Gelsåen ved Enderupskov
Introduktion
I det smukke område mellem Gelsåen i nord og Stensbæk Plantage i syd kan man opleve skov, hede og engarealer i idylliske mosaikker.
Det er tidligere grænseland, og Gelsåen har i perioden fra 1865 til 1920 været grænseå på dele af sit forløb. Det var derfor den prøjsiske stat købte jorder, der havde tilhørt nogle nedbrændte ejendomme, og her påbegyndte man tilplantning af Stensbæk Plantage i begyndelsen af 1900-tallet. Tyskerne brugte nogle af de penge, de havde fået i krigsskadeerstatninger fra Frankrig.
Landskabet
Gelsåen har været et fornemt fiskevand, men mange udretninger af åen i 1960’erne forværrede fiskemuligheder. I det fredede område fra Gelsbro og nedstrøms langs med Stensbæk Plantage er åen imidlertid flot slynget med engarealer til den ene side og plantagen til den anden.
Den sydlige del af det fredede område ligger på bakkeøen Ballum Bjerg. Bakkeøer er de rester af landskabet, som isen ikke fjernede under sin afsmeltning i den næstsidste istid for omkring 18.000 år siden.
Området er siden blevet formet af vinden, der har ført sand rundt, og nu ligger det som indsander mange steder i skovene og på hederne. I fugtige lavninger blev flyvesandet liggende, mens det øvrige sand blæste videre. Stensbæk Plantage syd for fredningen domineres af flyvesand, da den ligger på en hedeslette, som sandet er føget henover.
Plantelivet
Jordbunden i de fredede områder er stærkt udvasket og dermed også fattig på næring. Derfor er det svært at få skov til at gro på sådanne steder her på de midtjyske heder.
Vegetationen domineres af dværgbuske som for eksempel hedelyng , revling og klokkelyng . På nogle af hederne kan du finde den sjældne guldblomme .
De selvsåede træer fjernes, så det åbne landskab bliver bevaret.
Dyrelivet
Der er ikke mange dyrearter på de fredede indlandsklitter i det tørre og næringsfattige miljø.
De få arter der findes her er til gengæld meget specialiserede. Mange af de hvirvelløse dyr vil ikke kunne trives andre steder end netop her. Det er først og fremmest insekter, der kan klare de hårde levevilkår som f.eks. græshopper og natsommerfugle samt biller og edderkopper. Ude på sandfladerne er det især bier, hvepse og myrer. Sandrandøje er en sommerfugl, der holder til her. Den foretrækker klitter og heder, men er gået meget tilbage inde i landet. I Sønderjylland findes den næsten kun i Gelsådalens og vestkystens hedeområder samt på Rømø.
I Gelsåen fanges bækørreder , stallinger, havørreder og geder . Geden er en rovfisk, der sætter pris på stallinger og har fået lettere ved at gemme sig i åen, hvor grøden stedvis skæres nænsomt.
I plantagerne lever rådyr og sortspætte , grønspætte , natravn og stor hornugle, der er blandt de mere sjældne fuglearter.
Kulturhistorie
Vest for Enderupskov på nordsiden af åen ligger en stejl lyngklædt bakke kaldet aftægten. Historien fortæller, at her blev byens ældre sat på en kærre og skubbet ud i åen, når hungersnød gjorde, at det var for dyrt at have den ældre på kost!
Der findes flere fortidsminder nær fredningerne i dette område. Lige nord for Gelsbro, hvor plantagen på højre side af Årupvej slutter, kan man følge en vej 800 meter mod nordøst. Herfra går en sti til venstre.
Her ligger landets største samling af de såkaldte tuegrave fra 500-150 år f.Kr. Her er 1.500 tuegrave, en større storgrav og ti større tuer. De er svære at se i det høje lyng. Hver grav indeholdt som regel kun en enkelt begravelse. De er lave og skabt med sand og muld. Omkring flere af dem er en ringgrøft.
Nord for det fredede område, nord for Fladsåen, ligger en P-plads, hvortil man kan gå til Harreby Gravplads fra bondestenalderen, 3000 år f.Kr.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
I selve det fredede område kan man gå en tur, hvor man ganske vist ikke kommer helt ned til Gelsåen, men alligevel kommer igennem en række naturtyper, der gør turen spændende. Start f.eks. ved P-plads vest for Enderupskov, hvor en lille afstikker ned til Gelså er mulig med en flot udsigt (kaldet Aftægten). Tilbage på vejen, der også hedder Aftægten, fortsættes gennem landsbyen ad Enderupskov Byvej. Efter ca. 100 m (mellem to gårde) drejes til højre og fortsæt ad markvej 1 km og kryds Gelsåen ad en lille bro. Fortsæt ad markvej til Stensbæk Plantage. Her drejes til højre ad skovsti (mærket med grøn rute) som følges 1½ km indtil du kommer til Stensbækvej, som du følger til højre tilbage til Enderupskov.
Skov- og Naturstyrelsen har udlagt et netværk af vandreruter i Stensbæk Plantage syd for disse to fredede områder, se folder under Yderligere information. Man støder på mange sjove stednavne på disse vandreruter, for eksempel Poltekræmmerlavningen og Goliaths hoved. Poltekræmmeren (kludehandler) overnattede undervejs på vej ned gennem Jylland i denne lavning, mens de finere studehandlere tog logi på den daværende Stensbæk Kro.
I den sydlige del af området, på vejen mod Arnum, ligger Stensbæklejren. Den blev oprettet i kriseårene, der prægede 1930’erne, og var arbejdslejr for unge arbejdsløse mænd. I dag bebor den lokale afdeling af Skov- og Naturstyrelsen stedet.
Besøg eventuelt det fredede Fårmandsbjerg, der ligger godt to kilometer vest for Arnum. Gennem egekrat og hulveje fører en vej op til bronzealderhøjen på toppen af den 59 meter høje bakke.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Ribe køres ad rute 24 mod Gram og efter ca. 14 km drejes til højre mod Enderupskov. Kør til højre ad Aftægten og P-plads ved N 55º 17' 11.46" E 8º 56' 34.25". <br/> <a href="http://www.findvej.dk/?longitude=8.94282&latitude=55.28655&zoom=18&maptype=2" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p><p> Udgangspunkt for vandretur i Ballumbjerg og Stensbæk heder kan være P-plads på Stensbækvej: N 55º 16' 28.80 E 8º 56' 39.59". Denne nås ved på rute 24 at dreje til venstre ad Stensbækvej lige før Enderupskov Camping og fortsætte ad denne ind i Stensbæk Plantage til P-pladsen på venstre hånd. <br/> <a href="http://www.findvej.dk/?longitude=8.94437&latitude=55.27467&zoom=18&maptype=2" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Fra Gelsbro til Stensbæk Huse, ca. 60 ha, fredet 1963.
Fra Gelsbro til sydenden af Stensbæk Plantage, 160 hektarer, fredet i 1984.
Under fredningen i 1960’erne var flere af lodsejerne imod den erstatning man kan få, når ens jord bliver belagt med restriktioner. Baggrunden for fredningen var Hedeselskabets planer om at udrette åens slyngninger, og derfor opfordrede lokale lærerkredse fra Ribe naturfredningsforeningen til at rejse en sag. En udretning af åen ville gå ud over de fremragende ekskursionsmuligheder, som lærerne fra Ribe ofte udnyttede. En regulering af åen ville også ændre de omkringliggende landskaber.
Det statslige Naturfredningsråd sagde i 1969, at netop denne ådal med et ringe fald, får den til at slynge sig i brede, dybe bugtninger, der giver flotte eksempler på det langsomtstrømmende vands virkning på de løse jordarter.
Lodsejerne mente ikke, at det foreslåede beløb var tilstrækkeligt, da de ville miste muligheden for at hente og sælge flyvesandet i ådalen. De fik dog kun lov til at udnytte sandforekomsterne til eget brug.
Formålet med den seneste fredning fra 1980’erne er også at bevare åen i sit nuværende forløb, at undgå bebyggelse nær Gelsåen og forbedre offentlighedens adgang til den smukke ådal. Videnskabelige, naturhistoriske og kulturhistoriske interesser skal sikres i fredningerne.
Det er Danmarks Naturfredningsforening, der har fået fredningerne gennemført.
Link til fredningskendelser
Enderupskov Aftægt , 1963
Gelså , 1984
Sct. Thøgers høj og kirketårnet , 1930
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26-28
6100 Haderslev
Tlf: 74343434
Læs også:
Naturstyrelsens vandretursfolder: Stensbæk Plantage.
