Hobro Egeskov
Introduktion
Det er desværre sjældent, at byer værner og beskytter deres gamle, bynære skove. Ofte lader man stammerne falde for byudviklingen. Men sådan er det ikke i Hobro. Og her fristes man til at citere det gamle turistslogan: ”Haa do wot i Hobrow”, for i denne by værdsætter man den gamle skov på sydsiden af Mariager Fjord. Tilbage i 1958 fik man endda fredet et stykke med egetræer, der i dag rummer hulrugende fugle som broget fluesnapper, sortspætte og den sjælden huldue. Det øvrige skovområde er også interessant, og det er muligt at komme ned til fjorden.
De herlige krogede egetræer i skoven.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Landskabet
Den 4,5 hektar store Hobro Egeskov er en del af det 65 hektar store skovområde, der strækker sig på sydsiden af Mariager Fjord. Den fredede egeskov ligger helt inde i byen og bliver fulgt af Østerskov, Skovgaard Skov og Strandholt Skov ved Katbjerg Odde. Området består af både løvskov, nåleskov og fugtige områder med krat. Terrænet er kuperet og jordbunden består af moræneler og sand og grus fra smeltevand.
Plantelivet
Hobro Egeskov består af ege træer, som er mere end 150 år gamle. Men da der i årevis ikke er foretaget nogen særlig pleje af skoven, er der i dag en tæt underskov med opvoksende ahorn og bøg , som på længere sigt vil kvæle egetræerne. Hassel , skovabild , tørst og alm. hyld indgår også i skoven. I det øvrige skovområde (uden for fredningen) vokser der en hel del bøg, men her er også partier med ask og eg. Desuden nåleskov med douglas-gran , nordmanns-gran og rød-gran . I fugtige områder vokser birk , rødel og forskellige pilearter.
I skovbunden ses hvid anemone , storblomstret kodriver , nikkende hullæbe , smalbladet høgeurt , leverurt , smalbladet mangeløv , kær-padderok , svalerod , skov-svingel og tandrod . Nogle steder vokser bølget bunke , blåtop og mose-bunke . Blåbær , hindbær og brombær kan man også finde her.
Storblomstret kodriver er en dejlig forårsplante.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
På grund af de gamle egetræer holder flere hulrugende fugle til her, blandt andet rødstjert , stor flagspætte , grønspætte , broget og grå fluesnapper , sortspætte , spætmejse og træløber. Her yngler også natugle , misteldrossel , kernebider og undertiden også den smukke pirol (det er dog uvist om den yngler her, da der kun er 10-12 ynglepar tilbage i landet).
Af de mange insekter, der er knyttet til egeskov, kan nævnes egegræshoppen , der er almindelig og findes her. Den foretrækker skove, især hvis de er lidt lysåbne. Til forskel fra de andre danske græshopper, der ”synger” ved at gnide deres forvinger mod hinanden, frembringer egegræshoppen sin sang ved at tromme på grene eller blade med det ene bagben. Det sker om natten.
I flugten kendes misteldrossel på det meget specielle flugtkald, som er et langt, tørt trrrrr. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Tilbage i 1830’erne blev en del af skoven lavet om til et lystanlæg med gange og stier og fast dansested. Ved indgangen stod et skilt, hvor man anmodedes om ikke at rive grene af træer og blev gjort opmærksom på at ”det er kun de anlagte gange (altså stier), som ere overladte til Hobro byes indvånere til forlystelse”.
Midt i skoven blev der i 1899 anlagt en skovpavillon af træ, men da tyskerne under 2. verdenskrig anvendte den som hø- og halmlade, blev den brændt ned af modstandsbevægelsen. I 1948 opførte man en ny skovpavillon i hvidpudset mur og med rødt tegltag. Den fungerer i dag som privatbolig.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Der er anlagt en hel del stier rundt i skoven, såvel som i det øvrige skovområde.
Turforslag
En skovtur i egeskoven kan kombineres med et besøg ude ved Mariager Fjord.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Egeskov. Denne forholdsvise sjældne skovtype rummer en hel del interessante fugle, insekter og planter.
2. Skovpavillon. Den tidligere skovpavillon, der blev opført i 1948, er i dag privatbolig.
3. Fjordkig. Her har man en flot udsigt til fjord og by.
Vejbeskrivelse
<p> Fra rute 180 (Randersvej), der går ind gennem Hobro, drejer man ned ad Skovvej til en P-plads ved kirkegården.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Både tog og bus kører til Hobro fra andre steder i landet. Fra centrum (busterminalen) er der 700 meter at gå.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Ovenstående koordinater viser indgangen til skoven.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.63464&longitude=9.80354&zoom=16&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
For at bevare den smukke og særegne egebevoksning blev 4,5 hektar fredet i 1958. Men da en uønsket opvækst af især ahorn og bøg har fået lov til at sprede sig, og der ikke er sket nogen selvsåning af eg, trænger skoven til naturpleje. Hobro Kommune har dog planer om at omlægge skoven til græsningsskov, så egetræerne kommer til at står mere frit.
Link til fredningskendelse
Hobro egeskov , 1958
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97113000
