Introduktion
Nogle af landets flotteste og bedst bevarede stendiger findes omkring Herregården Fuglsang på det østlige Lolland. Her har man bevaret og vedligeholdt de fredede diger i usædvanlig stor grad. Samtidig er der flere steder let adgang til at se disse specielle kulturminder på nært hold.
Stengærdet foran Fuglsang. Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Stendigerne ved Fuglesang ligger i et åbent landbrugsland, hvoraf hovedparten dyrkes, mens andre dele anvendes til græsning.
Stendiget i Flintinge Byskov ligger dog godt skjult inde i en skov.
Stengærdet, der vender mod Skejten. Foto: Thomas Eriksen
Plantelivet
Fuglsang Storskov er en helt unik lokalitet for svampe knyttet til store ege stammer. Ingen andre skove i Danmark har så mange sjældne arter knyttet til egeved, og ingen steder i landet er der en lige så imponerende bestand af store ege. Går man en tur rundt i skoven, kan man næsten ikke undgå at se den store røde oksetunge ved foden af de levende ege. Denne art er ikke truet, men den er knyttet til store ege og falder meget i øjnene på grund af sin størrelse og livlige farve. Men vær opmærksom på hvilke svampe du plukker i skoven, da mange er rød- og gullistede som sjældne.
På stengærderne vokser bl.a.: bakke-knavel, sølv-potentil, bidende stenurt, blød hejre, liggende hejre, vår-gæslingeblomst, storbladet engelsød, alm. engelsød, nælde-silke, gederams, alm. mangeløv, rejnfan og mørk kongelys.
Kulturhistorie
Hovedgården Fuglsang kendes allerede fra middelalderen. Den lå dengang på Gammelholm 1 km nord for det nuværende gårdkompleks. I det 16. århundrede blev gården flyttet til sin nuværende beliggenhed.
I 1840 lod ejeren, J.F. de Neergaard, opføre en senklassicistisk hovedbygning. På den tid blev også haven omlagt til det anlæg, som ses i dag. Men huset blev revet ned på grund af svampeangreb. I stedet opførte man så den nuværende hovedbygning i tidens historiske blandingsstil.
Fuglsang har altid været et meget gæstfrit hjem med forbindelser til alle sider af dansk åndsliv. Musikken har altid haft en fremtrædende plads i huset og har det stadig med talrige koncerter året igennem. I dag benyttes bygningen til kulturelle aktiviteter og festarrangementer m.v.
Senest er Lollands Kunstmuseum blevet opført i tilknytning til Fuglsang. Her vises nyere dansk kunst fra Guldalderen over det moderne gennembrud til ny kunst fra det tidlige 20. århundrede.
Lollands Kunstmuseum ligger ved siden af den gamle herregård, Fuglsang. Foto: Thomas Eriksen
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Store strækninger af stendigerne ved Fuglsang kan ses fra museets parkeringsplads eller ved en gåtur i herregårdens park. En vandretur til Skejten (se beskrivelse af fredningen for Skejten) fører langs et af Danmarks længste stendiger.
Stendiget i Flintinge Byskov kan kun ses fra den offentlige vej, der fører gennem diget.
Fuglsang Herregård danner rammen om kulturelle begivenheder. Foto: Thomas Eriksen
Vejbeskrivelse
GPS X:54º 43.347', Y: 11º 48.135'
<p> <i> Fuglsang: </i> <br/> Drej fra rute 297 mellem Nykøbing F. (8 km) og Nysted (9 km), hvor et skilt viser til Fuglsang Kunstmuseum og parkér på museets P-plads (N 54º 43' 29.66" E 11º 47' 50.16''). <br/> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=54.71927&longitude=11.8194&zoom=14&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p><p> <i> Flintinge Byskov: <br/> </i> Drej fra rute 9 mellem Sakskøbing og Nykøbing F. ad Byskovvej i retning mod Rykkerup (5 km). Vejen fører ind gennem Flintinge Byskov, og umiddelbart inden man igen forlader skoven ved en gård, går vejen gennem det fredede dige. <br/> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=54.76577&longitude=11.737&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Stengærderne ved Fuglsang og i Flintinge Byskov blev fredet i 1952 med henblik på at bevare gærderne i deres daværende tilstand. Samtidig blev det bestemt, at gærderne ikke måtte ødelægges eller tildækkes, og at der ikke måtte bygges eller anbringes skæmmende ting indenfor en afstand af 15 m fra digerne. Det var den daværende ejer af Fuglsang, der ønskede fredningen iværksat.
Stendigerne omkring Fuglsang fremstår i dag usædvanligt velholdte, mens diget i Flintinge Byskov er meget forsømt og visse steder helt nedbrudt.
Link til fredningskendelse
Fuglsang og stengærder ved Flintinge Byskov , 1952
