Fyrkat og Onsild Ådal
Introduktion
Besøger man vikingeborgen Fyrkat en tidlig morgen, mens disen endnu ligger hen over Onsild Ådal, føler man sig virkelig hensat til fortiden. Mens man går op til det store, cirkelrunde anlæg forventer man næsten at møde Harald Blåtand eller nogle af hans mænd, mens de klør sig i skægget. Den særlige stemning ved dette historiske sted på et næs i Onsild Ådal understøttes fint af den lavvandede engsø, der blev etableret i 2008. Besøg også den nærliggende, rekonstruerede stormandsgård, hvor der foregår aktiviteter.
Fyrkat er en af vores imponerende vikingeborge.
Foto: Søren Olsen
Landskabet
Borgen Fyrkat ligger på et naturligt næs i den brede Onsild Ådal, og det menes, at man i vikingetiden kunne sejle ind til stedet via åen, der er forbundet med Mariager Fjord. De mange afvandingsprojekter i ådalen i nyere tid er med til at sløre dette forhold.
De stejle dalsider er blevet udsat for erosion af nedbør og udsivende grundvand, hvilket har dannet en række mindre sidedale eller erosionsdale. Langdalen syd for Fyrkat er således et smukt eksempel på en erosionsdal. Den flade ådal er øverst delvis dækket af ferskvandstørv.
Gennem mange år er der om vinteren opstået nogle lavvandede søer ved Fyrkat, fordi man standsede afvandingspumperne i denne periode. Et naturgenopretningsprojekt i 2008 har skabt en permanent engsø i ådalen. Ved hjælp af en dæmning holdes åen (og dens fisk) adskilt fra søen, så fiskehejrer ikke så let kan æde fiskene. Det fredede område er yderligere præget af våde enge, græsarealer og marker.
Den restaurerede stormandsgård ved Fyrkat museum.
Foto: Søren Olsen
Plantelivet
På engene vokser blandt andet eng-nellikerod , smalbladet kæruld , smalbladet mærke, høj sødgræs , kær-tidsel , trævlekrone , angelik , vellugtende gulaks og mangeblomstret frytle . På afgræssede enge ses de vilde orkidéer maj-gøgeurt , plettet gøgeurt og kødfarvet gøgeurt , som alle er fredede og ikke må opgraves eller plukkes, men skal opleves på stedet.
I nærheden af Fyrkat har man fundet den sjældne græsart tæppegræs , der vokser på dyndet, oversvømmet bund, især i kildevæld. Den har rodslående, opstigende stængler med korte, butte blade. Blomsterstanden er en åben top med oftest toblomstrede, mere eller mindre purpurfarvede småaks uden stak.
Eng-nellikerod dufter af kryddernellike, når den brækkes.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Onsild Ådal har et spændende fugleliv; blandt andet har man her for nylig registreret gråstrubet lappedykker , knarand , skeand , lille præstekrave og tinksmed . Af ynglende arter kan nævnes toppet lappedykker , gravand , bjergvipstjert, vibe , engpiber , bynkefugl , dobbeltbekkasin , nattergal , kærsanger , rørsanger , sivsanger, rørspurv og den nataktive græshoppesanger .
Græshoppesangeren holder til på de fugtige enge med høj vegetation og kan kendes på sin sang, som består af en langvarig, enslydende, metallisk svirrende tone, der kan minde om lyden fra en græshoppe. Græshoppesangeren lever en meget skjult tilværelse, men skulle man få den at se, har den en stribet fjerdragt, til forskel fra de fleste andre sangere.
I forbindelse med etableringen af engsøen i ådalen er mulighederne for at komme til at opleve en række fugle blevet væsentligt forbedret. Rørhøg vil med sikkerhed yngle (hvis den ikke allerede gør det) og rørdrum er en realistisk mulighed. Engsnarre, plettet rørvagtel og mosehornugle er andre muligheder. I vinterhalvåret er søen blevet rasteplads for svaner ( sang- og knopsvaner ) og en stribe svømmeænder.
I åen, der løber gennem dalen, holder odderen til, og den tager undertiden af de havørreder , som trækker op fra Kattegat og Mariager Fjord. I engsøen findes hundestejler og forskellige karpefisk, og de har måske allerede nu selskab af ål og gedder. På lune sommeraftener kan man være heldig at se vand- og damflagermus omkring søen. På enge og i krat holder rådyr , ræv og harer til. Det lille mårdyr lækatten er også registreret her.
Græshoppesanger er fortrinsvis aktiv om natten.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Kulturhistorie
Oldtidens vejforløb op gennem Jylland har passeret Onsild Ådal få kilometer vest for borganlægget, og ned mod dalen fra nord og syd findes systemer af hulveje.
Fyrkat var en af de arkitektonisk set ens ringborge eller trælleborge, der menes opført af Harald Blåtand (konge fra 958, død i 987). Borgen har en indre diameter på 120 meter og bebyggelsen har bestået af 16 langhuse samlet i fire karreer. De volde, voldgrave og husmarkeringer, der ses i dag, er rekonstruktioner baseret på de arkæologiske udgravninger, man foretog på stedet i 1950’erne.
Nogle stolperester, som formentlig stammer fra Fyrkat (de blev fundet i Hobro Museums magasiner i 1980’erne), er ved hjælp af dendrokronologi dateret til omkring 980, hvilket betyder, at borganlægget senest var i brug på samme tid som Trelleborg ved Slagelse. Spor af trækul har givet anledning til en teori om, at Fyrkat er gået til i flammer, men om det skyldes en ulykke eller det er sket ved krigshandlinger, er uvist. I det hele taget ser det ud til, at borgen kun har været beboet i en kort årrække, måske 10- 20 år, før den blev forladt igen.
Vikingecenter Fyrkat omfatter også en rekonstruktion af et Fyrkat-hus, samt et besøgscenter med en rekonstruktion af en vikingegård bestående af en halv snes små og større huse. Forskellige aktiviteter viser dagliglivet i vikingetiden.
Ved borgen ligger Fyrkat Møllegård, der er en fredet bindingsværksgård med en over 200 år gammel funktionsdygtig vandmølle.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er en fin P-plads ved Fyrkat Møllegård, som man går ind gennem for at komme frem til borgen. Om sommeren kræves entré, men så gælder billetten også til det nærliggende Vikingecenter Fyrkat.
Turforslag
Når man har besøgt borgen og vikingecentret, bør man også aflægge Hobro Museum en visit for at se den smukke samling af genstande fra Fyrkat.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Fyrkat. Ved rundborgen er der opført en rekonstruktion af et såkaldt fyrkathus fra vikingetiden.
2. Møllegården. En malerisk bindingsværksgård med en over 200 år gammel funktionsdygtig vandmølle. Der er indrettet restaurant i bygningerne.
3. Engsø. Fuglene har taget godt imod den lavvandede sø, som også er med til at give omgivelserne en særlig stemning.
4. Vikingecenter. Et besøgscenter med en vikingegård bestående af en halv snes små og større huse. Om sommeren foregår der en række aktiviteter.
5. Hobro Museum. I den gamle bygning i Vestergade 21 udstilles arkæologiske fund fra Fyrkat, blandt andet en guldskat.
Vejbeskrivelse
<p> Fra motorvej E 45 tages afkørsel 35 eller 36, hvorefter der køres til Hobro ad Skivevej. Drej til højre ad Aalykkevej. Her er skilte til Fyrkat, der ligger på Fyrkatvej.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Der er ikke offentlig transport til Fyrkat.</p><p> <i> GPS-koordinater </i> <br/> Nedenstående koordinater viser P-pladsen ved Fyrkat.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.6251&longitude=9.77281&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
I 1964 blev 60 hektar med selve Fyrkat og de nærmeste omgivelser fredet, og i 1967 blev yderligere 76 hektar fredet, så den samlede fredning er på 136 hektar. Det er først og fremmest en landskabsfredning, der tager sigte på at beskytte de landskabelige værdier. Det meste af det fredede areal er privatejet, og der var optræk til, at den markante og til dels afvandede ådal skulle tilplantes med nåletræer. Det ville betyde, at terrænforskellene til dels ville blive udjævnet.
Siden slutningen af 1990’erne har dele af ådalen stået under vand i vinterhalvåret, fordi man i denne periode standsede afvandingspumperne. Det affødte i 2008 et naturgenopretningsprojekt med etableringen af en engsø i en mindre del af ådalen, hvilket har haft og fortsat vil få stor betydning for de naturmæssige værdier. Der er desuden planer om stiforbindelse på langs af ådalen.
Link til fredningskendelse
Fyrkat og Onsild Ådal , 2006
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Mariagerfjord Kommune
Nordre Kajgade 1
9500 Hobro
Tlf: 97113000
Læs også
Paraplyhjemmeside om Fyrkat
Vikingecenteret Fyrkat
