Højsande og Holtemmen

Højsande ligger i den store Læsø Klitplantage på den nordlige halvdel af Læsø. Det er den ældste del af øen, vi har her, og den højest beliggende del, idet landhævningen her har været størst. I det 17. og 18. århundrede var dette område udsat for en ødelæggende sandflugt, som skabte de indlandsklitter, vi ser i dag. Som så mange andre steder med sandflugt var der menneskelige årsager til denne naturkatastrofe. På Læsø hang det sammen med øens langvarige og store produktion af sydesalt (se beskrivelsen heraf under fredningen: Rønnerne), hvortil der medgik enorme mængder af træ. Da træerne var borte, udnyttede man både lyngen og tørven til sydningen, og til sidst havde vinden og sandet frit spil.

I slutningen af 1800-tallet begyndte man på en tilplantning af Højsande, og et par årtier senere anlagde staten Læsø Klitplantage. Hermed sluttede sidste kapitel om sandflugten på Læsø.

Højsande består af to store parabelklitter i forlængelse af hinanden. Dvs. to hesteskoformede klitsystemer med åbningen vendt mod den fremherskende vindretning, som er vest-sydvest. Foldgårdssøen ligger i den østligste parabelklits afblæsningsflade. Søens vandspejl bliver langsomt, men sikkert mindre for hvert år, som omdannelsen til tørvemose skrider frem.

I et bælte nærmere kysten strækker tørre hedesletter sig i hele klitplantagens bredde. Her kan man se de strandvolde, aftegnet i vegetationen, som har dannet det meste af øen.

Ved Holtemmen afsluttes den stenede hedeslette af en markant skrænt ud mod kysten. Denne skrænt fortsætter østpå mod Horneks Odde. Neden for skrænten ligger Holtemmen, en strandvoldslagune, som efterhånden har udviklet sig til mose med langstrakte småsøer. Den er adskilt fra havet af et bælte med strandvolde og klitter. Foruden at være et smukt og meget specielt landskab, finder man her ved Holtemmen Læsøs bedste botaniske lokalitet.

Ud for Holtemmen går et sandrev flere kilometer nordpå mod Ndr. Rønner.

Højsandet – en del af en indlandsklit. Foto: Eigil Torp Olesen