Hverrestrup Bakker

Introduktion

Midt i et kedeligt, opdyrket landskab ligger de smukke Hverrestrup Bakker højt over det omgivende landskab, med en perlerække af gravhøje og fortidsminder. Med en højde på 75 meter over havet er der herfra en storslået udsigt over egnen. Mellem bakkerne, der er dækket af græs, lyng og spredte træer, ligger små søer og moser med et rigt dyre- og planteliv.

Det privatejede område er åbent for offentligheden og er med i projektet ”Spor i Landskabet”. Fra en P-plads på rute 13 (den gamle landevej mellem Aalborg og Viborg) fører en afmærket sti ind til området.

Hverrestrup Bakker med vejrformede enebærbuske.

Foto: Søren Olsen

Landskabet

Det fredede areal på blot 29 hektar udgør den centrale del af en langstrakt bakke på cirka 8 km, en såkaldt randmoræne, der delvis ligger mellem ådale med Lerkenfeld Å mod nord og Simested Å mod syd. Randmorænen hæver sig 60 meter over omgivelserne og når i det fredede areal en højde af 74-75 meter over havet. De tidligere overdrevsbakker i området er stort set alle opdyrket, men nord for det fredede areal ligger den 120 hektar store Skatskov, der blandt andet rummer gammel egeskov og lidt bevoksning med hassel. Selve de cirka 3 km lange, sandede, fredede bakker har stejle skrænter og slugter med vandfyldte tørvegrave i lavningerne.

Stoe sten har fået lov at blive liggende på Hverrestrup Bakker.

Foto: Søren Olsen

Plantelivet

Bakkernes blanding af hede, overdrev, løvskov og mose giver fine muligheder for mange slags planter. Her kan man blandt andet finde blåbær , tranebær og revling , men også hedelyng , håret frytle , smalbladet høgeurt , almindelig kongepen , majblomst , lyng-snerre og kattefod . Besøger man området i juni-juli, ses den gamle lægeplante guldblomme og orkidéen plettet gøgeurt , der kendes på de brunplettede blade og rødlilla blomster. I de fugtige områder vokser den insektædende plante rundbladet soldug , blærerod , smalbladet kæruld og den sjældne hvid næbfrø .

På de åbne arealer er både gyvel og enebær almindelige. Sidstnævnte er en meget stiv og stikkende busk, der kan blive op til 2-3 meter høj. Den blomstrer i maj-juni og får sorte, blåduggede bær, der især er gode til snaps, men som også skulle være god mod blærebetændelse og prostataproblemer. Blandt områdets træer er dun-birk , vorte-birk , grå-pil , almindelig eg , rød-el , bævreasp og bøg .

Dyrelivet

Agerhønen kan man være heldig at møde, men ellers er det først og fremmest sanglærke , engpiber og rødrygget tornskade , der gør sig bemærket. Hare , rådyr og ræv er blandt pattedyrene. Almindeligt firben ( skovfirben ) er udbredt her, og man kan også være heldig at få et glimt af en hugorm , inden den skræmt smutter i sit hul. Af sommerfugle kan nævnes citronsommerfugl , admiral og okkergul randøje .

Kulturhistorie

På de højeste dele af den langstrakte bakke ligger 37 gravhøje på en 3-4 km lang strækning. De fleste er små enkeltgravhøje fra stenalderen, men der er også store, iøjnefaldende høje, som sandsynligvis er fra bronzealderen. De kan dog være bygget oven på høje fra stenalderen. Desuden findes der en stendysse fra stenalderen. I områdets vestlige del ses gamle vejspor. I en lille mose er der fundet bæltesmykker, spiralarmringe, halsringe, armbånd og smykkenåle fra bronzealderen. De har formentlig været offergaver til guderne.

Fra nyere findes der rester af de tyske soldaters skyttegrave fra 2. verdenskrig, idet de herfra bevogtede hovedvejen mellem Aalborg og Viborg. Natten mellem den 29. og 30. august 1944 blev området omkring Aalestrup overfløjet med hundredvis af engelske bombemaskiner, der også blev beskudt fra de tyske stillinger i Hverrestrup Bakker. Tyske natjagere var samtidig kommet til og foretog et angreb på de engelske maskiner. En af maskinerne blev ramt og styrtede brændende til jorden på en mark syd for Aalestrup. Alle 7 mand i flyet omkom og deres gravsted kan, sammen med grave over andre omkomne flyvere, ses på Aalestrup Kirkegård.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Der er offentlig adgang til fods i det privatejede område, der afgræsses af løsgående kreaturer, som der må vises hensyn til. Tyren går i en særskilt indhegning med information herom. Al færdsel foregår på eget ansvar.

Turforslag

Man kommer rundt i en del af det fredede område ved at følge det 2,5 km lange spor, der er afmærket med gule trekanter på pæle. Folderen ”Sporet ved Hverrestrup Bakker” vil være en hjælp.

Seværdigheder

Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.

1. P-plads. Herfra udgår en afmærket sti til bakkerne. Informationstavle.

2. Bautasten. En indskriftsløs mindesten, som kendes fra bronzealder og jernalder og er runestenenes forløber, både hvad form og plads angår. Stenene ligger som sædvanen er ved siden af en eller flere store høje.

3. Gamle vejspor. De førte ned til middelalderens hovedfærdselsåre, den gamle Hærvej, der løb ned gennem Jylland og videre ned i Europa.

4. Skyttegrave. Her bevogtede tyske soldater under 2. verdenskrig med maskingeværer og kanoner hovedvejen mellem Aalborg og Viborg.

Vejbeskrivelse

GPS X:56° 43.212', Y: 9° 32.026'
 Hverrestrup Bakker ligger cirka 5 km nordøst for Aalestrup, ved hovedvej 13 mod Aalborg. Fra motorvej E 45 vælger man afkørsel 34 og kører mod Aalestrup ad rute 561. Når rute 13 krydses, kører man knap 3 km mod nord ad denne til P-pladsen. GPS-koordinater Ovenstående koordinater viser P-pladsen ved rute 13.<iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=213685801281432675902.00049ba2f6d87786195fe&t=h&ll=56.71666,9.54154&spn=0.016344,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe> Vis <a href="http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&msid=213685801281432675902.00049ba2f6d87786195fe&t=h&ll=56.71666,9.54154&spn=0.016344,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Hverrestrup Bakker </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

I 1934 blev 29 hektar af bakkerne fredet. Det skete først og fremmest for at beskytte fortidsminderne, men også for at bevare det flotte bakkeoverdrev. Initiativtagerne til fredningen var Danmarks Naturfredningsforening, Nationalmuseet og Viborg Amts Historiske Samfund. Af fredningskendelsen fremgår det, at Nationalmuseet har ret til eventuelle udgravninger, og at offentligheden skal have adgang til området.

Det sidste har senere ejere af området mellem landevejen og bakkerne ikke altid forstået. Både i 1978 og 1984 har fredningsmyndighederne derfor måttet fremsætte tillægskendelser med påbud om anlæggelse af en 2,5 meter bred, offentlig natursti ind til området. For at sikre det åbne landskab fældes uønsket opvækst, og området afgræsses med kreaturer.

Link til fredningskendelse

Hverrestrup Bakker , 1978

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser

Vesthimmerlands Kommune

Himmerlandsgade 27

9600 Aars

Tlf. 99 66 70 00

Læs også

Folder: Sporet ved Hverrestrup Bakker , Spor i Landskabet, udgivet af Landbrugsraadet m.fl.

Folder: Naturkanon – Vesthimmerland