Gudenåen mellem Voervadsbro og Vissing Kloster

Introduktion

Mange oplever den 158 km lange Gudenås smukkeste strækning som den, der omtales her. Den fredede å løber mellem Voervadsbro og Vissingkloster ret uforstyrret og med forholdsvis stort fald. Det er muligt at sejle den 3,5 km lange strækning igennem i kajak – eller følge åen ad vej og stier.

Gudenåen slynger sig flot og viser sig fra sin smukkeste side her. Foto: Kristian Ørsted Petersen

Landskabet

Landskabet er særegent. Fredningen hænger sammen med de kuperede fredninger den støder op til og som er omtalt på denne hjemmeside (Salten Langsø, Vissing Kloster og Mossø). På den fredede strækning løber åen gennem et bjerglignende landskab. Smalle, dybe dale veksler med høje bakker. Den bedste udsigt over dette landskab fås ved at bestige den 108 meter høje bakke Sukkertoppen. Den stikker 80 meter op over dalbunden.

Åen løber mellem Voervadsbro og Vissingkloster forbi det tidligere, lille kraftværk Vilholt Mølle og småskove af nåletræ og løvtræ, dyrkede småmarker og grønne græsenge med kreaturer og heste.

Plantevæksten varierer med landskabsformerne. Øverst ligger et bakket morænelandskab, hvor isen har skabt formerne. I dalen kan man flere steder se spor af terrasser på kanterne og de viser, hvor højt vandet har stået i de smeltevandstrømme, der løb her under afsmeltningen. Mellem de enkelte terrasser er der ofte så stejlt, at intet kan dyrkes.

Plantelivet

Hedelyng og enebær vokser på nogle af de sydvendte skråninger og terrasser. På de nordvendte terrasser vokser gamle, oprindelige skove, gerne i form af lave, krogede ege- og bøgetræer.

Ud til åen, der hvor den løber gennem lave enge, ses den smukke gule eng-kabbeleje og den lille trævlekrone . Pil og el vandrer ind på de arealer, hvor den tidligere afgræsning er ophørt.

I åvandet ses hjertebladet , kruset og glinsende vandaks, vandranunkel, gule og hvide åkander , andemad og tagrør , der nogle steder danner store rørskove.

Trævlekronen kan godt lide fugtig bund. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Dyrelivet

Der er registreret op til fyrre arter af fisk i hele Gudenåsystemet. På den fredede strækning lever bækørred og jo nærmere, man kommer udmundingen i Randers Fjord, jo flere havørreder kan man få på krogen. Der er også fisk i de nærliggende søer.

Tro det eller ej: Du kan være heldig og få mulighed for at se en nysgerrig sæl i øjnene fra din kano! Flere sæler svømmer rundt i den dovne, brede Gudenå nær Randers og faktisk er en sæl blevet set helt oppe ved Tangeværket – næsten 70 km fra Randers Fjord.

I det fredede område mellem Voervadsbro og Vissingkloster og i og ved søerne Mossø, Salten Langsø og Gudensø yngler fiskeørnen . Ved åen ses blishøne , toppet lappedykker , grønbenet rørhøne og en mængde småfugle som nattergal , kærsanger , rørsanger og græshoppesanger .

Odderen , der igennem de sidste 15 år har bredt sig fra Thy ned over Jylland, har for længst slået sig ned i dette kuperede område.

Damflagermusen benytter den fredede åstrækning til foruragering, og siden fredningens gennemførelse er der gravet flere vandhuller til gavn for den store vandsalamander . Området er udpeget som Natura2000-område og der findes to fredede padder, nemlig løgfrø og spidssnudet frø.

Damflagermus lever af insekter som stankelben, myg og natsværmere. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Kulturhistorie

Langs Gudenåen har mennesker færdedes i mange år. I perioden mellem de to sidste istider har små, tætbyggede neanderthalere jagtet dådyr i de egne, der senere blev en del af Gudenåens omgivelser. I nogle aflejringer i søer, der ligger i nærheden af Langå, er fundet dådyrskeletter. Arten var almindelig i Danmark i den sidste mellemistid, og i nogle af knoglerne er set brud efter en spaltning af marven, der alene kan foretages af mennesker. Her har neanderthalere altså siddet og spist for 125.000 år siden!, for så i øvrigt at uddø under den sidste istid.

Selv om det ikke springer i øjnene er området i denne fredning forholdsvis tæt beboet, men nu af Homo Sapiens. De har været her siden stenalderen. Her kunne man færdes langs og på vandet, der var en rigdom af fisk og senere udnyttede man vandets kraft, blandt andet ved Vilholt Mølle.

I de nordligere fredninger, mellem Mossø og Salten Langsø blev der af samme grund anlagt en del middelalderklostre.

Gårdene Vilholt og Møldrup var i middelalderen landbrug under Voer Kloster og fra reformationen under kronen. Området indgik fra midten af 1500-tallet i den kongelige Skanderborgske Vildtbane og fra sidst i 1600-tallet som en del af Det Skanderborgske Rytterdistrikt. Ved auktion over rytterdistriktet i 1767, kom området på private hænder.

Vilholt Mølle er en tidlig industrivirksomhed ved Gudenåen. Møllen er opført på grænsen mellem ejerlavene Vilholt og Møldrup som træsliberi i 1865 med Gudenåens strømmende vand som kratkilde. Vandkraften har været udnyttet frem til 2007, hvor turbinedriften blev stoppet.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Der er flere vandreture i fredningen. Fra Voervadsbro, hvor der også er campingplads, udgår en sti langs åen mod nord, og fra den kan man gå mod øst langs den fredede tørvemose, Pinddal Mose og til Højlund og Dørup Skove ved Mossøs sydvestbred. Herfra er der ikke langt til Klostermølle. Stien går langs åen helt til Gl. Vissingklostergård, og man kan cykle ad dens forløb langs åen.

Vejbeskrivelse

GPS X:56º 2' 23.39", Y: 9º 40' 17.48"
<p> Fra Horsens køres mod nord ad rute 461 til Voervadsbro, hvor parkering kan finde sted.</p><p> Campingplads ved Voervadsbro: N 56º 0' 54.11" E 9º 42' 9.09" <br/> P-plads ved Gl. Vissingklostergård: N 56º 2' 23.39" E 9º 40' 17.48"</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475cd4cc999ef2840c&ll=56.033883,9.707108&spn=0.067135,0.120163&z=12&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475cd4cc999ef2840c&ll=56.033883,9.707108&spn=0.067135,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Voervadsbro og Vissing Kloster </a> på et større kort</small>

Fredningen og dens pleje

Gudenåen mellem Voervadsbro og Vissingkloster, 165 ha, fredet 1984 og 51 ha i 2008.

Fredningen af denne meget smukke 3,5 kilometer lange strækning af Gudenåen har til formål at sikre de geologiske, biologiske og landskabelige værdier, der er knyttet til området. Der skal også ske en forbedring af offentlighedens mulighed for rekreativ udnyttelse af området.

Det fredede område skal bevares sådan som det var ved fredningen. Der må ikke ændres i terrænet og af den hidtidige anvendelse af arealerne. Endvidere må der kun opføres ny bebyggelse, hvis fredningsnævnet har accepteret det. Der må hellere ikke oprettes nye landbrug. Områder, der ved fredningens gennemførelse lå hen i græs, må ikke længere dyrkes.

Det var Danmarks Naturfredningsforening, der ønskede området fredet i 1984.

Seks år senere, i 1990, købte staten Vilholt Mølle, og dermed var der mulighed for at fjerne dæmningen, der her stemmer vandet op og er en hindring for fisk, der ikke kan svømme længere op i åen.

I de kommende år var der en vældig offentlig debat om, hvorvidt stedet skulle bevares og fortælle om den kulturhistoriske spændende fortælling om udnyttelse af Gudenåens resurser, eller om møllen skulle erstattes af et så naturligt å-forløb som muligt. Naturfredningsforeningens lokale afdeling ville bevare, mens hovedforeningen ville have møllen væk.

I 2008 blev et nyt fredningsforslag vedtaget, så opstemningen er fjernet, og et kilometerlangt stræk af Gudenåen blevet tilgængeligt.

Udsigten fra Sukkertoppen plejes bl.a. af DN.

Link til fredningskendelse

Gudenådalen , delvist ophævet, 1984

Gudenåen ml. Voervadsbro og Vissing , 2008

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser:

Horsens Kommune

Rådhustorvet 4

8700 Horsens

Tlf. 76292929

Læs også:

Fugletårne ved Mossø

Miljøministeriets Natura2000-område Salten Langsø, Mossø og dele af Gudenåen

Søhøjlandets Økomuseum om middelalderen i Søhøjlandet