Grene Sande og St. Råbjerg
Introduktion
Nogle af de smukkeste indlandsklitter findes ved Billund. Her kan man i landskabet se højdeforskellen mellem de store hedesletter og bakkeøer, for istidsrandlinjen har gået lige vest for Grene Sande og afsmeltningen har sammen med senere tids sandflugt dannet disse storslåede klitter.
Landskabet
Efter sidste istid løb afsmeltningen mod vest og medbragte sten, sand og grus, der blev aflejret efterhånden som vandet løb langsommere. Billund Hedeslette er dannet på denne måde. Hedesletten afgrænses mod syd af Hejnsvig Bakkeø, som er dannet i næstsidste istid og som består af mere stabilt materiale. Lige på denne grænse mellem slette og bakkeø ligger St. Råbjerg, hvor man fra skrænten kan skue ud over hedesletten og virkelig nyde landskabet. Store Råbjerg når op i 69 meters højde.
I slutningen af istiden, i det der kaldes Dryas-tiden, var klimaet koldt og dryas (rypelyng) var ikke i stand til at beskytte jorden mod erosion. I denne periode føg sandet sammen og dannede indlandsklitterne. Klitterne er siden blevet beriget med endnu mere flyvesand i 1700-tallet, da sandflugten hærgede det meste af Danmark.
Grene Sande ligger som et åbent landskab i Gyttegård Plantage. St. Råbjerg ligger øst for Utoft Plantage. Begge indsander ligger i en afstand af få kilometer fra hinanden.
I Grene Sande ser man en stor U-formet parabelklit med ben, der peger mod nordvest. Det ene ben har åbne vindbrud, hvor sandflader træder frem, mens det andet ben er bevokset. Området mellem benene er flad slette, for det er herfra sandet er blæst hen i klitten.
Udover indlandsklitter er der hede i de to fredede områder og imellem dem ligger Gyttegård Plantage, der er anlagt i 1899-1900. Hederne findes som en mosaik af forskellige typer heder: tør hede, hede med visse og revling samt fugtig hede.
I den sydøstlige del af fredningen ligger en hedemose.
Plantelivet
På Indsanderne er der primært dværgbuske, bjerg-fyr , skov-fyr , spredte enebær og lidt sitka-gran , der rager op. På sandfladerne ses hjælme , sandskæg , kryb-hvene og sand-star . På hederne er lyng , revling og visse samt på mere fugtige hedeområder klokkelyng og mose-bølle . Blåtop er en græsart, der breder sig på de mere fugtige heder på grund af stigende kvælstof-belastning.
Dyrelivet
Ved St. Råbjerg har der ynglet tinksmed . Området er udpeget som fuglebeskyttelsesområde for fuglen, men den er ikke set yngle siden 1970’erne. Tinksmeden har det formentlig ikke godt med den generelle næringsstofberigelse af hedevegetation, der bliver for høj og kraftig samt tilgroning og udtørring af hedemoser kan være nogle af disse faktorer, der har været årsag til artens forsvinden fra området for mange år siden.
Natravnen er også en sjælden hedefugl, der har været i tilbagegang, men nu har tilpasset sig til et liv i de tilplantede og tilgroede hedestrøg. Arten findes utvivlsomt i de mere lysåbne dele af plantagerne, men der findes ikke præcise oplysninger om bestandens størrelse og udbredelse.
Ellers kan man se hedelærke, rødrygget tornskade og krikand .
Fra de nærliggende plantager kan man i kanten se rådyr og dådyr .
Tinksmeden med sine lange ben fouragerer i vandkant.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
En tur bør omfatte både Grene Sande, Gyttegård Plantage og St. Råbjerg, så du oplever den mosaik af mange naturtyper området er så rig på. Turen er på ca. 11-12 km.
Start ved den store P-plads ved Hejnsvigvej/Billundvej. Gå ind i Grene Sande langs rød rute og fortsæt ad gul rute ind gennem Gyttegård Plantage. Når du kommer til Gråhedevej krydses denne og fortsæt så op på St. Råbjerg og nyd den storslåede udsigt. Tilbagevejen går igen gennem plantagen, men gå nu syd om hedemosen på Grene Sande. Turen kan afsluttes ved at gå tilbage til P-plads ad vejen, men hvis du har mod på mere, så fortsæt på den anden side af Billundvej til højre for Bakkely-huset og gå mod Ørnsbjerg. Følg rød rute og ved Kærvej bør du følge gul rute op til Grene Å og langs denne. Et smukt syn. Du kommer nu tilbage til Billundvej og kan gå mod syd til P-plads.
I Gyttegård Plantage er der lavet en mountainbikerute, men bliv dér og undgå at belaste hedearealerne unødvendigt.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Billund køres et par km mod sydvest af Hejnsvigvej, så kommer man til P-plads. Vælg P-plads tættest på Grene Sande.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004772338e57a991c2e9&ll=55.726047,9.025955&spn=0.033835,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004772338e57a991c2e9&ll=55.726047,9.025955&spn=0.033835,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Grene Sane og St. Råbjerg </a> på et større kort </small></p><p> Alternativt kan P-plads på Gråhedevej være et udgangspunkt, hvis du ønsker at se St. Råbjerg. <br/> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.72863&longitude=9.00997&zoom=16&maptype=2" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
St. Råbjerg (65 ha) og Grene Sande (160 ha) fredet 1969.
De to områder er behandlet samlet af det tidl. Overfredningsnævn, fordi ejerkredsen var næsten ens og fordi arealerne ligge så tæt på hinanden.
Det var Danmarks Naturfredningsforening, der i 1966 rejste fredningssagerne for at sikre naturværdierne. Ribe og Ringkøbing amter ønskede at udvide fredningen for at sikre sammenhæng med Gyttegård Plantage og et planlagt stianlæg for hele området.
Det tidl. Naturrådet støttede fredningen, fordi ”områderne udgør nogle af de sidste rester heder og indsander i vestranden af det landskab, der i middelalderen hed ”Randbøl Hede”, et vidtstrakt område vest for Randbøl Kirke. Der er ganske vist fredet et værdifuldt større areal af Randbøl Hede syd for Frederikshåb Plantage, men på sidstnævnte areal ses ingen overgang mellem vegetationen på bakke og hedeslette som ved Utoft”.
Arealerne skal plejes for at holde klitten åben uden for meget bevoksning, så selvsåede træer skal fjernes. En væsentlig trussel på dele af hedearealet ved St. Råbjerg og Grene Sande er tilgroning med bjerg-fyr, som vil føre til reduktion i det samlede hedeareal.
Arealer med tørvelavning er opstået ved tidligere tørveskrælning i området. Den naturlige succession vil i løbet af en årrække medføre, at naturtypen ændres til eng eller våd hede.
Den privatejede hede ved St. Råbjerg rummer spredte forekomster af sammenhængende træbevoksninger og der er etableret flere foderpladser og opsat udsætningsvolierer for fasaner på heden. Disse tiltag har en negativ påvirkning på naturindholdet i området.
I området ved Grene Sande og Frederikshåb Plantage udfører Randbøl Statsskovdistrikt enkelte steder naturpleje, primært rydning af træer. I den vestlige del af Gyttegård Plantage er områder med skovbevokset tidligere højmose ryddet som en del af et projekt med EU-medfinansiering. En del af heden ved St. Råbjerg plejes på privat initiativ med lynghøster, mens de øvrige hedearealer stort set er uden pleje.
Link til fredningskendelser
Hedearealer ved St. Råbjerg samt Grene Sande , 1969
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Billund Kommune
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted
Tlf: 79727200
Læs også
Naturstyrelsens vandretursfolder: Gyttegård Plantage
Miljøministeriet Natura2000-område: Hedeområder ved St. Råbjerg
