kjøt betyder en lille høj af flyvesand og hentyder til, at stenen tidligere var dækket af netop flyvesand. Den ligger i et bakket landskab med hede og småskove, der også rummer et større antal gravhøje fra oldtiden. Det mindre, fredede areal omkring Janum Kjøt er privatejet, mens det større, fredede areal omkring Egebjerg er statsejet. Men der er offentlig adgang til begge lokaliteter, hvorfra man har en smuk udsigt over landskabet.

Janum Kjøt. Foto: Søren Olsen

Landskabet

Vandreblokken Janum Kjøt ligger højt placeret i landskabet på kanten af et skov- og hedeområde med flere gravhøje, de såkaldte Lundhøje. Lidt sydvest for dem ligger Egebjerg, et bakkedrag med hede og skov. Det højeste punkt ligger cirka 60 meter over havet. Hele området er en del af en moræneø, og jordbunden består af smeltevandssand med et tyndt dække af morænesand. Opdyrkede marker og småskove dominer det omkringliggende landskab.

Janum Kjøt består af gnejs og granit og er næsten 7 meter lang og 4 meter bred. På det højeste sted er den 3,5 meter høj. Det er meget svært at fastslå stenens præcise vægt, men den menes at ligge mellem 150 og 200 tons. Stenen stammer fra Norge og er under den sidste istid ført til Danmark af ismasserne. I en lavning cirka 100 meter mod sydvest ligger en anden stenblok, som kaldes Janum Bikjøt.

Egebjergs højeste punkt. Foto: Søren Olsen

Plantelivet

De bakkede hedearealer er domineret af bølget bunke og andre græsarter som bjerg-rørhvene . Men her vokser også hedelyng , blåtop , smalbladet høgeurt , klokkelyng , almindelig kællingetand , almindelig kongepen , guldblomme og plettet gøgeurt , foruden hedemelbæris , mosepors , revling , tyttebær og de sjældne tredelt egebregne og hønsebær .

Der findes kratpartier med forskellig opvækst, blandt andet hvidtjørn , røn , bævreasp og enebær . Områder med selvsåede egetræer er med til at give en del af de fredede arealer karakter af naturskov. Her er også plantede nåletræer, især skov-fyr . I skovbunden findes hvid anemone , liljekonval , skovsyre og majblomst .

Ser man godt efter på Janum Kjøt, finder man pudekorallav (Stereocaulon evolutum), som i Norge og Sverige er meget almindelig på klipper, men kun findes få steder herhjemme.

Pudekorallav. Foto: Søren Rosenberg

Dyrelivet

Musvågen er synlig i landskabet, mens grønspætten skal der kigges godt efter. Rødrygget tornskade holder til på de åbne arealer. Dagsommerfugle som sortåret hvidvinge og tidselsommerfugl , og natsommerfuglene som hvidvingemåler, lyngmåler og blodplet er registreret herfra. Hare , rådyr og ræv er almindelige.

Kulturhistorie

De mange gravhøje i området vidner om forhistorisk aktivitet, og om den tiltrækning det højtliggende område har haft. I dag indgår de fredede arealer i et område, der er udpeget som ”Kultur-miljøer og særligt værdifulde landskaber m.m.”

I 1930’erne var Janum Kjøt lige ved at blive sprængt i stykker, for at ende som skærver til vejbelægning. Dynamitten var købt, men sprængningsplanerne blev forpurret, da en bonde kom og fortalte stenhuggerne, at den der kløvede stenen, ville falde død om. De mange gravhøje omkring stenen tyder på, at den før i tiden har haft en kultisk funktion.

Der er flere sagn om Janum Kjøt. Et fortæller at en trold på Øland havde set sig så gal på byggeriet af Lerup Kirke, at han rejste til Limfjorden, tog den største sten han kunne finde og kastede efter kirken. Et andet sagn siger, at når en vandrefalk en dag sætter sig på stenen, vil det varsle store begivenheder.

Lanskabet ved Egebjerg. Foto: Søren Olsen

Ture og seværdigheder

Download kort (PDF-fil)

Der er offentlig adgang til begge de fredede arealer, der ligger tæt ved hinanden, men skal besøges fra forskellige retninger.

Det privatejede areal med Janum Kjøt besøges fra Janumvej, der går mellem Bonderupvej og Nesgårdvej. Cirka 500 meter ude ad Janumvej fra Bonderupvej går en markvej op til Janum Kjøt. Ved markvejen begyndelse ligger en større P-plads, hvorfra der er cirka 500 meter til stenen. På visse årstider (tørre) er det muligt at køre op til en mindre P-plads ved stenen.

Det statsejede Egebjerg finder man ved at køre cirka 800 meter ned ad Bonderupvej (fra Janumvej), hvorefter man drejer ind ad en mindre vej på venstre hånd til en P-plads. Herfra går en sti op i området.

Seværdigheder

Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.

1. Janum Kjøt. Jyllands største sten består af gnejs og granit og stammer oprindelig fra Norge. Den har formentlig haft en kultisk funktion i forbindelse med de omkringliggende gravhøje.

2. Egebjerg. Et kuperet hedeareal, der prydes af flere gravhøje, hvorfra man har en fantastisk udsigt. Det fredede område er kendetegnet ved egeskov og lysåbne partier med hede.

Vejbeskrivelse

GPS X:57° 6.298', Y: 9° 26.154'
 De fredede arealer ligger umiddelbart nordøst for Tingskov, øst for Fjerritslev. Vejbeskrivelse Fra rute 11 mellem Brovst og Fjerritslev kører man i skoven Tingskov nordpå ad Mellemmøllevej, der snart bliver til Bonderupvej. Offentlig transport Der går ingen offentlige transportmidler til det fredede område. GPS-koordinater Koordinater viser stenen Janum Kjøt: N 57° 6.298', E 9° 26.154' <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004962eaef249862ea33&ll=57.108936,9.438028&spn=0.016313,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004962eaef249862ea33&ll=57.108936,9.438028&spn=0.016313,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Janum Kjøt og Egebjerg </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

Omkring 9 hektar er fredet omkring Lundhøje og Egebjerg. I 1932 blev stenen Janum Kjøt fredet for at undgå at den blev slået til småsten. Dansk Geologisk Forenings Naturfredningsudvalg stod bag fredningsforslaget, og ejeren fik 150 kroner for ikke at ødelægge den. I 1967 blev 1,2 hektar med Lundhøje omkring stenen fredet, ”for at bevare stedets pædagogiske og landskabsæstetiske værdier”. I 1962 blev 7,9 hektar af det lyngklædte bakkedrag Egebjerg fredet for at bevare det åbne areal omkring tre gravhøje.

Link til fredningskendelser

Egebjerg Oldtidshøje , 1962

Lundhøje , 1967

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser

Jammerbugt Kommune

Toftevej 43

9440 Aabybro

Tlf. 72 57 77 77