Introduktion
Frejlev Skov er en af Danmarks mest usædvanlige skove. Her finder man masser af spor fra fortiden – dels en række fredede store sten, som isen efterlod sig efter sidste istid, og dels en lang række spor efter mennesker i form af mere end 100 gravhøje, 5 jættestuer og 13 dysser. De fleste af disse grave stammer fra bondestenalderen og bronzealderen, men enkelte af højene er måske lavet i jernalderen. Stenstrøningerne i Frejlev Skov og på strandengene ud for skoven giver et godt indtryk af, hvordan det danske landskab kan have set ud, før mennesket begyndte at rydde sten bort for at kunne dyrke jorden. Et besøg i Frejlev Skov er på den måde næsten som en vandring ind i fortiden.
Det er dog kun den nordlige del af skoven, kaldet Frejlev Bøget, der er fredet.

Stierne er som regel trampestier, så hold godt øje med de gule markeringer. Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Frejlev Skov består mest af løvtræer, især bøg med en underskov af ask og ahorn. Hvor skoven når ud til kysten, finder man et bælte med strandsump og lidt strandeng. Strandsumpen domineres af skove af tagrør og strand-kogleaks. Et markant element i landskabet herude er de mange store sten, som isen har efterladt.
Plantelivet
Udover løvtræer er der i skovbunden både hvid , blå og gul anemone , hulrodet lærkespore , alm. guldnælde , tandrod , tyndakset gøgeurt og hulkravet- og fladkravet kodriver , druemunke , dansk ingefær , vår-fladbælg og engskær ved Frejlev Å.
Om foråret kan man lugte den kradse ramsløg .
Ude på strandengene findes et rigt planteliv med bl.a. læge-stokrose (fredet), soløje-alant , strandsvingel , vild selleri og strand-svingel vokser over alt.
Kulturhistorie
Et besøg i Frejlev Skov må ikke blot omfatte en tur til de fredede stenstrøede områder i den nordlige del. De mange oldtidsminder længere sydpå i skoven er også et besøg værd. Se beskrivelsen under Turforslag og seværdigheder.

Her er dog en stendysse fra Frejlev Bøget. Foto: Thomas Eriksen
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Frejlev Bøget
Fra P-plads for enden af vejen Bøget går man forbi huset og følger skovvejen. Hurtigt kommer der tydelige gule markeringer på træerne, så man kan følge ruten. Hold dog godt øje hele tiden med markeringerne, for du går på en trampesti, der indimellem er utydelig. Hvis du taber retning, så gå tilbage til sidste markering. Stien bugter sig, så man taber let retningssans. Mist dog ej modet, skoven er ikke ret stor og du kommer tilbage til dit spor.
Men skoven er ikke så turvenlig, hvis du føler dig usikker mht. retningssans. Hvis du vælger at gå ud over strandengene, kan det kræve vandtæt fodtøj. De mange store sten i området ses tydeligt i skovbunden nær kysten og er selvfølgelig meget synlige på strandengen og i det lavvandede område ud for skoven. I skovbrynet ligger endvidere en række gravhøje.
Frejlev Skov
Hvis man forsætter lige ud ad Enghavevej mod Frejlev Skovs sydlige ende i stedet for at køre ad Bøget, møder man et skilt, der viser ind til skovens oldtidsminder. Her finder du bl.a. Kong Grøns stendysse.
Knække-ryg-sten
En tredje mulighed er at køre videre indtil vejen ender. Her kan man parkere og gå videre ud til den såkaldte ”Knækkerygsten”. Ophidsede Frejlev-bønder skal have radbrækket en ridefoged, der på vegne af lensmanden på Aalholm antastede deres rettigheder til underskoven (overskoven tilhørte herremanden).

Kong Grøns stendysse. Foto: Thomas Eriksen
Vejbeskrivelse
GPS X:54º 42' 3.46", Y: 11º 48' 33.01"
<p> Drej fra rute 297 mellem Nykøbing F. (10 km) og Nysted (7 km) og kør mod Vantore (6 km). Efter lidt over en kilometer drejes til venstre ad Enghavevej mod Frejlev Skov. Efter et par kilometers kørsel forsættes til venstre ad en vej, der hedder Bøget. Hvor denne når frem til skoven, findes der en P-plads (N 54º 42' 3.46" E 11º 48' 33.01") overfor et hus.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=54.70186&longitude=11.8091&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
De store sten fra istiden i Frejlev Skov og de nærmeste omgivelser blev fredet i 1929. Fredningen sikrer, at stenene ikke flyttes eller ødelægges. Samtidig sikrede man offentlighedens adgang til området. Fredningen berørte flere lodsejere, fordi skoven og strandengene var ejet af adskillige lodsejere, der havde sluttet sig sammen i et ejerlav. Dette ejerlav eksisterer den dag i dag.
Link til fredningskendelse
Frejlev, Bøget, 1929
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Guldborgsund Kommune
Rådhuset
Parkvej 37
4800 Nykøbing F
Tlf: 54731000
Læs også
Naturstyrelsen reservatfolder for Sydlolland (Hyllekrog og Frejlev Vig)