Hærvejen – fra Immervad Bro til Øster Løgumvej
Introduktion
Ikke nok med, at du her vandrer ad den historiske hærvejsrute. Du møder også en gammel vejbro, runesten og gravhøje på din vej – sådan, som de mange mennesker der benyttede hærvejen gjorde det i Oldtiden og frem til omkring år 1800.
Landskabet
Fredningerne ligger tæt langs jernbanen mod grænsen, og følger dermed også israndslinjen. Mod øst ligger flere åse, der er aflejringer af materiale i de tunneldale, som smeltevandet dannede og fossede igennem ved den sidste istids afslutning.
Mod vest har smeltevandfloderne bredt sig ud over større sletter, der i dag ligger som flade hedesletter.
Kulturhistorie
Hærvejen er oldtidens hovedfærdselsåre i Jylland, og den går fra Viborg til Rendsburg syd for grænsen. På hele strækningen følger den vandskellet, for her var åerne mindst vandførende og dermed lettest at passere. Ved den store og brede Kongeå har der været flere overgange, og et andet besværligt sted var den tidligere mægtige storskov, Farris, der gik næsten på tværs af Jylland i et bælte nord for Vojens.
Efterhånden som de østjyske købstæder blev større, førte veje herfra til Hærvejen. Oksevejen, der blev brugt til at age stude til eksport, gik fra Haderslev til Hærvejen.
Hærulfstenen står lige vest for Hærvejen på denne fredede strækning. Det er en runesten fra omkring år 900. Der er en ganske kort indskrift ”Hairulfr”, som er et mandsnavn. Tyskerne fjernede stenen efter den 2. slesvigske krig i 1864 som et krigsbytte. Den blev opstillet ved et slot nær Berlin. Hærulfstenen kom tilbage i 1952, og står nu atter på sin oprindelige plads.
200 meter øst for stenen og Hærvejen ligger den maleriske bronzealderhøj, Strangelshøj. Den er som andre gravhøje fredet. På selve højen er placeret en to meter høj bautasten. Som ved så mange andre gravhøje rumsterer også her fortællingen om, at stenen vender sig, når den dufter nybagt brød. I 1923 ønskede lokale beboere at flytte bautastenen til Øster Løgum Kirkegård for at mindes de faldne under 1. verdenskrig, men det frarådede Nationalmuseet på det bestemteste.
I den nordlige del af fredningen ligger Immervad Bro, bygget i 1786. Den er én af en håndfuld bevarede broer på den gamle vej. Åens løb er øvrigt tørt i dag på grund af omlægningerne af åerne i nabolaget.
Immervad Bro er bygget i 1786. Modsat de senere byggede broer med hvælvede gennemløb har man her konstrueret broen med forbillede i tidligere broer af træ. Broen har to gennemløb, for det samlede spænd er så stort, at man har været nødt til at afstive konstruktionen med lodrette bropiller midt i åløbet. Selve broen dannes af vandrette stenbjælker, der er op til godt fire meter lange og alle udspaltet fra én og samme granitblok, som lå ved Fredhule nær Haderslev.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Man kan køre 3,5 km fra Immervadbro mod syd og få oplevelsen af fredningen og Hærvejen. Strangelshøj og Hærulfstenen ligger ved en P-plads, N 56º 08′ 26.77″ E 9º 20′ 43.46″.
Ved Immervad Bro kan man besøge Pilgrimsrutens vandrerhjem, der ligger ved gården nord for broen.
Vejbeskrivelse
<p> Tag afkørsel 69, Haderslev Syd, på motorvej E45 og kør ad Marstrupvej, rute 435, mod vest – drej straks til venstre ad Hærvejen – følg denne indtil Immervad Bro.</p><p> Man kan køre 3,5 km fra Immervadbro mod syd og få oplevelsen af fredningen og Hærvejen. Strangelshøj og Hærulfstenen ligger ved en P-plads: N 56º 08' 26.77" E 9º 20' 43.46". Herfra kan man gå til sten og høj.</p><p> Immervadbro ligger på positionen: N 55º 09' 25.03" E 9º 21' 00.59".</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004778862fef9b4cb17b&ll=55.15921,9.355502&spn=0.008581,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004778862fef9b4cb17b&ll=55.15921,9.355502&spn=0.008581,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Hærvejen - til Immervadsbro </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Fredningerne langs Hærvejen og Oksevejen er påbegyndt i 1925. I 1958 foreslog Naturfredningsforeningen og Nationalmuseet en samlet fredning af de hærvejsstrækninger, der endnu ikke var blevet asfalterede.
I denne fredning som omtales her, syd for Immervadsbro, ligger vejen hen som grusvej, og fredningen omfatter også randarealer.
Kommunen ville gerne asfaltere hele strækningen, men DN og Nationalmuseet mener, at asfalt vil medføre en æstetisk og historisk forringelse af vejstykket. Hvis der skal hældes asfalt på Hærvejen, skal man være varsom ved de mange stendiger og stenkister, så de sikres ved fredningen og ikke kommer til at ligge omgivet af asfalt, var museets argumenter.
Sognerådet stod imidlertid fast på retten til at asfaltere, og mente, at den stigende trafik nødvendiggjorde asfalt. Sognerådet ville derfor modsætte sig fredning, hvis det ikke fik medhold.
Et flertal i Overfredningsnævnet accepterede en asfaltering. Den er dog aldrig blevet gennemført.
To rundhøje og en langhøj ligger også nær Hærvejen.
Link til fredningskendelser
Oksevejen , 1962
Immervadbro, 1925
Strangelshøj , 1977
Hanebjerg – en langhøj ved Hovslundsvej, 1929
Yderligere information
Om fredningerne og deres bestemmelser
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Tlf: 73767676
Læs også
Hjemmeside om Hærvejen støttet af de fem Hærvejskommuner
Cykelguidebog om Hærvejen, 99 kr.