Hald Sø og Dollerup Bakker
Introduktion
”Et geologisk naturmindesmærke i stor stil”, kaldte en geolog for 90 år siden det enestående, storbakkede landskab sydvest for Viborg. Her danner heder, egekrat, kildevæld, småsøer og Danmarks næstdybeste sø et smukt, uberørt landskab, der dog har været udnyttet gennem århundreder. Energi til småindustrier kom fra vandløbene. Især ved Hald Sø er der gode cykle- og vandremuligheder.
Hald Sø ligger lige ved hovedopholdslinjen fra sidste istid og er dannet af de store mængde smeltevand, der løb mod vest.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Landskabet
Området omkring Hald Sø og ikke mindst Skelhøje hører til blandt de vigtigste landskabsgrænser i Danmark. Under den sidste istid – for 18.000 år siden – var kun dele af Danmark dækket af is. Iskanten – den såkaldte hovedopholdslinje – gik fra Vesterhavet stik øst til Skelhøje fire km sydøst for Hald og derfra mod syd til Tyskland. Landskabet ligger altså lige dér, hvor smeltevandet sendte store vandmasser ud over Vestjylland under afsmeltningen. Dermed blev en smeltevandsslette dannet vest og syd for hovedopholdslinjen. Ved afsmeltningen efterlod isen et dødislandskab, flere kilometer bredt øst og nord for hovedopholdslinjen.
Dalen ved Hald Sø er meget gammel, sikkert helt fra slutningen af tertiærtiden og rester af et flodsystem som drænede hele det skandinaviske højland til Nordsøen. Undervejs fra Skandinavien har isen over dette område fulgt de baner, som allerede under tertiærtiden var floddale, uddybet dem, og sandsynligvis efterladt dødis i dalene.
Rester af de mægtige skove, der senere dækkede store dele af Jylland, ses nord for Hald Sø og Dollerup Bakker, og ved Hald Egeskov ligger Danmarks største egekrat, der også har dækket store dele af Jylland. Stanghede er et produkt af fældninger og rydninger og efterfølgende opdyrkning i området.
Fra Dollerup Bakker former landskabet sig smukt ned mod Hald Sø. Foto: Ole Malling
Plantelivet
Det er de mange, smukke skovbevoksninger, der påkalder sig størst interesse. I Hald Egeskov er flere 200-300 år gamle krogede ege, der får lov at dø og rådne op. Det er naturskov, når det er flottest. Mellem egene ses birk , røn , bævreasp og enebær . På den lyse skovbund vokser blå- og tyttebær , bølget bunke , skovstjerne og alm. gedeblad , ørnebregner og lyng .
På den store halvø, Inderø, der stikker ud i Hald Sø, er det bøgen , der dominerer. Især ved søbredden er mange gamle 300-årige træer. Flere af bøgene er krogede og bærer tegn på, at her tidligere har græsset svin. Den ualmindelige kambregne og stor frytle vokser på skrænterne.
Stanghede er lynghede, men som mange andre steder er bølget bunke ved at udkonkurrere lyngen. Enebærbuske forskønner denne smukke hede.
Adskillige sumpområder i området er specielle. Det er palludella-væld opkaldt efter det latinske navn for piberensermos , der sammen med gul stenbræk kun trives ved kolde kildevæld. De er sandsynligvis levende levn – relikter – fra istiden.
Hald Sø er dyb, og der er derfor ikke megen bredvegetation, men lidt sø-kogleaks og tagrør ses dog hist og pist.
På kambregne er de sterile blade kamformede, fjersnitsdelte, mens de sporebærende blade er mere oprette og med smalle, stærkt adskilte afsnit. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Landskabsmosaikken giver plads til mange rådyr og harer , ligesom ræv , grævling og desværre undslupne mink fra farme, er blandt de fritlevende pattedyr.
I området kan man være heldig at se spor efter odderen , som har en stor bestand i Nord- og Midtjylland. Få dyr lever fast ved Hald Sø.
Fuglearter, der er knyttet til gammel skov, trives. Det gælder spættearter som stor flagspætte , sortspætte og grønspætte , men også natuglen , der yngler i hule træer kan finde mange gode ynglepladser. Flere rovfuglearter yngler og fiskeørnen ses på træk især i august-september. Det er ikke ualmindeligt at høre ravnens dybe skratten i skovene og på markerne.
Mange vandløb i området giver mulighed for ynglende vandstær og bjergvipstjert . Isfuglen yngler nogle år, hvor den anlægger rede i grusklinter ved sø og å. Den ses året rundt.
I naturskovene er en vrimmel af insekter. Mest kendt er bøgeskovløberen fra Inderøen.
Søen er rig på mange fiskearter. Brasen , skalle , søørred og ål er nogle af dem. Ved søen yngler bl.a. troldand og toppet lappedykker . En mindre skarv koloni (200 par i 2007) ses fint fra fugletårnet på den lille halvø øst for Hald Hovedgård.
Odderen kan man være heldig at se. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
”Bevar lyngen på skrænterne mod søen”. De seks ord er fra 1911 og stod i Hedeselskabets tidsskrift. 15 år senere argumenterede landsdommer Dornonville de la Cour, Naturfredningsforeningens første lokale formand, i alle Viborgs aviser for en fredning. I begyndelsen af 1930’erne fik han international støtte fra en række geologer, der i 1928 havde besøgt området i forbindelse med Danmarks Geologiske Undersøgelsers 40 års jubilæum.
”Jeg har siden den tid gået med et ønske om at gense disse egne og studere nøjere de interessante geologiske dannelser, som vi på den skandinaviske halvø ikke har noget sidestykke til”, skriver en norsk geolog. Også fra Sverige, Tyskland, Østrig og London indløb der støtte til fredningen. ”Et geologisk naturmindesmærke i stor stil, hvis bevarelse ubetinget er nødvendig«, skrev en geolog i et brev fra Wien.
Johannes V. Jensen bidrager også – sammen med malerne Sigurd Swane og Frits Syberg: ”Det burde betragtes som en hæderssag med akklamation at imødekomme dette fredningsønske”.
Da DN tog initiativ til fredningen, var det en af de største og mest skelsættende i Danmark. 695 ha blev fredet i 1942, og fredningen blev i 1997 (Overfredningsnævnet 2002) udvidet til 1700 ha.
Et markant kulturminde i fredningen er Hald Hovedgård, der har haft ikke færre end fire forgængere. Det første Hald er et voldsted lige øst for hovedgården. Der var to firkantede banker, én til gården og én til borgen, omgivet af voldgrav og palisadeværk. Overfor Niels Bugges Kro ligger det andet voldsted, bygget af den jyske herremand af samme navn. Biskoppen i Viborg, Jørgen Friis, lod et tredje Hald bygge. Det cirkelrunde fangetårn, der skulle bure oprørske borgere fra Viborg inde, ligger på en lille odde øst for det nuværende Hald. Det er fra 1500-tallet. Endelig opførte herremanden Gregers Daa det fjerde Hald tæt på det nuværende, som er bygget af godsejer og landsdommer Frederik Schinkel i 1789. Staten ejer i dag Hald, og i laden er der en ældre udstilling, der fortæller om stedets geologi og natur.
På Stanghede ses gamle agre fra jernalderen, der afslører, at jorden ikke siden har været opdyrket i dette område.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
De største oplevelser fås i fredningens kerneområde, Hald Sø og skoven omkring søen, der ligger 7-10 km sydvest for Viborg.
Er du i bil, er der fra den offentlige vej, der går rundt om Hald Sø, et utal af mindre P-pladser hvorfra vandreture udgår. Fra P-pladsen ved Niels Bugges Kro på søens vestbred udgår en fire km lang tur gennem en troldeslugt og ud på heden.
Fra P-pladsen (N 56º 22′ 43.75″ E 9º 20′ 00.11″) syd for kroen går en tur rundt i Inderø skov med flotte sø-udsigter. Den er på 4,5 km. Som årene går, vil flere og flere nåletræer vige pladsen for bøge-naturskov. Stien, du går ad, er anlagt af ungarere, der flygtede til Danmark efter opstanden i 1956.
Der er andre afmærkede ture ved Hald Sø og Dollerup Bakker. Du kan læse om dem på lokale informationstavler.
Vejbeskrivelse
GPS X:56º 23' 19.14", Y: 9º 20' 16.25"
<p> Der er skiltet til Dollerup Bakker og Hald Sø fra rute 12 mellem Viborg og Herning.</p><p> Vandreturen over Stanghede udgår fra P-plads ved Niels Bugges Kro (N 56º 23' 19.14" E 9º 20' 16.25"). Herfra kan du også vælge andre vandreture.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475cd882ba1acfe008&ll=56.392814,9.35091&spn=0.033255,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475cd882ba1acfe008&ll=56.392814,9.35091&spn=0.033255,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Hald Sø og Dollerup Bakker </a> på et større kort </small></p><p> Du kan i nærheden af Hald Sø og Dollerup Bakker finde flere fredninger og naturområder:</p><p> 3-4 km sydøst for Viborg ligger byen Brunshåb. Der er skiltet til den fra vejen mellem Viborg og Århus. Det er ejeren af den lille bys klædefabrik, Johannes Bruun, der lagde navn til bebyggelsen. Dengang i 1820’erne var fabrikken med sine 200 ansatte en af landets største. Mølleåen nord for byen skaffede vandenergi til klæde og papfabrikken. 75 ha. af Mølleådalen blev i 1959 fredet. Du kan være heldig at finde vandstær, bjergvipstjert og isfugl vær det rindende vandløb. <br/> Der er P-mulighed og info ved Vinkelvej (N 56º 26' 17.80" E 09º 25' 38.89"). <br/> <br/> Kører du mod Bruunshåb fra vejen mellem Viborg og Århus finder du et 13 ha stort hedeområde, der i 1951 blev fredet (N 56º 24' 48.24" E 9º 26' 19.90"). Det er for at bevare ikke færre end 25 gravhøje fra stenalderen. Flere af dem er dog i bronze- og jernalderen bygget større.</p><p> Endelig er der i Viborg Hedeplantage, lige sydvest for byen markeret en række vandreture. Plantagen er plantet med meget nåleskov og skovvejene går i rette linjer. Langs med Egeskovvej er der flere P-pladser. Fra P-pladsen ((N 56º 25' 2.19" E 09º 22' 05.57") kan der tages flere rundture i den kommunalt ejede skov.</p>
<p> Der er skiltet til Dollerup Bakker og Hald Sø fra rute 12 mellem Viborg og Herning.</p><p> Vandreturen over Stanghede udgår fra P-plads ved Niels Bugges Kro (N 56º 23' 19.14" E 9º 20' 16.25"). Herfra kan du også vælge andre vandreture.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475cd882ba1acfe008&ll=56.392814,9.35091&spn=0.033255,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475cd882ba1acfe008&ll=56.392814,9.35091&spn=0.033255,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Hald Sø og Dollerup Bakker </a> på et større kort </small></p><p> Du kan i nærheden af Hald Sø og Dollerup Bakker finde flere fredninger og naturområder:</p><p> 3-4 km sydøst for Viborg ligger byen Brunshåb. Der er skiltet til den fra vejen mellem Viborg og Århus. Det er ejeren af den lille bys klædefabrik, Johannes Bruun, der lagde navn til bebyggelsen. Dengang i 1820’erne var fabrikken med sine 200 ansatte en af landets største. Mølleåen nord for byen skaffede vandenergi til klæde og papfabrikken. 75 ha. af Mølleådalen blev i 1959 fredet. Du kan være heldig at finde vandstær, bjergvipstjert og isfugl vær det rindende vandløb. <br/> Der er P-mulighed og info ved Vinkelvej (N 56º 26' 17.80" E 09º 25' 38.89"). <br/> <br/> Kører du mod Bruunshåb fra vejen mellem Viborg og Århus finder du et 13 ha stort hedeområde, der i 1951 blev fredet (N 56º 24' 48.24" E 9º 26' 19.90"). Det er for at bevare ikke færre end 25 gravhøje fra stenalderen. Flere af dem er dog i bronze- og jernalderen bygget større.</p><p> Endelig er der i Viborg Hedeplantage, lige sydvest for byen markeret en række vandreture. Plantagen er plantet med meget nåleskov og skovvejene går i rette linjer. Langs med Egeskovvej er der flere P-pladser. Fra P-pladsen ((N 56º 25' 2.19" E 09º 22' 05.57") kan der tages flere rundture i den kommunalt ejede skov.</p>
Fredningen og dens pleje
Allerede i 1909 købte staten 108 ha egeskov ved Hald Sø og fredlyste dette område.
I 1942 blev – på initiativ af Naturfredningsforeningen – hele området omkring Hald Sø fredet.
Endelig blev en stor fredning gennemført i 2002. Nu er der i alt fredet 1667 ha sø, skov, morænelandskab, å, eng, egekrat, lyngbakker og gravhøje omkring søen og bakkerne. Det svarer til mere end 16 km².
Fredningerne gennem tiderne har stort set haft de samme formål, nemlig først og fremmest at sikre, at områdets skove ikke breder sig ud over lynghederne. Derfor fjernes de træer, der vandrer ind i området, så heden forbliver åben på Stanghede der ligger vest for Hald Sø.
Også skovene har været i fokus i fredningerne. Staten har udlagt store områder i egeskovene ved Hald og langs søens bredder som urørte. Her er en egentlig skovdrift ophørt. Det sker i bestræbelserne på at få mere naturskov i Danmark. Nogle steder fjernes bøg og andre træer fra egekrattene, da de ellers kan udkonkurrere de langsomt voksende ege, som man gerne vil bevare.
Staten ejer Hald Hovedgård og dyrker jorden økologisk.
Hald Sø har gennem mange år været forurenet af næringssalte fra dambrug, landbrug og spildevand – og det i mængder så store, at de alger, der levede af fosfor blev så talrige, at dyreplanktonet ikke kunne nå at æde dem. I 1970’erne var søen derfor ofte tyk som grønkålssuppe af alger, der døde og faldt ned på bunden. Al ilten blev brugt til at nedbryde dem. Iltdød bund med et hvidt ”liglagen” af svovlbakterier var, hvad søens erhvervsfisker oplevede. For at standse udledningen af fosfor har Staten købt og nedlagt tre ud af fire dambrug, ligesom landsbyers og enkelthuses spildevand er ført til renseanlæg. Siden 1985 er 200-300 tons ilt gennem 10 km rørledninger årligt pumpet ned til søbunden og er med til at fremme forrådnelsen og omsætningen af alger. Der er nu – med kunstigt åndedræt – genskabt en væsentlig bedre økologisk balance i søen.
Link til fredningskendelse
Hald Sø , 1949, 2002
Birkemosen, 1950
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Viborg Kommune
Rødevej 3
8800 Viborg
Tlf. 87878787
Læs også:
Naturstyrelsens folder om: Hald Sø
Miljøministeriet Natura 2000-område: Hald Ege, Stanghede og Dollerup Bakker
