Høje Gladsaxe Parken og Gyngemosen

Under et ophold i smeltning af den danske indlandsis opstop en israndlinie tværs gennem Gladsaxe fra øst ved Gammelmosen og mod vest ved Værebro. Gladsaxe blev derved opdelt i to forskellige landskabstyper.

Mod nord opstod et afstrømningsområde med kraftige aflejringer af grus, sand og ler. Mod syd fremstod et landskab med en del morænebakker og åse. Det ses især i området ved Søborg og Høje Gladsaxe og herunder Høje Gladsaxe Parken og Gyngemosen, som er det eneste morænelandskab, der er fredet i Gladsaxe.

I dag præges de fredede område i høj grad af Høje Gladsaxe, som med sine 5 bygninger i 16 etager afslutter området med sine bygningskroppe og de voldsomme terrænreguleringer der var en konsekvens af byggeriet. De stejle skråninger, som er delvis oprindelige fra istiden og delvis dannet ved byggeriet af Høje Gladsaxe, danner en brat og iøjnefaldende barriere mellem byggeri og mose.

Det tilbageværende naturområde er en blanding af det oprindelige istidslandskab suppleret med større sammenhængende tørvemoseområder.

Birk og el er fremherskende i disse områder og på visse steder står smukke og markante elletrunter.

Tingbækken deler naturområdet op i hhv. en østlig og vestlig del. Tingbækken er et stærkt reguleret vandløb med dybe grøftegravninger. Den har sit udspring i områdets nordlige ende og løber mod syd gennem området og krydser under Hillerødmotorvejen til den sydlige del af Gyngemosen.

Det vides fra tidligere uheld på farvefabrikken Dyrup, at hele Høje Gladsaxe-området syd for Vandtårnsvej afvandes i retning af Gyngemosen og herunder via Tingbækken.

Vandføringen er begrænset og vandet er nærmest stillestående. Afhængig af årstiden udtørrer vandløbet i nordenden. Plantevæksten langs bækken tyder på, at vandløbets nedre del har en rimelig vandkvalitet.

Vandplanter (udover liden andemad) i den sydlige tørvegrav synes helt fraværende, hvilket tyder på ringe vandkvalitet. Tørvegraven er præget af et meget stort nedfald af blade fra de omgivende træer.

Langs vandløbet længst mod nord findes en del opvækst af hyld.

Mod øst lå Grønnemosen, som i dag næsten er helt forsvundet. Villabyggeri og anlæg af Vandledningsvejen (Høje Gladsaxevej) udslettede så godt som hele Grønnemosen. Kun en lille rest vil kunne erkendes ved østgrænsen af parken. De østlige dele af området henligger som ekstensivt plejet græs med spredte træbeplantninger på arealerne op mod Høje Gladsaxe-bebyggelsen. Beplantningerne består af en variation af hjemmehørende arter som eg, natur og tjørn med underbeplantninger af større buske og herunder forskellige typer af kornel.

Midt mellem østgrænsen af parken og Tingbækken ligger et af kommunens få tilbageværende jorddiger. Sådanne diger er beskyttede og udgør ofte en særegen biotop.

På toppen af Bøgebjergåsen ligger Bøgebjerghullet, som er en lille sø, der også kaldes Kratersøen. Måske skyldes søens mærkværdige placering, at der er tale om en sjælden kombination af et dødishul fra sidste istid afsat i en leret bakke, hvor der netop er en kilde.

Mod vest og sydvest ligger Gyngemosen. Langt størstedelen af moseområderne vest for Gyngemosestien er tilgroet med kvælstofelskende høje stauder. Den asfalterede Gyngemosesti oversvømmes af og til på en lavtliggende del af stistrækningen i lighed med de lavestliggende dele af bevoksningen samme sted bliver oversvømmet i perioder med megen nedbør.

Langs områdets vestlige grænse mod børneinstitutionen ligger en tæt beplantning af el og poppel.

Et område mod nordvest er under tilgroning med tjørn og andre vedplanter, hvilket også er tilfældet på arealerne mellem området og Bykrogen/Hjortestien. En mindre del af den centrale del af området er ligeledes under tilgroning af bl.a. tjørn.