Gersdorffslund og Bjørnkær
Introduktion
Området ved Gersdorffslund Slot byder på flotte udsigtspunkter, småskove, stendiger, alleer og de spændende ruiner af den gamle middelalderborg Bjørnkær. Området er beliggende i det kuperede landskab lidt vest for byen Hov, hvor der fra herregården er udsigt ned over Kattegat.
Landskabet
Med udgangspunkt ved herregården, hvis hovedbygning er fra 1850’erne, er der udsigt over den sydlige del af det 85 hektar fredede område. Landskabet er meget karakteristisk, med herregårdsmarker i bakket terræn adskilt af småskove og gamle allé-træer.
Dyrelivet
De mest almindelige pattedyr, fuglearter og insekter hørende til ældre løvskov er at finde i småskovene Hestehave, Vandmose Skov og Ravnskov, som ligger i det fredede område.
Kulturhistorie
En stor del af fredningen er kulturlandskab, som består af dyrkede arealer tilhørende godset Gersdorffslund. I de mindre tilhørende skovområder findes der flere interessante fortidsminder. Ravnskov byder på en jættestue og flere gravhøje, mens det imponerende voldsted Bjørnkær Slotsruin ligger godt gemt af vejen i den lille Vandmose Skov.
Bjørnkær Slotsruin, som består af to firkantede borgbanker adskilt og omkranset af voldgrave, blev udgravet i 1930’erne. Slotsruinen er et fredet fortidsminde og ikke en del af Gersdorffslund-fredningen. I et velbevaret kælderrum, fandt man flere tragte og fade af keramik fremstillet omkring år 1300. Udstyret, der kan ses på Odder museum, har muligvis været brugt til destillation af brændevin.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Besøg Bjørnkær Voldsted og nyd udsigten fra Gersdorffslund Slot.
Slotsruinen Bjørnkær fra 1200-tallet er et spændende sted, hvor middelalderstemningen hurtigt indfinder sig. Et rigtig godt sted at tilbringe et par timer med hele familien. Der er adgang hele året. Hunde må ikke medtages i det indhegnede område, hvor der findes græssende får.
Gersdorffslund Slot ligger kun 700 meter fra voldstedet. Fra indkørslen til slottet findes den bedste udsigt over markerne og havet. I et af de gamle træer ved vejen ses et specielt lysthus, hvor digteren St. St. Blicher skal have siddet og skrevet.
Der er ikke offentlig adgang til selve godset.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 55' 4.94", Y: 10º 13' 23.45"

Vejen til Bjørnkær Voldsted i Vandmose Skov går fra rute 445 mellem Odder og Hov. To kilometer før Hov drejes sydpå ad Gersdorffslundvej. Efter ca. 1,4 km drejes til højre ad grusvejen, som følges forbi to private huse. Fra parkeringsstedet er der en sti til det indhegnede voldsted.

Vis  Gersdorffslund og Bjørnkær  på et større kort
Tilbage på Gersdorffslundvej, 500 meter længere mod syd, findes Gersdorffslund Slot.

Ovenstående GPS-koordinater viser til P-plads ved Bjørkær.

Fredningen og dens pleje
Fredningen af de 85 hektar ved Gersdorffslund blev gennemført 14. maj 1959 og endelig afgjort af Overfredningsnævnet i 1961. Formålet med fredningen er bevarelse af kulturlandskabet omkring godset. Bjørnkær Voldsted vedligeholdes ved afgræsning.
Link til fredningskendelse
Gersdorffslund , 1961
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Odder Kommune
Rådhusgade 3
8300 Odder
Tlf. 87803333
Læs også:
Danske fortidsminder: Om Bjørnkær Slot