Folkeparken (Klostermarken)

Navnet Klostermarken kommer ganske enkelt af, at arealet har været en af Roskilde Jomfruklosters marker. Der er også vældig meget anden historie knyttet til området, som ligger delvist indenfor den tidligere vold rundt om den ældgamle bispe- og kongeby, og lige ved siden af Roskilde Jomfrukloster og Sct. Mariæ Stiftelsen.

Her skal kun nævnes ganske lidt:

– at søerne og gravene inde under træerne tidligere har været drevet som karpedamme til opdræt af fisk til de gejstliges forplejning i fastetiden (da fisk efter sigende ikke talte med), og at de oprindelig er opstået som frådstensgrave: Man har gravet kildekalk (= frådsten) til at bygge med; bl.a. dele af domkirken (bispebuen, som man kan gå under lige øst for selve domkirken). Kildekalk er nærmest ligesom kedelsten: Kalk, der har været opløst i kildevandet, men sætter sig som aflejringer, når det kommer ud i luften. Først er det så blødt, at man nemt kan skære det ud i regelmæssige blokke. Når det størkner, kan det holde i årtusinder, og man kan stadig se aftryk af små pinde og blade, f.eks. i frådstenene i Sct. Jørgensbjerg Kirke og Sct. Ibs kapel i nærheden.

– at parken med amfiteateret er et foretrukket sted til 1. maj-fester, sidste skoledag, friluftsteater, og ikke mindst den navnkundige spillemandsfestival hvert år i august, hvor man udover dygtige optrædende fra hele verden kan opleve ”buskspil”, hvor enhver kan gå hen og spille med i de spontane rundkredse.