Furesøparken
Introduktion
Furesøparken er navnet på den skovbevoksede halvø, der fra øst strækker sig ud i Furesøen. Ved bugten Lille Kalv findes en lille badebro og en bålplads. Den varierede løvskov med ellesump er en god fuglelokalitet med blandt andet den sjældne huldue og lille flagspætte, foruden en stor bestand af sjaggere. Fra stien rundt om halvøen er der meget fine og varierede udsyn over Furesøen.
Næsset er den nordlige del af halvøen, med Næsseslottet og en romantisk landskabshave. Det er også her på nordsiden af Næsset man finder Kinabugtens Badeanlæg og en lystbådehavn. I parken omkring Næsseslottet findes sjældne træarter og forskellige mindesmærker. Der er offentlig adgang til parkanlægget og det flotte palæ kan ses fra stisystemet. Hele Furesøparken og Næsset er fredet og et meget yndet udflugtsmål.
Måske ikke det mest sigende billede, men herfra er der en pragtfuld udsigt over Furesøen. Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Landskabet omkring Furesøen er ikke bare stærkt kuperet, men består også af vige og bugter, samt højtliggende skrænter og flade arealer langs bredden. Den fredede halvø Furesøparken, der stikker sine to arme ud i søen og dermed danner skel mellem dens to hovedbassiner, er et af de mere markante indslag.
Den nordlige del, der kaldes Næsset, er en højtliggende knold ligger op til omkring 30 meter over havets overflade. Her på Næsset er bevoksningen lidt parkagtig, men visse steder er der smukke partier med ellesump. Syd for Næsset ligger vigen Lille Kalv og halvøen Luknam, der består af gammel bøgeskov og ellesump. Bag den, syd for Næsset og inde i landet, findes den lavtliggende Malmmose og – omgivet af villakvarterer – Vejlemosen. Disse moser består af kratdækkede tørvegrave. Hele dette område er fredet og kaldes under ét for Furesøparken.
Fra Furesøparken har man mange gode og flotte udsigter til Furesøen; ikke mindst fra stierne, der løber langs det meste af bredden. Der er to teorier om søens navn. Ifølge den ene stammer navnet fra trænavnet fyr, olddansk fur, så Furesøen betyder “den fyrreskovsomkransede sø”. En anden teori hælder mere til betydningen “søen hvis vand glimter som ild”, afledt af oldnordisk furr, ild. Begge muligheder passer udmærket på søen. Når solen en sommeraften er ved at gå ned (og man sidder på Kinabugtens badebro), virker det som om søens vand glimter af ild.
Hele Furesøen har en vandflade på 941 hektar, men består af et hovedbassin, der ligger vest for Furesøparken og hvor de store dybder findes, og sidebassinet Store Kalv, der ligger nord for området og er knap så dybt. Søens vandvolumen er beregnet til 127.200.000 m³, hvilket kun overgås af Esrum Sø. Så søen er bestemt meget vandrig, og når det blæser, kommer der bølger på vandet.
Plantelivet
I den højstammede bøgeskov er der her og der lidt nåletræer som rød-gran og ædel-gran . Af andre løvtræer kan nævnes ahorn , spids-løn , eg , skov-elm , hyld og almindelig røn . Nogle steder slynger almindelig gedeblad , der også kaldes vild kaprifolie, sine lianer op ad træer og buske.
Bundfloraen består blandt andet af fladkravet kodriver , almindelig kohvede , liljekonval og majblomst . Om foråret står skov-viol med sine lilla blomster på skrænterne. Visse steder, hvor jorden ikke er så næringsrig, dominerer bølget bunke .
I ellesumpen vokser, foruden rødel og lidt birk og pil , også gul iris , sværtevæld og almindelig skjolddrager . Her og der langs søbredden er der lidt rørskov bestående af blandt andet tagrør , sø-kogleaks og høj søgræs .
Malmmosen består af ellesump med rødel , ask , birk og pil , men også mange smukke blomsterplanter, såsom tandrod , der har yngleknopper mellem bladene, frøbid , der ligner miniåkander, langbladet ranunkel , der er en smørblomst med særlig store kronblade, og kærmysse , der har store, hjerteformede blade og kolbeformede blomster, som senere bliver til giftige, røde bær.
Alm. kohvede hører til maskeblomstfamilien og findes på morbund i skov, egekrat og på hedebakker.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Skovens gamle træer tiltrækker ynglende hulduer og lille flagspætte, som begge er forholdsvis sjældne fuglearter. Den ligeledes sjældne hvinand yngler også i hule træer her, mens den andre steder er afhængig af opsatte redekasser. Af skovens andre ynglefugle kan nævnes en stor bestand af sjaggere samt musvåge , natugle , rødstjert , grå fluesnapper , spætmejse , træløber og kernebider . Altså fugle, der er knyttet til gammel skov.
Man kan være heldig at se både rådyr og ræv , da der er mange af dem. Egernet møder man næsten også altid. Iøjnefaldende er også den røde skovsnegl , der i begyndelsen af 1900-tallet blev indført til Danmark fra Tyskland som et pryddyr i herregårdsparker og skove.
Selve Furesøen har et rigt fugleliv. Især toppet lappedykker og fiskehejre er meget almindelige året rundt. Fiskeørnen kommer regelmæssigt på besøg om foråret og i sensommeren, og havørnen kan dukke op om vinteren. Søen er et vigtigt overvintringsområde for andefugle, især troldænder , som der kan være tusindvis af, samt flere hundrede store skalleslugere . Ved vandløbene kan man om vinteren få et glimt af vandstær og isfugl .
Med et lovpligtigt fiskekort kan man fiske frit ved Furesøen, også her fra det fredede område. Søens fiskearter omfatter smelt, ål , gedde , skalle , rudskalle , brasen , løje, karusse , sude , knude, aborre , hork , nipigget hundestejle , regnløje og sandart. Et bemærkelsesværdigt dyr i søen er vandremuslingen , som første gang blev fundet i 1915 og i dag findes i store mængder i hele søen.
Hulduen holder til i løvskov og bruger huller i træer som rede. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
I middelalderen blev Furesøen, Mølleåen og de forbundne søer benyttet som transportvej. Fra 1700-tallet blev Furesøen og de nærliggende vandveje anvendt til ren lystsejlads. Denne udvikling skete i takt med, at rige københavnske købmænd opførte lystgårde og landsteder omkring søerne og åen. Storkøbmanden Frederic de Coninck, der i 1783 opførte Næsseslottet ved Furesøen, havde for eksempel en hel lille flåde af både liggende ved sin bådebro til brug for gæster.
Med åbningen af jernbanen mellem København og Helsingør i 1864 (Nordbanen) fik et bredere publikum mulighed for at nå frem til bådudlejningsstederne ved Mølleåen, via stationen i Lyngby. I 1894 påbegyndtes en egentlig rutebådssejlads mellem flere af søerne, og den er fortsat til i dag. Baadfarten, som ruten hedder, har anløbsplads ved Luknam og på Næsset ved Jægerhuset.
Midt på Næsset troner det gulkalkede, klassicistiske Næsseslot. Det er tegnet af Andreas Kirkerup og blev i 1783 opført som sommerbolig af storkøbmanden Frederic de Coninck. Når det kaldes et slot, skyldes det, at Frederik 3. opførte lystgård i nærheden, Dronninggård, til sin hustru Sophie Amalie. I den sydlige udkant af Luknam ligger Kaningården, en landejendom som dronning Sophie Amalie også ejede. Navnet skyldes, at der her blev opdrættet kaniner til udsætning i skoven, eftersom dronningen yndede at gå på jagt. I 1798 købte Frederic de Coninck stedet til sin yngste søn, Jean.
Malmmosens navn vidner om, at man her har udvundet jern af mosens myremalm langt op i historisk tid. Både i denne og den nærliggende Vejlemose gravede man tørv på grund af brændstofmangel under 1. og 2. verdenskrig.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er fri adgang ad stier og skovveje. Det meste af området er offentligt ejet, men en del af skoven omkring Næsseslottet er privatejet, og derfor skal færdsel i dette område altid foregå på de anlagte skovstier. Der er adgang til en del af slotsparken, men den inderste del er lukket for offentligheden, hvilket skal respekteres. Langt de fleste stier og skovveje i området er egnede for gangbesværede, kørestolsbrugere med ledsager samt barnevogne. På nordkysten findes en badeanstalt og på Luknam findes en bade- og fiskebro samt en lille bålplads. Hunde skal føres i snor overalt!
Turforslag
Følgende tur tager udgangspunkt i P-pladsen ved Jægerhuset. Den er knap 4 km lang og kan gøres på en time, når der skal være tid til at nyde udsigten undervejs. Fra P-pladsen følger man skovstien vestpå, og undervejs kommer man forbi Chevalierøen i en lille vig. Yderst ude på Næsset følges stien sydpå og man går nu ad søstien rundt om Lille Kalv, om til badebroen og bålpladsen i det nordvestlige hjørne af Luknam. Undervejs har man indtil nu haft fine udsigter til Furesøen, Næsseslottet og slotsparken. Fra badebroen følger man søstien lidt sydpå og drejer så af ad den første sti mod øst (ind i landet). Efter at være kommet forbi et privat hus, er man snart ved en lille plads (med alléen til Næsseslottet) med Venskabsmonumentet fra 1785. Herfra kan man vælge at følge den store vej ud til hovedindgangen med brohusene og op til P-pladsen, eller man kan krydse direkte nordpå ad mindre skovstier.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.
P. P-plads.
1. Jægerhuset. Huset blev opført som skovrestaurant i 1896 og fungerer stadig som sådan. Det var her, Danmarks navnkundige digter Christian Winther skrev teksten til ”Flyv fugl! Flyv over Furesøens vove”.
2. Pavillonerne. Opført i 1895 i forbindelse med et hotelprojekt på Næsseslottet. Er i dag privat beboelse.
3. Karpedammen. Kunstig fiskedam fra 1780’erne.
4. Næsseslottet. Et flot palæ opført i 1783 for den hollandske storkøbmand Frederic de Coninck (1740-1811), der var en af landets rigeste mænd. Når det kaldes et slot, skyldes det, at Frederik 3. tidligere havde en landejendom ved den nuværende Dronninggårds Allé, kaldet Dronninggård efter hans hustru Sophie Amalie.
5. Badebro og bålplads. Baadfarten fra Frederiksdal lægger til her.
6. Malmmosen. I den fredede mose er der tidligere blevet udvundet jernmalm og tørv. I dag domineres den af ellesump med en artsrig flora.
7. Vejlemosen. Mosen kaldes også Dronningeengen og rummer blandt andet en boldbane og en blomstereng anlagt af kommunen.
8. Dronninggårds Allé. Den kongelige Dronninggård lå på adressen nr. 92, men blev revet ned i 1897. Her ligger dog stadig nogle store ejendomme. Parken ved nr. 70 er anlagt af Arne Jacobsen og nr. 80 blev brugt i TV-serien Matador som Mads Skjerns villa. Plejehjemmet Dronninghus i nr. 82 er opført i gotisk borgstil og villaen Skrænten i nr. 100 er opført i nyrokokostil.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 48' 30.16", Y: 12º 26' 25.91"
<p> Furesøparken og Næsset ligger på Furesøens østlige side, mellem Virum og Holte.</p><p> <b> Vejbeskrivelse </b> <br/> Fra Virum Kongevej, efter Geels Skov og Rudersdal Rådhus (der ligger over for Holte Stationsvej) drejes til venstre ad Dronninggårds Allé. For enden af denne, ved restaurant Jægerhuset, ligger en større P-plads.</p><p> <b> Offentlig transport </b> <br/> Med S-toget kan Furesøparken nås fra Holte Station. Herfra skifter man til busrute 170, der kører ud ad Dronninggårds Allé, til Jægerhuset. Man kan også gå fra stationen; det tager 15-20 minutter.</p><p> <b> GPS-koordinater <br/> </b> Ovenstående koordinater viser til P-pladsen ved Jægerhuset for enden af Dronninggårds Allé.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=p&msid=106172489274277369731.000472a95498839aa81ed&ll=55.805912,12.443047&spn=0.033766,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=p&msid=106172489274277369731.000472a95498839aa81ed&ll=55.805912,12.443047&spn=0.033766,0.060081&z=13&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Næsset </a> på et større kort </small></p>
<p> Furesøparken og Næsset ligger på Furesøens østlige side, mellem Virum og Holte.</p><p> <b> Vejbeskrivelse </b> <br/> Fra Virum Kongevej, efter Geels Skov og Rudersdal Rådhus (der ligger over for Holte Stationsvej) drejes til venstre ad Dronninggårds Allé. For enden af denne, ved restaurant Jægerhuset, ligger en større P-plads.</p><p> <b> Offentlig transport </b> <br/> Med S-toget kan Furesøparken nås fra Holte Station. Herfra skifter man til busrute 170, der kører ud ad Dronninggårds Allé, til Jægerhuset. Man kan også gå fra stationen; det tager 15-20 minutter.</p><p> <b> GPS-koordinater <br/> </b> Ovenstående koordinater viser til P-pladsen ved Jægerhuset for enden af Dronninggårds Allé.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=p&msid=106172489274277369731.000472a95498839aa81ed&ll=55.805912,12.443047&spn=0.033766,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=p&msid=106172489274277369731.000472a95498839aa81ed&ll=55.805912,12.443047&spn=0.033766,0.060081&z=13&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Næsset </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Næsset blev fredet i 1935, mens Luknam, Malmmosen og Vejlemosen blev fredet i 1946. Fredningerne skete for at forhindre bebyggelse helt ud til søbredden og for at skabe grønne områder til områdets voksende befolkning.
Den romantiske landskabshave omkring Næsseslottet blev anlagt i 1783-86 og restaureret i 1995-96. I den forbindelse blev der givet dispensation til fældning af træer i ellesumpen for at genskabe den oprindelige udsigt fra parken.
Link til fredningskendelse
Furesøparken , 1946
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Rudersdal Kommune
Øverødvej 2
2840 Holte
Tlf. 46110000
