Hærvejen øst for Givskud

Den jyske hærvej er en gammel vej ned gennem Jylland. Hærvejen var oprindelig en almindelig betegnelse for en hovedfærdselsåre, og endnu i 1600- og 1700-tallet blev varianter af ordet brugt som fællesbetegnelse for større veje i Danmark og Slesvig-Holsten.

Da en historiker Hugo Matthiessen udgav bogen Hærvejen i 1930, kom ordet igen til ære og værdighed, men nu som navnet på én enkelt vej ned gennem Jylland fra Viborg til Rendsborg i Tyskland.

Senere forskning har imidlertid vist, at man i en historisk sammenhæng ikke skal opfatte Hærvejen som én enkelt gennemgangsvej fra oldtiden og frem til 1800-tallet. Oprindelig var der således tale om et vejstrøg (i Nørrejylland langs hovedvandskellet), hvor færdslen skiftede forløb flere gange og nogle steder benyttede sig af flere parallelle vejforbindelser. Hærvejen, som den kendes i dag, er den sidste stivnede rest af denne udvikling.

De enkelte vejforløb bestod tidligere af jord- og sandveje. Når et spor var ufremkommeligt, kørte man udenom, og herved fik de enkelte vejstrækninger ofte en anseelig bredde. Fra anden halvdel af 1800-tallet bredte marker og nye plantager sig de fleste steder på vejens bekostning. Som hovedfærdselsåre forbandt Hærvejen Danmark med Tyskland og dermed det øvrige Europa over land. I middelalderen blev den bl.a. benyttet af mange pilgrimme. Inden for handelen var det okseeksporten fra 1400-tallet der satte sit præg på Hærvejen og lokalt gav den navne som Oksevejen og Studevejen.