Gudenåen, Skjernås kilder og Rørbæk Sø

Introduktion

Her ligger Jyllands højderyg. Danmarks to største vandløb udspringer nemlig med få hundrede meters afstand og løber i hver sin retning. Det ene af dem løber igennem en af landets smukkeste langsøer, Rørbæk Sø, gemt dybt nede bag bakker. Hele dette område er i dag fredet og sikret for eftertiden.

Rørbæk Sø – set fra Fårebanke og med Kælderbanke i baggrunden. Foto: Westy Esbensen

Landskabet

Det 1545 ha store, fredede område ligger lige på vandskellet i Jylland. Ved Tinnetgård udspringer landets to største vandløb: Den længste, den 158 km lange Gudenå fra nogle kildevæld neden for en lille lyngbakke, og den vandrigeste, Skjernå, fra en lille sø. Kun ved kilderne og de øverste løb er de to vandløb i dag så upåvirkede, at de rummer et plante- og dyreliv, der kræver helt rent vand.

Allerede ved Rørbæk Sø er Skjernåen vokset til et større vandløb. Også Gudenåen modtager hurtigt kildevæld, så den efter få kilometers forløb har så megen kraft i sig, at flere møller har udnyttet energien.

Rørbæk Sø ligger som en langsø mellem stejle bakker. Udsigten nedenfor besøgscenteret Ballesbækgaard er smuk.

Den tre km lange og mindre end 500 meter brede sø ligger i en dyb dal, som Skjernå gennemløber. Bakkerne Fårebanke, Kælderbanke og Vandø, er sandsynligvis dannet som smeltevandsaflejringer i sprækker i dødisen, som udfyldte dalen under isens tilbagesmeltning. Vandø stikker op som en ø i den op til 5 meter dybe sø.

Et godt udgangspunkt for ture i dalen er ved udspringet af Gudenåens og Skjern Ås kilder. Foto: Thomas Eriksen

Plantelivet

Overalt er et rigt planteliv. I egekrattene vokser alm. kohvede , kantet konval , liljekonval , majblomst , skovstjerne og krat-fladbælg . På overdrevene og hederne ene , gyvel , hedelyng , klokkelyng , revling , perikon , gyldenris og lav skorsoner . I moserne og på fugtige enge mose-pors , plettet gøgeurt og soldug .

De lave forkrøblede ege dækkede tidligere store dele af Midtjylland, men er i dag blevet så sjældne, at de er fredede. Store dele forsvandt gennem 1600- og 1700-tallet, da de blev brugt til brænde eller blev voldsomt hugget for at skaffe føde til husdyr i strenge vintre. Egene er ofte hundreder af år gamle men stadig små. På grund af den barske behandling og den magre jord har de haft svært ved at blive høje. Kreaturer og mennesker har udnyttet dem konstant, bl.a. ved at hugge dem ned til roden, hvorefter de spirede igen. Derfor er det i dag lave, flerstammede og krogede træer, man ser de fleste steder, men der er også områder, hvor egene er ved at udvikle sig til højskov.

Der er afmærket en sti gennem Tinnet og flere andre egekrat i området. Undervejs ses eksempler på naturgenopretning. Granbevoksninger er fjernet, så området har fået sit tidligere udseende.

Ved Rørbæk Sø er omgivelserne bevokset med skov, ene- og løvtrækrat, granplantninger og hede.

Rundbladet soldug med sine kirtler, der udskiller et klæbrigt enzym, som fastholder og fordøjer insekter. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Dyrelivet

I plantagerne omkring Rørbæk Sø er en mindre bestand af krondyr , der dog sjældent ses. Odderen er iagttaget flere steder i fredningen.

I de samme skove yngler indimellem fiskeørn , der jævnligt besøger søen i sommerhalvåret. Der blev for mange år siden opsat kunstige reder til dem i nogle af nåletræerne. Isfugl , grønspætte , sortspætte , ravn og fiskehejre lever også her, og om vinteren kan der ligge talrige flokke af ænder i søen.

Fiskehejren er blevet almindelig i det danske landskab.

Foto: Klaus Malling Olsen

Kulturhistorie

Da de to store jyske åer netop her løber hver sin vej, er det – som det eneste sted i Jylland – muligt at undgå at skulle vade gennem dem, hvis ens vej går syd- eller nordover. Derfor forløber den gamle oldtidsvej, Hærvejen, da også på tværs af dette fredede område. Så kunne pilgrimme, handlende og krigere undgå de lave, sumpede områder under de lange rejser.

På overdrevene mellem kilderne ligger flere gravhøje.

Lidt øst for Gudenåens udspring ligger rester af badebassiner – fra 1930’erne. ”Før vi fik bil” var dette muligheden for at bade, når boligen ikke lå nær havet. Her har stået pavilloner, vandfontæner, kaffepavilloner og boldbaner. Stedet blev forladt efter besættelsestiden. Datidens vandland.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag – Gudenå og Skjernås kilder samt Tinnet Krat (PDF-fil)

Mange afmærkede vandreture. Primitiv lejrplads 500 m nordøst for Skjernåens kilder. Campingplads ved Rørbæk Sø. Minimuseum i Ballesbækgård.

Man kan kombinere vandreturene, der går gennem nogle af de største og smukkeste jyske egekrat, langs Gudenåen, over Skjernåen og rundt om Rørbæk Sø.

Har du cyklen med, kan det anbefales at følge den del af Hærvejen, der går fra Øster Nykirke mod nordøst og kommer forbi kildespring og hedestrækninger.

Ved kirken, der er Danmarks højest beliggende (127 meter), ligger en gammel helligkilde.

Vejbeskrivelse

GPS X:55º 54' 10.66", Y: 9º 23' 57.62"
 Den store fredning ligger 22 km nord-nordvest for Vejle. Fra rute 13, Vejle-Viborg, fører skiltede veje 9 km syd for Nørre Snede ind i området ved kilderne. Rute 185, Horsens-Ikast, skilter til Rørbæk Sø vest for Nørre Snede. I fredningsområdet ligger ikke færre end 15 P-pladser. Et godt udgangspunkt for fredningens sydlige seværdigheder er P-pladsen ved de store åers kilder (N 55º 54' 10.66" E 9º 23' 57.62"). Herfra er mange større og mindre vandreture. <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476949178245805063&ll=55.903541,9.40125&spn=0.00842,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000476949178245805063&ll=55.903541,9.40125&spn=0.00842,0.01502&z=15&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Gudenås kilder og Rørbæk Sø </a> på et større kort Vil man besøge Rørbæk Sø længere mod nord kan man gå derop og retur ved at kombinere de markerede vandreruter eller ved at parkere ved Ballesbækgård (N 55º 55' 45.96" E 9º 21' 33.74"). Der er primitiv overnatningsplads ved Kovtrupgård (N 55º 54' 38.65" E 9º 24' 16.64") og Ballesbækgård. Ved Øster Nykirke kan bilen efterlades (N 55º 52' 58.29" E 9º 22' 15.44"), inden man går eller cykler ad hærvejen.

Fredningen og dens pleje

Kilder, kildevæld, egekrat, plantager, heder, søer, stumper af Hærvejen og kirkeomgivelser, 1545 ha, fredet fra 1958 til 1992.

Det store område, der i sin helhed blev fredet i 1992, er rig på natur og fattig på landbrug. Fredningen har til hensigt at bevare og forbedre de naturhistoriske, landskabelige og kulturhistoriske værdier i området. Der lægges især vægt på at bevare områdets særlige egekratbevoksning, og samtidigt skabe større sammenhæng i kratområderne. Mange af egekrattene har gradvist udviklet sig til egehøjskov på grund af ændrede driftsformer, tidligere kratområder er blevet tilplantet med nåletræer, og selvsåede nåletræer har spredt sig ind i de nuværende egekrat.

I følge fredningen skal der ske en aktiv pleje af egebevoksningerne ved rydninger af nåletræer og på statens arealer genoptages tidligere driftsformer i et forsøg på at genskabe og bevare de specielle egekrat.

Det betyder, at en række skæmmende granplantager og juletræsbeplantninger fjernes, ligesom et dambrug øst for søen er lukket for at sikre vandmiljøet i langsøen Rørbæk Sø, der ligger i den nordlige del af fredningsområdet. Udledningerne truede den naturlige bestand af ørreder og sandarter og det i øvrigt særlige dyreliv, der især omkring Vandø trives i det kilderige vand.

Fredningen skal også sikre og forbedre offentlighedens adgang. Derfor findes der ikke færre end et dusin afmærkede vandreruter, talrige P-pladser og informationstavler og flere primitive overnatningspladser.

På sit første, tre kilometer lange forløb mod sydøst har Gudenåen i 1995 fået genskabt nogle af de gamle slyngninger, ligesom vandstanden i dalen er hævet, så det fremmer fuglelivet og giver voksemulighed for flere planter, bl.a. den fredede orkide, majgøgeurt.

Det var DN og amtet, der tog initiativ til denne omfattende fredning.

Link til fredningskendelser

Rørbæk Sø (Hærvejen) , 1996

Gudenåens kilder , 1980

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser:

Vejle Kommune

Skolegade 1

7100 Vejle

Tlf: 76810000

Læs også:

Naturstyrelsens vandretursfolder: Gudenåens og Skjernåens kilder

Vejle Kommune: Rørbæk Sø – Tinnet Krat og kildeområdet

Miljøministeriet: Natura2000-området: Det store vandskel, Rørbæk Sø og Tinnet Krat