Hvidding Krat
Introduktion
Hele Jylland var i tidernes morgen dækket af egeskov. Efter de store skovrydninger i bondestenalder og middelalder er der kun få steder noget af den oprindelige skov tilbage. Dele af Hvidding Krat hører hertil. Krattet ligger øst for Tjele Langsø og nord for landsbyen Hvidding.
Hvidding Krat – en del af den narturlige skov i Danmark.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Landskabet
Hvidding Krat er et lysåbent egekrat på en nordvendt, kløftrig skrænt i Skalsådalen. Skalsådalen er en del af det vidt forgrenede dalkompleks, der udgør Gudenå-systemet. Skalsådalen er dannet af smeltevandsstrømme der sent i den istidsperiode, der er kendt som Weichsel, strømmede mod nordvest mod Hjarbæk Fjord.
Af hensyn til de sjældne sommerfugle der er – og har været – skal krattet være lysåbent og gerne drevet som gamle dages stævningsskov og græsset af kreaturer. Det meste af krattet har været stævnet så sent som under 2. verdenskrig.
Andre eksempler på naturtypen findes i dele af Tinnet Krat i Midtjylland og Lovrup Skov i Sønderjylland.
Plantelivet
Hvidding Krat er såkaldt ” gammel egeskov på sandsletter med sur jordbund”. Uden for Jylland er naturtypen sjælden.
Oftest er det stilk-eg , der er den dominerende egeart. Naturtypen har som regel været skov fra gammel tid, benyttet til hugst og græsning. Sådan benyttelse er ofte vigtig at fortsætte for at sikre naturtypen. Underskoven er svagt eller ikke udviklet, medens der kan være mange bregner.
Af træer findes udover stilk-eg, vorte-birk , dun-birk , alm. røn , bævreasp , tørst og græs, planter og bregner som bølget bunke , blåtop , alm. kohvede , hvid anemone , majblomst , skovstjerne og ørnebregne .
Dyrelivet
Det har især været hensynet til de sjældne sommerfugle, der er knyttet til egetræer, der har gjort, at krattet blev fredet.
Det er egesommerfuglen, der er – eller var – kongen i krattet. Egesommerfuglen lever i egekrat og kræver en meget varm og soleksponeret habitat. Arten fandtes tidligere på 5-6 lokaliteter i Jylland, sidst i Hvidding Krat, hvor den sidst er fundet med sikkerhed i 1984 og 1 eksemplar er muligvis set i 1991. Arten betegnes som uddød i Danmark. Man kan være heldig at se den i det sydøstlige Skåne i Sverige, hvor den dog også er sjælden.
Da stævningsdriften ophørte og krattet indimellem tilplantet med rød-gran er lokaliteten blevet for skygget. Hvis en population skulle blive genfundet, kan den sandsynligvis hjælpes med en stævningsdrift i rotation, idet den optrådte i stort antal ca. 1976 efter at en del af egene blev fældet og satte nye rodskud
Af andre sommerfugle, der er set i krattet kan bl.a. nævnes stregbredpande , stor bredpande , citronsommerfugl , iris , admiral , det hvide C , storplettet perlemorsommerfugl , okkergul randøje , skovrandøje , blåhale , det hvide W , lille ildfugl , dværgblåfugl , almindelig blåfugl og rødplettet blåfugl .
Kulturhistorie
Hvidding Krat er bl.a. nævnt i Steen Steensen Blichers bog ”Brudstykker af en landsbydegns dagbog” fra 1824:
Thiele, den 4de October 1710.
En magnifiqve Jagt, vi havde idag! Hvidding Krat var indstillet med over 300 Klappere; for de var her baade fra Viskum og Fussingøe med alle deres Støvere. I Dagbrækningen vare vi fra Thiele der allerede. Det var gandske stille i Luften, og en tyk Taage bedækkede hele Egnen; kun Toppene af Bavnhøiene kunde man see oven over den. Langt borte kunde vi høre de buldrende Fodtrin af Klapperne og enkelte Hundeglam. »Nu kommer de fra Viskum, sagde naadig Herren: jeg kan høre Chasseurs Hals.« – »Da kommer de ogsaa fra Fussingøe, sagde Jens: det er Perdrix, som gjøer.« Endnu kunde vi ingen Ting see for Taage, men alt som de kom nærmere, hørte vi Vognenes Rumlen, Hestenes Pusten, Skytternes Snak og Latter. Nu kom Solen frem, og Taagen lettede. Da blev det levende paa alle Kanter. Skovfogderne begyndte allerede at stille Klapperne i Orden, man hørte dem hviske og tysse paa dem der vilde snakke høit, og Kjeppene kom sommetider i Bevægelse. Fra Vester og Sønder kom Skytterne kjørende, og bagefter Vognene med Hundene: deres Haler viftede over Vognfjelene, og imellem stak der et Hoved op, som ogsaa strax fik Ørefigen af Jægerdrengene. Nu satte naadig Herren selv af langs ned i den lange Dal midt igjennem Krattet. Da han var færdig stødte han i sin Pibe, og med det samme begyndte Hornblæserne et lystigt Stykke. Hundene bleve koblede af, og det varte ikke længe før de slog an, saa een, saa to, saa det hele Kobbel. Harer, Ræve og Dyr smuttede frem og tilbage paa de skovbegroede Bakker. Saa gik af og til et Skud, og Knaldene gav Echo langs ned gjennem Dalen. Klapperne kunde vi ikke see, men vel høre deres Hujen og Skrigen, naar et Dyr eller en Hare vilde bryde igjennem. Jeg forsvarte min Plads, og skjød to Ræve og en Buk inden Frokosten. Mens den varede blev Hundene kaldte sammen og koblede op, og Hornblæserne spilte, og da det var forbi, gik det atter løs. See! da holdt to Vogne oppe for Enden af Dalen med alle de naadige Fruer og Frøkener, og imellem dem Frøken Sophie. Dette frelste en Ræv; mens jeg saae derop, smuttede han mig forbi. Et Par Timer før Aften var Krattet renset for Vildt, og Jagten havde Ende. Vi fik vist henved 30 Stykker, og Junker Kresten, som havde skudt de fleste Ræve, blev beæret med et Stykke paa Valdhorn.
Ture og seværdigheder
Download kort over området (PDF-fil)
Nord for krattet ligger den lange flade strækning, der kaldes Hvidding Skovagre, og her er der udsyn til Danmarks bredeste tunneldal omkring Skals Å og Tjele Å.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Viborg køres mod Hobro ad rute 517, der ligger langs Tjele Langsø. I Sjørring mod syd ad Vorningvej til Vorning og ad Bavnehøjvej til Hvidding. I byen kan man f.eks. køre ad Kratvej gennem Hvidding Krat.</p><p> Ovenstående GPS-koordinater viser til Kratvej.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000490c410ac637d9c4b7&ll=56.54652,9.774227&spn=0.033121,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000490c410ac637d9c4b7&ll=56.54652,9.774227&spn=0.033121,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Hvidding Krat </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Hvidding Krat, 84 ha, fredet i 1984
Det var Danmarks Naturfredningsforening, der ønskede krattet fredet. Der var stor modstand blandt lodsejere, der var rasende over at deres muligheder for at plante rød-gran og dræne blev begrænset.
Fredningen endte med at fredningen blev gennemført, som DN ville have det og der blev udbetalt ca. 570.000 kr. i erstatning. Viborg Kommune har ret til at pleje område, så den lysåbne egeskov fastholdes.
Link til fredningskendelse
Hvidding Krat , 1984
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Viborg Kommune
Rødevej 3
8800 Viborg
Tlf: 87878787