Fornæs
Introduktion
Fornæs, som er Jyllands østligste punkt, er en oplevelse. Kalksten og flint fra klinterne længere mod nord ved Sangstrup og Karlby danner en næsten kridhvid stenet strand mod det mørkeblå Kattegat. Fra tid til anden ligger opskyllet tang som sorte bælter på kysten.
Mod land er en skarp grænse optil de stedsegrønne strandenge, som i forsommeren er lyserøde af blomstrende engelsk græs. Længere inde mod land rejser den gamle stenalderkystskrænt sig op til 20 meters højde. Strandengene er flere steder bevokset med tornblad, en ubehagelig stikkende plante.
Fra P-pladsen ved Fornæs Fyr er der gode vandremuligheder langs kysten, og området er et yndet observationspunkt for ornitologier især i træktiden i foråret.
Strandengen blomstrer med engelskgræs.
Foto: Chris Rasmussen
Landskabet
Landskabet omkring Jyllands østligste punkt Fornæs, der nærmest som en knyttet hånd støder ud i Kattegat, præges af et marint forland med stenede og sandede kyster, lave kystskrænter og hævet havbund. Det marine forland er dannet af materiale tilført fra Sangstrup Klint og grænser mod land op til lave kystbakker, der i Jægerstenalder dannede kystlinje. Ovenfor ligger hovedgården Stensmark omgivet af landbrugsjorde med veje markeret af lange alléer af seljerøn. I strandengen syd for Fornæs Fyr ses tydelige ar efter ralgravning.
Stenkysten ved Fornæs Fyr ligger flot og hvid.
Foto: Chris Rasmussen
Plantelivet
Botanisk set er strandengene omkring Fornæs Fyr en perle. Fravær af gødskning med henblik på at skabe frodigt græs til husdyrene har gjort, at en stor del af den naturlige plantevækst knyttet til områdets strandenge og skræntoverdrev er bevaret.
Syd for Fornæs Fyr er der basis for de største botaniske oplevelser. Her ligger et tidligere ralgravet areal, som nu græsses af kreaturer. I foråret kan man glæde sig over en flot bestand af opret kobjælde sammen udbredte bevoksninger af engelskgræs og kornet stenbræk . Kigger man nøje efter ses ganske små arter af forglemmigej , kløver og korsblomstrede. Lidt senere på året blomstrer gul snerre , blåmunke , bidende stenurt og håret høgeurt og man kan være heldig at finde den sjældne ærteblomstrede plante dansk astragel .
Den mest artsrige flora findes på skræntoverdrevet ind mod land. Her forekommer lav tidsel , bakke-tidsel , knoldet mjødurt , dunet vejbred , voldtimian , bakke-jordbær , hjertegræs og den sjældne græsart dansk kambunke .
Engelskgræs blomstrer i tusindvis på strandengen.
Foto: Chris Rasmussen
Dyrelivet
Fornæs nord for Grenå er et godt sted at iagttage fugle. I foråret er et imponerende træk fra land ud over Kattegat mod Anholt af både småfugle og rovfugle. Hen på efteråret samler talrige havænder og alkefugle sig i farvandet ud for Fornæs Fyr for at gøre vinterophold. Nogle af alkefuglene yngler i Nordatlanten. Der kan være op mod 100.000 alke og et mindre antal lomvier , søkonger , tejster og lunder.
Af andre mærkværdige arter kan nævnes rødstrubet lom, sortstrubet lom og sule. Går man en tur langs stranden uden kikkert, er det især måger, skarv og ederfugl man bemærker. Iagttagelse af de mere spektakulære fuglearter kræver både tålmodighed og et godt teleskop.
Stedet er også godt for lystfiskere, der kan fange havørred og om sommeren hornfisk . Af havpattedyr forekommer marsvin og på land råvildt og ræv .
Kulturhistorie
Der har været fyr ved Fornæs siden 1839. Det første fyr var bygget ind i fyrboligen, men i 1892 blev det nuværende 27 meter høje tårn rejst. Fyrtårnet ved Fornæs er opført i groft tilhuggede granitkvadre og er et godt eksempel på et smukt, gedigent og solidt stykke industriarkitektur.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Fra P-pladsen ved Fornæs Fyr er der mulighed for fine vandreture langs kysten. Nordsøstien, som strækker sig mellem Grenå og Hadsund er afmærket og passerer Fornæs. Nord for fredningen ved Sangstrup og Karlby findes seværdige kalkklinter, der danner et bånd langs kysten. Hammelev Kirke i det nære opland er bygget i limsten fra klinterne. Hovedgården Stensmark er fra 1872 og ligger omgivet af et sekskantet anlæg med have og skov.
Vejbeskrivelse
GPS X:56° 26' 34.54", Y: 10° 57' 30.16"
<p> P-plads ved Fornæs Fyr (N 56° 26' 34.54" E 10° 57' 30.16"). Følges asfaltvejene langs kysten fra Grenå Havn mod nord ankommes til Stensmark og Fornæs. Skilte i Hammelev viser til Fornæs.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.44328&longitude=10.95723&zoom=16&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
<p> P-plads ved Fornæs Fyr (N 56° 26' 34.54" E 10° 57' 30.16"). Følges asfaltvejene langs kysten fra Grenå Havn mod nord ankommes til Stensmark og Fornæs. Skilte i Hammelev viser til Fornæs.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.44328&longitude=10.95723&zoom=16&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Fornæs og Stensmark Strand, fredet i 1969
85 ha af Fornæs og Stensmark Strand blev fredet i Overfredningsnævnet i 1969. Det fredede område danner et bælte langs kysten fra udløbet af Saltbæk i syd og 5 km mod nord udenom Fornæs til Stensmark Bæk. Udover strandengene og kystskrænterne er et smalt stykke landbrugsjord omfattet af fredningen. I kendelsen hedder det, at området frembyder landskabelige værdier og geologiske særpræg og bebyggelse af arealet må af naturfredningsmæssig henseende anses for uønskelig.
Frivillige samler affald langs stranden ved Fornæs Fyr.
Foto: Chris Rasmussen
Link til fredningskendelse
Fornæs , 1969
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Norddjurs Kommune
Torvet 3
8500 Grenaa
Tlf: 89591000
