Hingelbjerge

Introduktion

Hingelbjerge er værdig til nationalparkstatus, og heldigvis har området været fredet siden 1968. På en vandretur gennem det smukke, bakkede terræn vil man opleve naturen i al sin storslåede ødselhed. Guldaldermalernes billeder dukker op på nethinden, godt hjulpet på vej af den tætte koncentration af gravhøje. De centrale dele af området har sandsynligvis ligget mere eller mindre udyrkede hen siden middelalderen, så her finder man et relativt uspoleret landskab, der veksler mellem småskove og heder. Det kan besøges på alle årstider.

Hingelbjerge er en oplevelse på alle årstider. Foto: Søren Olsen

Landskabet

De stærkt kuperede Hingelbjerge omfatter det højeste punkt i Hanherred (den lille landsdel mellem Vendsyssel og Thy), nemlig det 83 meter høje Nordbjerg. I nærheden ligger det 72 meter høje Sønderbjerg. Området består af småskove, krat, hede, overdrev, enkelte moser og lidt dyrket jord. Det fredede område er omgivet af moderne landbrugsdrift, hvor høje graner danner læhegn mellem markerne for at skærme mod blæsten, der tit kan være temmelig barsk i disse egne nær havet.

Hingelbjerge var oprindelig en del af en stor ø i stenalderhavet, og geologisk er området såkaldte issøbakker, der er dannet under sidste istid. Bakkerne er opstået ved at der er dannet en sø i en lavning i en gletsjer. Der er så blevet skyllet materiale ned i søen fra overfladen af isen, og når gletsjeren smeltede bort, lå en bakke af ler, sand og grus tilbage.

Visse områder af Hingelbjerge afgræsses. Foto: Søren Olsen

Plantelivet

På de åbne arealer vokser en flot og spændende hede- og overdrevsvegetation, med arter som plettet gøgeurt , blåhat , almindelig kongepen , klokkelyng og liden klokke , men også håret høgeurt , hvid okseøje , prikbladet perikon , blåmunke , gul snerre og klokke-ensian . Er man til vilde bær, kan man her plukke både både brombær , blåbær , mosebølle , revling og havtorn . Omkring de mange gravhøje ses mest hedelyng og enebær .

Besøger man området i det tidlige forår, lægger man mærke til krybende pil , en lav busk med små rakler af hun- og hanblomster, der sidder på hver sin plante. I det tidlige forår blomstrer også mark-frytle , som er forholdsvis almindelig her. Planten er beklædt med hår på kanten af bladene og tilhører sivfamilien.

På steder, hvor lyngen viger for græsser og urter, dukker hen på sommeren forskellige farvestrålende blomster frem, blandt andet guldblomme og bakke-gøgelilje . Guldblomme er kendt som en kraftig lægeplante, der kan hele sår og styrke modstandskraften mod infektioner. I sensommeren blomstrer hedelyngen og danner et farverigt tæppe hen over bakkerne.

Guldblomme. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Dyrelivet

Som en del af forårets sangkor høres her munk , gransanger, løvsanger , topmejse og skovsanger. Blandt områdets fugle er også broget fluesnapper , misteldrossel , stenpikker , bynkefugl , engpiber , skovsneppe, lille korsnæb, grønsisken , spætmejse , træløber , natugle og musvåge .

Af pattedyr kan nævnes rådyr , ræv , grævling , husmår , egern og strejfende krondyr . Om sommeren kan man støde på hugorme . Blandt sommerfuglene er storplettet perlemorsommerfugl , okkergul pletvinge , grøn busksommerfugl og lille ildfugl .

Misteldrossel lever i nåle- og blandskov.

Foto: Klaus Malling Olsen

Kulturhistorie

Havet omkring Hingelbjerge har været temmelig fiskerigt, og på bakkeøen finder man da også spor efter tidlig bosætning. Mange af bakkerne er gravhøje, hvoraf nogle måske stammer helt fra stenalderen og siden er gjort mere omfangsrige i bronzealder og jernalder. Der er også spor af oldtidsveje, der gjorde det muligt at komme fra Limfjorden til Jammerbugten.

I den nordlige del af det fredede område findes et areal med smalle furer, som formentlig er såkaldte højryggede agre (marker) fra jernalderen, og lidt syd for det fredede område udgravede Nationalmuseet i 1897 en lille gravplads fra vikingetiden, hvor der blev fundet mandsgrave, som blandt andet indeholdt våben.

Der er også spor efter nyere tid i området. Flere steder er der velbevarede jorddiger fra begyndelsen af 1800-tallet, der blev brugt til at holde husdyrene ude fra markerne.

Ture og seværdigheder

Download kort (PDF-fil)

Indgangen til det fredede område foregår fra en P-plads lidt syd for Svinkløvvej 330. Herfra udgår to afmærkede vandreruter, en gul rute på cirka 2 km og en rød rute på cirka 3 km. Terrænet er meget bakket og derfor hverken velegnet for dårligt gående eller barnevogne. Det første lille stykke omkring P-pladsen kan dog besøges af alle.

Turforslag

Fra flere af gravhøjene er der flotte udsigter, men det kan anbefales at tage vandreturen frem til Nordbjerg, der ligger 83 meter over havets overflade. Punktet er Hanherreds højeste. Når vejret er klart, kan man se helt til Rubjerg Knude i nordøst og Bulbjerg i vest.

Seværdigheder

Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.

1. P-pladsen. Et godt udgangspunkt for en vandretur i det smukke landskab med den formidable udsigt.

2. Gravhøje. Her er næsten 40 gravhøje, som ikke er undersøgt arkæologisk. Der er dog gennem tiden fundet forskellige oldsager i og omkring højene.

3. Nordbjerg. De afmærkede vandreruter fører gennem et smuk landskab, hvor næsten hver eneste bakkekam og højdedrag krones af en eller flere gravhøje. Mest imponerende er dog det 83 meter høje Nordbjerg.

4. Sønderbjerg. Den 72 meter høje bakke ligger i en lille skov, der til dels skjuler denne og andre gravhøje.

Vejbeskrivelse

GPS X:57° 7.351', Y: 9° 19.377'
 De fredede område ligger mellem Fjerritslev og Hjortdal, syd for Svinkløv Knuden. Vejbeskrivelse Fra Østergade i den østlige udkant af Fjerritslev (hvor rute 11 mødes med Østergade) kører man mod nordøst på ad Svinkløvvej, og efter 4,5 km (lige før vejen mødes med Grønnestrandvej), fører en lille vej ind til højre til en P-plads. Offentlig transport Busrute 560 mellem Fjerritslev og Slettestrand kører ad Svinkløvvej, som løber langs vestsiden af fredningen. GPS-koordinater Koordinater viser P-pladsen lidt syd for Svinkløvvej 330: N 57° 7.351', E 9° 19.377' <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004962e7c7f9bc7da6ea&ll=57.122916,9.329453&spn=0.032615,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004962e7c7f9bc7da6ea&ll=57.122916,9.329453&spn=0.032615,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Hingelbjerge </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

I 1968 blev 129 hektar af Hingelbjerge fredet på initiativ af Danmarks Naturfredningsforening og Nationalmuseet. Som motivering for fredningen nævnes i fredningskendelsen at området ”udgør en klar helhed af en sjælden, oprindelig og storladen karakter og er bemærkelsesværdigt ved sin konstellation af landskabelige og arkæologiske attraktioner.” Naturplejen i området består i fjernelse af uønsket opvækst på de åbne heder og overdrev, som også afgræsses af kreaturer.

Link til fredningskendelse

Hingelbjerge , 1968

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser

Jammerbugt Kommune

Toftevej 43

9440 Aabybro

Tlf. 72 57 77 77

Læs også

Folder: ”Hingelbjerge”, Nordjyllands Amt