Introduktion
Den fredede skov og ådal er et sjældent naturskønt område i et ellers intensivt opdyrket landskab.
Det var for at forhindre, at Gelså blev udrettet og fik et snorlige forløb, at denne fredning blev sat i gang og gennemført.
Landskabet
Hjartbro Skov ligger på kanten af en lille bakkeø midt i en hedeslette. Den del af skoven, der er fredet, står på en bakkeskråning mod syd – ned til dalen med den 64 km lange Gelså. Åen har sit udspring på den jyske højderyg, mellem Haderslev og Aabenraa. Den løber sammen med Fladså og Gram Å og danner Ribe Å.
Gelså og skoven danner et spændende samspil. På dette område har man et zoologisk interessant uberørt åløb, løbende på hedeflade i nær tilslutning til en bakkeø.
Plantelivet
Hjartbro Skov er en privatejet skov. Den er ganske afvekslende og en blanding af et 50-130 år gammelt egekrat , med mange bøgetræer , løvblandingsskov og nogle yngre nåletræsplantninger. Egekrattet er rester af de egeskove, der dækkede store dele af Jylland. Endvidere er her såvel stilkeg som vintereg, bævreasp , abild , avnbøg , ask , løn og en underskov af hassel , tjørn og kristtorn . I skovbunden finder man majblomst , konval og storkoval samt alm. kohvede , skovstjerne , gedeblad og skovsyre . Blåbær findes i massevis. Under besøget ser man mange jordvolde. De markerer grænsen for de lodder, som hver af 30 ejere har.
Majblomst er almindelig på morbund. Foto: Biopix /Nils Sloth
Kulturhistorie
Gelså løber fra øst mod vest – og følger de flade hedesletter. Der findes i Hjartbro Skov rester af de spor, hvor man trak tømmer fra skoven ud til åen for at flåde det til Ribe.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Fra P-plads ved broen over Gelså på Hjartbro Skovvej kan man gå en 3½ km tur i skoven.
På 30 af Gelsås 64 kilometer er det tilladt at sejle i kano og kajak. Så åen og strækningen ved Hjartbro Skov kan altså opleves til søs. Flere steder er der etableret primitive overnatningspladser.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 13' 5.32", Y: 9º 8' 08.50"
<p> Fra E45, afkørsel 68 ad rute 47 (Ribevej) mod Vojens/Gram indtil rundkørsel i Gabøl, hvor der drejes mod syd ad Diagonalvej eller rute 25 (Koldingvej) mod Toftlund/Tønder. Vælges Diagonalvej drejes til højre ad Hjartbro Skovvej indtil destinationen. Vælges Koldingvej drejes til venstre i Åbøl ad Åbøl Østermarksvej indtil Hjartbroskovvej på venstre side. Der er P-plads lige ved åen i skoven: N 55º 13' 5.32" E 9º 8' 08.50".</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004770feaa2fbc2ee155&ll=55.223247,9.161739&spn=0.017135,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004770feaa2fbc2ee155&ll=55.223247,9.161739&spn=0.017135,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Hjartbro Skov og Enge </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
16 ha af den 140 ha store skov blev fredet i 1961. Det fredede område ligger i den nordvestlige del af skoven.
Det var naturfredningsforeningen, der tog initiativ til fredninger for at imødegå Hedeselskabets (nu Hededanmark) planer om at udrette åen på strækningen ved skoven og den nærmeste ådal. Der var planer om at gribe ind på en godt to kilometer lang strækning af åen.
Det gav kasketproblemer. Formanden for den kommission, der skulle ensrette åen, var det lokale fredningsnævns formand, og han kunne jo ikke repræsentere såvel naturfredernes som ”å-udretternes” ønsker. Derfor måtte Statsministeriet beskikke en dommer fra Løgumkloster til at være formand for fredningsnævnet.
Planen var at uddybe åen og regulere vandstanden i åen. ”Det vil være et stort æstetisk tab, hvis åslyngningerne forsvinder” sagde professor Kaj Berg fra Københavns Universitets ferskvandsbiologiske laboratorium.
I Gelså lever også en lang række døgnfluelarver, der er ved at blive sjældne og herunder en dansemyggeart, som er meget sjælden i det øvrige land.
Fredningen blev gennemført og åen ligger den dag i dag stadig med sine slyngninger. Engene langs med åen må ikke bebygges eller beplantes. Der er 12 ha fredede enge og 16 ha skov.
Link til fredningskendelse
Hjartbro Skov , 1961
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26-28
6100 Haderslev
Tlf: 74343434