Gjerrildstien
Introduktion
Gjerrildbanestien danner et 28 km langt og ganske smukt spor gennem det nordlige Djursland fra Ryomgård til Gjerrild. Over store stræk følger stien den gamle jernbanestrækning, der var i funktion fra 1911 til 1956.
Fredningen af stien er af nyere dato. Den blev afgjort i Naturklagenævnet i 2000. Hermed blev dele af den gamle jernbanestrækning, som i næsten 50 år havde ligget hen i glemsel, genåbnet for offentligheden, men nu for gående og cyklende gæster.
Ryomgård var i jernbanernes guldalder knudepunkt for al jernbanedrift på Djursland. Her ligger Djurslands Jernbanemuseum, som er det største af sin art i Jylland. Museet er et besøg værd.
Landskabet
Landskabet omkring Gjerrildbanestien indeholder tre elementer: Ådalen, søerne og den flade slette.
Mellem Ryomgård og Nimtofte går banestien op gennem Vallum Ådal. Landskabet er her let kuperet, præget af småskove, græsningsarealer og landbrugsjorde.
Tæt ved Ryomgård passerer stien Vallum Sø, som er omkranset af ellesump. Mellem Nimtofte og Stenvad ligger de naturfredede Ramten Sø og Dystrup Sø. Begge søer er vandfyldte dødishuller dannet i slutningen af Istiden.
Efter Stenvad skærer stien sig hen over de flade jorder ved Mejlgård, Hemmed Kær og Overgård Plantage og slutter ved Gjerrild Station. Landskabet præges her af brede landbrugsjorde og plantager.
Små bebyggelser, som engang var stationsbyer, passeres. Gamle stationsbygninger er i dag privatejede, men de giver på afstand en duft af fortiden. Stedvist er stien gravet gennem lange lave bakker og danner gennemskæringer, hvor træer og buske vokser op som tunnelvægge. Over andre stræk går stien på en vold løftet over de omgivne jorder.
Dyrelivet
Da fredningssagen blev diskuteret var et af hovedargumenterne mod etablering af Gjerrildbanestien, at kronvildtet ville blive forstyrret af den nye færdsel. Kronvildt er udbredt i de store skovområder på Djursland, der strækker sig fra Løvenholmskovene i vest og op forbi Mejlgård til Gjerrild i øst. De store og majestætiske dyr ses dog yderst sjældent fra Gjerrildbanestien, da vildtet i dagtimerne søger skjul i tykninger.
Kronhjorten er et prægigt dyr . Foto: Biopix /K. Andersen
Kulturhistorie
I 1911 var jernbanen fra Ryomgård til Gjerrild færdigbygget. Nu var Norddjursland ikke mere en isoleret egn af landet. I de første år blev der fløjtet til afgang tre gange dagligt fra både Gjerrild og Ryomgård. Banens hovedsæde blev anlagt i Stokkebro nord for Gjerrild, hvor der opstod en solid murstensbebyggelse for banens funktionærer. Foruden persontransport levede man af godsbanedrift. Træ, fisk, mergel og gødning blev handlet og transporteret med banen.
I Stenvad blev der anlagt en fabrik til fremstilling af tørvestrøelse. Levende grise blev transporteret til Ryomgård, hvor svinene blev ekspederet videre med tog til slagteriet i Grenå. Under 2. verdenskrig blev der anlagt et sidespor til Gjerrild Nordstrand, hvor sten og grus blev gravet og solgt til opbygning af tyske fæstninger. Gjerrildbanen lukkede i 1956 på grund af konkurrence fra busser og lastbiler.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag – kort nr 1 (PDF-fil)
Download kort og turforslag – kort nr 2 (PDF-fil)
Den afmærkede Gjerrildbanesti strækker sig over 28 km fra Ryomgård til Gjerrild. Langs ruten findes er række seværdigheder. Djurslands Jernbanemuseum (1), det økologiske jordbrug Ny Ryomgård (2), Nimtofte Præstegård med bindingsværkslade fra 1599 (3), Ramten Sø (4), Dystrup Sø (5), Mosebrugsmuseet i Stenvad (6), plankebro over Treåen og den omkringliggende ellesump (7), Hemmed Kirke med stenbygget kirkedige bevokset af mange lavarter (8), den gamle stationsbygning i Stokkebro (9) og Sostrup Slot (10).
Se også særskilt vandrefolder under Yderligere information.
Vejbeskrivelse
<p> Der er ikke anlagt P-pladser langs stien. Stien starter i Ryomgård (N 56° 22' 47.37" E 10° 30' 14.85") og passerer Nimtofte (N 56° 24' 31.13" E 10° 34' 0.89"), Stenvad (N 56° 27' 41.44" E 10° 38' 8.20"), Hemmed (N 56° 29' 48.56" E 10° 44' 21.84") og slutter i Stokkebro ved Gjerrild (N 56° 30' 24.77" E 10° 48' 50.10").</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.3806&longitude=10.50649&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a> (Ryomgård)</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.50602&longitude=10.81763&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a> (Stokkebro)</p>
Fredningen og dens pleje
Gjerrildbanestien, fredet i 2001
Efter vanskelige forhandlinger i både Fredningsnævn og Naturklagenævn blev fredningen af Gjerrildbanestien bekendtgjort den 1. maj 2000. Sagen blev rejst af Midtdjurs Kommune, Nørre Djurs Kommune og Århus Amt i fællesskab. Man mente, at Gjerrildstien kunne danne rygraden i et net af naturstier på Djursland, hvor andre stier efterhånden kunne tilsluttes.
Af fredningskendelsen fremgår, at stien skal etableres som natursti uden asfaltbelægning. Der er adgang til fods og på cykel. Desværre er stien stedvist ujævn og derfor vanskelig for cyklister. Norddjurs Kommune har pligt til at vedligeholde stien. I kendelsen fremgår, at stien ikke kan lukkes på grund af jagt. Dette har medvirket til at der er udbetalt erstatninger til lodsejerne.
Link til fredningskendelse
Gjerrildbanesti , 2001
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Norddjurs Kommune
Torvet 3
8500 Grenaa
Tlf: 89591000
Læs også
Gjerrildbanestien. Folder udgivet af Århus Amt.
