Grønnestrand og Svinkløv

Introduktion

Dette flade og øde landskab blev fredet i 1972 på grund af de geologiske værdier og den landskabelige skønhed. Bag havklitterne ligger en lavning med våde enge og langstrakte, lavvandede søer. Øst for dem finder man landets eneste tilbageværende lyngklædte vindmølle. Ved den særprægede mølle ligger den gamle klitgård Grønnestrandgård. Svinkløv Badehotel ligger midt i Svinkløv Plantage og her står også en stensøjle til minde om et besøg af kong Frederik 6. den 21. juni 1824. Ved den lejlighed skal han have udbrudt: ”Dette øde sted er den smukkeste plet i mit rige!”

Den dejlige badestand ved Grønne Strand. Foto: Søren Olsen

Landskabet

Det fredede område med Grønnestrand og dets bagland består hovedsagelig af klitter og klithede på såkaldt hævet havbund. Tilbage i stenalderen var det flade område et åbent sund, som forbandt Jammerbugten med Limfjorden. Mod øst knejser den mere end 60 meter høje Svinkløv Knude, hvis undergrund består af skrivekridt dækket af flyvesand. Dele af knuden, som var en ø i stenalderhavet, er omfattet af fredningen.

I dag består stranden ved Grønnestrand af en bred, hvid sandstrand med enkelte sten. Mellem havklitterne og klitterne længere inde i landet findes en lavning med våde enge og langstrakte søer, der tidligere har været større. Nær stranden er jordbunden fyldt med ral, og råstofgravning har efterladt et linjeformet søsystem.

Her er meget store områder med klitheder, klitlavninger, grå klitter og grønne klitter. Her finder man også nogle af landets største og flotteste såkaldte parabelklitter, blandt andet Søndermiler (der ligger uden for det fredede område), som er næsten uden bevoksning. En parabelklit er en vandreklit, hvis forkant er hestesko- eller parabelformet, med åbningen mod den fremherskende vestenvind. I selve det fredede område ligger Søbakke, et højtliggende hedeområde, og dele af Kollerup Plantage.

Det sagnomspundne Svinkløv Badehotel. Foto: Søren Olsen

Plantelivet

På de kystnære klitter vokser sandskæg og sandhjælme . I klitlavningerne findes en række spændende planter, for eksempel nordisk øjentrøst og klit-øjentrøst , samt meget store bestande af kær-fnokurt , purpur-gøgeurt og den sjældne bregne hjortetunge . De fire førstnævnte er såkaldte ansvarsarter, hvilket vil sige at Danmark huser en stor del af verdensbestanden, eller at arten internationalt er sjælden. Området har måske landets tætteste bestand af klit-rose .

De åbne klitheder domineres af hedelyng og revling , mens der på de mere fugtige steder vokser klokkelyng , mosebølle , mosepors , smalbladet kæruld og bukkeblad . I de våde klitlavninger, hvor der kan stå vand om vinteren, vokser der blandt andet også tranebær , eng-kabbeleje , engkarse , eng-nellikerod , vand-pileurt og de insektædende rundbladet soldug og vibefedt .

På tørre arealer finder man smalbladet timian , almindelig pimpinelle , tredelt egebregne , engelsød , trævlekrone , gul fladbælg , guldblomme og læge-kokleare . Der er også gode muligheder for at finde både tyttebær og blåbær . I plantagerne vokser skov-fyr og bjerg-fyr samt lidt bøg og eg . På grund af kalken i undergrunden vokser her også flere arter af orkidéer, blandt andet knærod og hjertebladet fliglæbe .

Klit-øjentrøst (Euphrasia dunensis) er endemisk, dvs. ikke kendt fra andre steder i verden end i Tved Klitplantage. Foto: Biopix/ Jens Chr. Schou

Dyrelivet

På klithederne findes ynglende agerhøns, bynkefugl , stenpikker , vibe , dobbeltbekkasin og storspove . I og ved søerne yngler blandt andet gravand , atlingand , rødben og stor præstekrave . Både karmindompap, sivsanger , gærdesanger og tornsanger høres i området. Natravn , rødstjert , grønsisken og gråsisken , grå fluesnapper og gul vipstjert findes også her. I plantagerne yngler blandt andet duehøg , spurvehøg , musvåge og skovhornugle samt natravn og spættearterne vendehals , stor flagspætte og grønspætte . Rødrygget tornskade (rødlistet) er udbredt i området med en 5-6 par på de vestvendte litorinaskrænter. Ravn og stor hornugle yngler i Svinkløv. Lille korsnæb er udbredt og yngler ligeledes i området.

Af pattedyr kan nævnes rådyr , ræv , grævling , husmår , egern og strejfende krondyr . Om sommeren kan man støde på hugorme . Af interessante sommerfugle er der klitperlemorsommerfugl, storplettet perlemorsommerfugl , moseperlemorsommerfugl , brunlig perlemorsommerfugl , isblåfugl , sandrandøje og grøn busksommerfugl . Der er også fundet et par sjældne biller her, blandt andet stor malakitbille og træbukken væver .

Ravnen er ved at blive mere udbredt i Danmark.

Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Kulturhistorie

Lyngmøllen blev i 1876 bygget af drivtømmer og er den eneste tilbageværende lyngklædte mølle i Danmark. Den er en lille gårdmølle af typen jordhollænder, der ligger ved den gård den oprindelig tilhørte. Møllens skelet består af egetræ, der er tækket med lyng. Vingerne er af lærketræ, hvilket betyder at de er lette og samtidig elastiske. Møllen var i funktion frem til midt i 1930’erne og blev sat i stand i 1998.

Den 21. juni 1824 var kong Frederik 6. på disse kanter, og da han red ud på klithederne ved Grønnestrand, skal han have udbrudt: ”Dette øde sted er den smukkeste plet i mit rige!” Ved Lyngmøllen står en særegen stensøjle til minde om dette besøg og kongens udsagn.

Den gamle lyngbeklædte mølle. Foto: Søren Olsen

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Der er offentlig adgang til det fredede område ad veje og stier. Nordsøstien går gennem området. Desuden må man færdes på statens åbne arealer, hvilket fremgår af turfolderen ”Svinkløv og Kollerup Plantager” (vandreture nr. 40).

Turforslag

Det kan anbefales at man tager en rundtur til områdets seværdigheder i bil eller på cykel. Områderne ved Lyngmøllen, Søbakke og parabelklitterne ved Bredevandsbakker er tre gode udflugtsmål. En mindre vandretur kan udgå fra P-pladsen ved Lyngmølle og hen forbi den langstrakte Ålevande Sø eller måske mod øst, langs kysten under Svinkløv Knuden.

Seværdigheder

Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.

1. Lyngmøllen. Bygget som gårdmølle i 1876, opført af drivtømmer og tækket med lyng. Der er ikke adgang til selve møllen. Tæt ved møllen står en stensøjle til minde om et besøg af Frederik 6. den 21. juni 1824.

2. Stranden. Bilen må ikke medbringes på stranden. På grusvejen ned mod stranden kan man støde på traktorer med bådtrailere. Det er nutidens kystfiskere, fritidsfiskere, der går ud og røgter deres garn fra den åbne strand.

3. Parabelklitter. Her findes nogle af landets bedste såkaldte parabelklitter, der er delvis dækket af grå klitvegetation eller hedebevoksning. En parabelklit er en vandreklit, hvis forkant er hestesko- eller parabelformet, med åbningen mod den fremherskende vestenvind.

4. Kollerup Plantage. Plantagen er anlagt mellem 1897 og 1909 og er sine steder en ganske frodig skov, der her og der har åbne sletter med enebærbuske.

5. Søbakke. Den 44 meter høje bakke rejser sig med stejle skrænter over det flade landskab som en del af Svinkløv Knuden. Her er god udsigt og flere fortidsminder.

Vejbeskrivelse

GPS X:57° 8.443', Y: 9° 16.969'
 De fredede område ligger ud til Jammerbugten, nord for Fjerritslev. Vejbeskrivelse Fra Fjerritslev kører man nordpå ad Brøndumvej, der ved Kollerup Plantage bliver til Kollerup Strandvej og ender ved stranden. Offentlig transport Der går ingen offentlige transportmidler direkte til det fredede område, men busrute 560 mellem Fjerritslev og Slettestrand kører ad Svinkløvvej, der krydser Grønnestrandvej, hvorfra der kun er 1,5 km til Søbakke. GPS-koordinater Koordinater viser Lyngmøllen ved Grønnestrand: N 57° 8.443', E 9° 16.969' <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004962e6b7688e7b58f4&ll=57.144622,9.282074&spn=0.032595,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.0004962e6b7688e7b58f4&ll=57.144622,9.282074&spn=0.032595,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Grønnestrand og Svinkløv </a> på et større kort

Fredningen og dens pleje

Det fredede område med Grønnestrand og baglandet med dele af Svinkløv Knuden med Kollerup Plantage er på 740 hektar. Området blev fredet på grund af de sjældne naturforhold, med velbevarede klitsystemer, men også på grund af den landskabelige skønhed.

Den nuværende fredning er fra 1972, men allerede i 1918 og 1946 blev mindre områder (nogle kløfter i knuden) fredet. I 1950’erne fremlagde Danmarks Naturfredningsforening en større fredningsplan for området, som endnu ikke er helt gennemført. Foreningen foreslog blandt andet en fredning af området med de to parabelklitter Nørremiler og Søndermiler, der stadig ikke er fredet.

En naturplejeplan for den nordligste del af Grønnestrand har medført en række aktiviteter med rydning, opsætning af hegn og etablering af græsning på store dele af arealet. Derudover har et EU-projekt (LIFE) med rydning af klitarealer gjort en indsats på de statsejede arealer.

Link til fredningskendelse

Grønnestrand og Svinkløv , 1972

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser

Jammerbugt kommune

Toftevej 43

9440 Aabybro

Tlf. 72 57 77 77

Læs også

Foldere: ” Svinkløv og Kollerup Plantager ”, vandreture nr. 40, Naturstyrelsen).

Nordsøstien, folderen for strækningen Bulbjerg-Tranum”, Region Nordjylland.

Miljøministeriet Natura 2000-område: Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand