Gammelmosen

Introduktion

En af Sjællands få tilbageværende tørvemoser og Danmarks ældste fredning. Mosen har ved kongelig forordning været fredet siden 1844. Siden dengang har ændringer i vegetation og hydrologi været registreret. Målet var at se, hvordan en kraftigt udgravet tørvemose gendanner sig over tid, og det giver i dag mulighed for et enestående indblik i en naturtype, der tidligere var helt almindelig i Danmark.

Gammelmosen er et unikt økosystem og mosen huser nogle sjældne plantearter og dyr som den kødædende rundbladet soldug, mosebølle og den blå sommerfugl bølleblåfugl.

Mosen ligger kun ca. 10 km fra København og bliver en ny spændende rekreationsmulighed for de, der ønsker en anderledes tur i et naturligt moselandskab. Det er dog også en meget sårbar natur, så færdsel skal ske med varsomhed, når nogle stier omkring mosen bliver åbnet for offentligheden.

Mosen er en spændende naturtype, der har fået lov at ligge, presset af bebyggelse og motorvej.

Foto: Martin Nystrup Rasmussen

Landskabet

Gammelmosen har været en typisk højmose, men som med tiden er gået, og en stor del af tørven gravet bort, er den i dag en skovmose, som udvikler sig langsomt i retning af en højmose. Da vandstanden i området nu igen har en passende højde, trives de indvandrede skovfyr og dunbirk dårligt, og mosen er ved at gendanne et mere oprindeligt præg med åbne vider omgivet af en randskov af primært rødel.

Mange højmoser i Danmark er dannet ved tilvoksning af søer fra den sidste istid for ca. 10.000 år siden. De har et bunddække af sphagnum-mosser, som ikke har rødder, men som suger vand og næring med bladene. Mosserne vokser opad, og når bunden af planten dør, bliver den langsomt omdannet til tørv, der suger grundvand op som en svamp. Det giver den fugtige og gyngende bund med spredte vandhuller, som karakteriserer en tørvemose.

Mosen bærer præg af kraftig skovvækst.

Foto: Martin Nystrup Rasmussen

Plantelivet

Det sure og fugtige miljø som højmoser har, betyder, at kun få planter kan overleve. I Gammelmosen er det muligt at se planter, der ellers er sjældne i Østdanmark som langbladet soldug , rosmarinlyng og tranebær .

Almindelige i mosen er også den iøjnefaldende 3-bladet bukkeblad , smalbladet-kæruld , der minder meget om almindelig kæruld, og grå-star , der er en smuk halvgræsart. Endvidere ses dusk-fredløs , hedelyng , kragefod , kærmysse , sanikel og skovsyre .

I randskoven rundt om mosen er eksotiske arter som catawba rhododendron , taks, irsk vedbend og bredbladet spirea indvandret. De stammer fra haverne omkring mosen. Men ellers er der graner, rødel og birk , der dominerer og gør mosen meget tæt og uigennemtrængelig.

Bukkeblad er en sumpplante med karakteristiske frynsede kronblade. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Dyrelivet

Gammelmosen har huset mange spændende fuglearter, og det er stadig muligt at se ynglende broget fluesnapper og stor flagspætte . Skovsneppe og duehøg holder også til, og musvågen kan man være heldig at se. Mindre fugle som munk , gærdesmutte , grønsisken og fuglekonge holder også til i mosen. Nogle år kan der forekomme invasioner af silkehaler.

Den sjældne sommerfugl bølleblåfugl findes sandsynligvis stadig i mosen. Bølleblåfugl er karakteristisk ved at lægge sine æg på blade af dværgbusken tranebær.

Af og til forvilder en ræv sig ind, og træder spor ned i mosebunden, hvor fremmed vegetation som små egetræer kan etablere sig.

Den orange plet på undersiden er et godt kendetegn for blåfuglen. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou

Kulturhistorie

Tørv var datidens energikilde, og Kong Christian d. VIII ønskede at se, hvor hurtigt en tørvemose kan vokse, når den får lov at ligge i fred. Mosernes gendannelse var på det tidspunkt et meget diskuteret emne, fordi tørvemoserne omkring byen hastigt udgravedes, så det kunne dække Københavnernes voksende forbrug af energi.

Derfor lukkede Kong Christian d. VIII for adgang til mosen, og siden har plante- og dyrelivet fået lov til at passe sig selv. Det giver os i dag en enestående mulighed for at se, hvordan et stykke natur som dette udvikler sig helt uden menneskelig indgriben.

Udviklingen af mosen og dens planteliv er siden 1886 overvåget af Den kongelige Veterinær og Landbohøjskole (der nu er en del af Københavns Universitet under navnet Det Biovidenskabelige Fakultet). Ansvarlig for mosen har siden været en såkaldt efor fra landbohøjskolen.

Helt upåvirket har mosen dog ikke kunne holdes, da der er afgivet arealer til Motorring III nord for mosen, senest ved den nuværende motorvejsudvidelse, og tidligere har der været trukket højspændingsledninger gennem mosen. Ledningerne er nu gravet ned ved en kontrolleret underskydning ved mosen. Derfor er fældning af træer i dette område også ophørt, da der ikke længere er fare for, at de vokser op i ledningerne.

Fredningen af mosen har vist, at en tørvemose vokser med omkring 4-8 cm om året, men det resulterer kun i omkring 1 mm højdetilvækst af mosen, når de døde mossdele synker sammen.

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Der er endnu ikke offentlig adgang til selve mosen. Der er en lille sti i skovområde i den sydlige del af mosen, hvorfra man kan se ind i mosen og der er også en sti, der går rundt om mosen – den er ikke alle steder lige charmerende – især ikke ud mod motorvejen.

Vejbeskrivelse

GPS X:55º 45' 9.04", Y: 12º 30' 25.52"
 Kør til Buddinge og fortsæt ad Buddingevej mod Lyngby. Lige før motorvejsafkørsel 19 drejes ad Kellerisvej, hvor man kommer til Gentofte Kommunes plejebygninger for bl.a. fysiske handikappede. Mosen findes godt gemt, så følg vejen ind i bebyggelsen.<iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000476d2d591f030f0f16&ll=55.754917,12.503943&spn=0.008452,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000476d2d591f030f0f16&ll=55.754917,12.503943&spn=0.008452,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Gammelmosen </a> på et større kort Offentlig transport Tag toget til Buddinge Station. Herefter går man ca. 1 km i retning mod Lyngby af Buddingevej indtil Kellerisvej, som man drejer ned ad.

Fredningen og dens pleje

Gammelmosen er lukket ved kongelig forordning af 1844, da Kong Christian d. VIII ønskede at se, hvordan en udgravet tørvemose udvikler sig, når den får lov at ligge hen i fred. På det tidspunkt var mosen heftigt udgravet for tørv.

I 1918 blev den første fredningslov vedtaget i Danmark, og året efter blev mosen den første landskabelige fredning i landet.

I 2009 blev fredningen ændret, så offentligheden får bedre adgang på udvalgte stier og glæde af området. Fredningen opretholdes, fordi mosen har ligget urørt i 164 år og rummer interessant materiale for forskningen, og fordi den er et åndehul for både mennesker og natur i byen.

Mosens udvikling gennem de sidste 100 år viser, at den er stærkt tilgroet og svær gennemtrængelig. Efter en vandstandshævning i mosen vil træerne imidlertid langsomt gå ud og mosen åbne sig.

Link til fredningskendelse

Gammelmosen , 2009

Yderligere information

Om fredningen og dens bestemmelser:

Gentofte Kommune

Bernstorffsvej 161

2920 Charlottenlund

Tlf: 39980000

Læs også:

Rapport om udviklingen af Gammelmosen (fra Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet)

Folder om cykelture i Gentofte