Halskov Vænge
Introduktion
Fortidsminder i mængde – 6 dysser og 72 gravhøje fra henholdsvis bondestenalder og bronzealder – er det, der karakteriserer Halskov Vænge. Hertil kommer Falsters største sten. Der er nok at se på i den lille skov. Man skal ikke gå ret langt for at få usædvanlige oplevelser og mærke suset fra fortiden. Ingen andre skove i Danmark rummer så meget forhistorie som Halskov Vænge.
En langdysse i Halskov Vænge. Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Hele Falsters østkyst var i 1200-tallet beklædt med skov i et ca. 5 km bredt bælte, men behovet for agerjord gjorde, at f.eks. kun en tredjedel af det nuværende Halskov Vænge var skovklædt i 1796. Derfor besluttede man gennem 1900-tallet at udvide arealet med nye beplantninger.
Skoven Halskov Vænge består fortrinsvis af bøg, men man lægger også mærke til, at der er flere gamle og store egetræer, der er over 300 år gamle. Skoven er meget åben på grund af græsning, og nogle steder er der ligefrem lysninger. Vest for skoven ligger Halskov Enge, der også afgræsses, og er et meget fint eksempel på, hvordan en eng kan se ud ved passende pleje.
Halskov Vænge er en af Guldborgsunds gode svampelokaliteter, ikke mindst i kraft af, at væltede træer får lov at blive liggende. Træborende insekter er derfor talrige i området. Også fuglelivet er alsidigt med særligt mange hulrugende fugle som stor flagspætte, rødstjert, allike, huldue, stær, ugler og spætmejser. Den ellers fåtallige og sky skovfugl, kernebideren, er talrig i skoven på grund af de mange kirsebærtræer.
Kulturhistorie
De mange dysser og høje i skoven kan overraske én, men alt tyder på, at det har været helt almindeligt med mange dysser i det danske landskab – de har bare fået lov at ligge i fred i Halskov Vænge, mens de andre steder i det åbne land er blevet pløjet over eller sten er blevet brugt til andre bygningsværker.
De 6 stendysser i Halskov Vænge blev anlagt i bondestenalderen for ca. 5.500 år siden. Flere af dem er beskadiget, fordi man i tidens løb har anvendt sten fra dem til andre formål.
De 72 gravhøje stammer antageligt fra slutningen af bronzealderen. Det vil sige, at de blev bygget for 2.500-3.000 år siden. Endnu har man kun udgravet en enkelt af disse høje.
Den såkaldte ”Spejdersten”, som er Falsters største sten, er ført til området af isen under sidste istid for mere end 15.000 år siden. På vestsiden af stenen kan man se et par skålformede udhugninger, der tolkes som kulttegn fra bronzealderen.
Man kan læse mere om skovens kulturhistorie i vandretursfolderen fra Skov- og Naturstyrelsen. Her kan man også læse, at H.C. Andersen besøgte skoven den 13. august 1850:
“Efter frokost kjørt ud til Halskov Vænge, hvor der i en lille skov voxer først unge, slanke ege med små bladfulde grene op ad stammen, den seer ud som en humlehave. Længere inde står underligt knudrede ege og bøge. Een kaldes, da den seer ud som en elephant, “Elephanten”. Her er grave og ringsteder. Andreas Bunzen sad øverst på en sten. Jeg sagde:
“Her hvor ikke hjorden græsser, har man fordum kjæmper seet.
Nu sees øverst en professor Og forneden en poet”.
Spejderstenen – Falsters største sten. Foto: Thomas Eriksen
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Tag en folder med kort på P-pladsen ved indgangen til skoven og følg vejen ind i skoven og videre ad den foreslåede rundtur.
Den angivne rundtur er dog ikke afmærket, og stierne kan være svære at finde, da der efterhånden er mange dyreveksler, så hvad er sti og hvad er en veksel? Men det er let at færdes i den åbne skov, og den er ikke større end, at man let kan finde rundt mellem oldtidsminderne. Bemærk dog at der er et dyrehegn, så find hen til lågerne for at komme til de større stier.
Undervejs kan man eventuelt besøge det lille museum, som blandt andet viser, hvordan en dysse og en gravhøj ser ud indvendigt.
Det lille museum – her er også borde og bænke.
Foto: Thomas Eriksen
Vejbeskrivelse
<p> Drej fra vejen mellem Skjoltrup og Bregninge ad en vej ved navn Strandhuse (skilt mod Halskov Vænge), 1,2 km fremme ad denne vej er der en P-plads (N 54º 48' 3.41" E 12º 5' 24.11") i en skov.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=54.80086&longitude=12.08977&zoom=16&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Halskov Vænge på ca. 28,8 ha blev fredet i 1975, og samtidig købte staten skoven af det nærliggende gods Corselitze, som hører under Det Classenske Fideicommis. Det var fredningsplanudvalget i Storstrøms Amt, der rejste fredningssagen i 1972, fordi man mente, at Halskov Vænge var en væsentlig og karakteristisk del af det omgivende landskab, og fordi skoven har så mange fortidsminder.
Stormen i 1967 havde væltet mange træer, og der var et påtrængende behov for, at der blev ryddet op, så fortidsminderne kunne ses. Fredningen havde i høj grad sigte på, at fortidsminderne skulle formidles til offentligheden. Samtidig blev det bestemt, at skoven efterhånden skulle ryddes for nåletræer.
I dag plejes skoven ved, at en flok gotlandske får græsser i skoven året rundt, så fortidsminderne ikke overvokses. Det er den fåreart, som levede i Danmark i oldtiden.
Halskov Enge blev købt af Storstrøms Amt i 1989 med henblik på at skabe et overdrev, som det så ud i 1700-tallet. I den forbindelse har man strøet store sten ud i landskabet for at vise, hvordan landskabet så ud, før bønderne for alvor begyndte at rydde markerne for sten.
Link til fredningskendelse
Halskov Vænge , 1975
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Guldborgsund Kommune
Rådhuset
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Tlf: 54731000
Læs også
Halskov Vænge. Naturstyrelsens vandretursfolder