Flyndersø, Stubbergård Sø, Hjelm og Hjerl Heder

Introduktion

Landskabet

Plantelivet

Dyrelivet

Få krondyr strejfer rundt i plantagerne, men rådyr , ræve , grævlinge og harer er almindelige. Den sidste ses ofte på hederne, hvor også hugormen lever. Der går vildsvin , kron- og dåvildt i en indhegning i Stubberkloster Plantage.

Odderen trives godt i de øde egne. Ved disse søer og langs Karup Å findes en del af den voksende danske bestand. Bestanden er gået frem efter påbudt brug af stopriste, der forhindrer dyrene i at svømme ind i og dernæst drukne i fiskeruser. Odderpassager langs åerne under de større veje redder også mange fra trafikdøden. En sjælden succeshistorie for et dansk pattedyr.

Fiskehejrer ses overalt ved søer og fugtige områder. De har ynglekolonier i nærheden. Den sjældne isfugl yngler hvert år i Stubbergård Sø og Stubberå, og fiskeørnen ses altid i træktiden i september. Måske har den rede i en af plantagerne. Hættemåger har tidligere haft koloni i den lille sø, Mågesøen, nordligst på Hjelm Hede, men nu yngler ikke færre end 1200 par i Skallesø. En karakterfugl i Flyndersø er toppet lappedykker med mange ynglende par.

Om vinteren er der altid isfrit i den sydlige del af Flyndersø og her holder skalleslugere , knopsvaner og flere arter svømmeænder derfor til.

I Flyndersø er der stadig lidt fiskeri efter helt og ål . Tidligere var her mange skrubber – der før blev kaldt flyndere. Deraf navnet på søen.

Ulven kommer!

Det er sandsynligt, at det var Danmarks sidste vilde ulv , der blev skudt ved Estvadgård nord for Flyndersø i 1813. Den havde huseret på egnen i længere tid og slået får, svin, kalve og endog føl ihjel.

Da ejeren på gården en juninat oplevede at et føl blev bidt ihjel, slæbte han kadaveret nærmere en bygning – og seks nætter senere lykkedes det at nedlægge en stor han-ulv. Skydepræmien blev udbetalt – og skindet udstillet i Holstebro.

Hvem ved: Måske kommer ulven igen! Den østeuropæiske bestand breder sig, og strejfere er set i Nordtyskland. Hvis den vandrer over grænsen til Danmark er den i princippet fredet. Der er også plads til den – men vil vi acceptere et dyr, der kan snuppe et får, en frilandsgris – og en hund ind i mellem?

Skotsk højlandskvæg afgræsser heden. Foto: Arne Christensen

Kulturhistorie

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag – Flyndersø, Hjelm Hede og Hjerl Hede (PDF-fil)

Der er muligheder for mange vandreture i området. Fra Flyndersø Mølle kan du køre mod sydvest og finde frem til en lille P-plads på Hjelm Hede hvorfra der går to ture: En kort ned til søen, forbi Mågesø og tilbage igen – og en længere mod vest gennem egekrattet på Flyndersøs vestbred og retur til P-pladsen.

I den snævreste del af Flyndersø er der også P-plads. Du kommer dertil ad en støvet vej fra Flyndersø Mølle og sydpå. En lille rute fører rundt og kommer bl.a. forbi en mindre højmose, ”Hatten”.

På vestsiden af Flyndersøs sydende ligger Hjerl Hede, som der er skiltet til mange steder.

Ønsker du at gå på opdagelse ved Stubbergård Sø, er der P-plads allersydligst og en syv km lang sti fører langs østbredden af søen mod nord. Det er dog mulighed for at gå turen på 15 km. rundt om Stubbergård Sø, se evt. mere i folderen ” stubbergaard_soe_2 ”.

Vest for Stubbergård Sø er der sydøst for byen Sevel en P-plads hvorfra der er en smuk tur forbi Ladegård Sø til ruinerne af Stubber Kloster.

Fra denne P-plads kan du også følge den 1,7 km lange mosesti, der ad en fin gangbro fører publikum inkl. folk i kørestol igennem den ellers utilgængelige mose lige nord for Stubbergård Sø. Ved stien er der et skjul med direkte kig ind i den allernordligste bugt af Stubbergård Sø. Toppet lappedykker, lille lappedykker, skarv og i træktiden mange andre arter, f.eks. fjordterner kan ses herfra. Stien fører også forbi ”Sorte husene. Den ene er en kongelig privilegeret ålekiste, den anden har tidligere være brugt som bådehus, men er nu indrettet som mini informationscenter. Nord for vejen mellem Flyndersø og Stubbergård Sø fører Ådalstien publikum igennem et storslået landskab langs Stubber Å på strækningen mod Flyndersø. Stien går på begge sider af Stubber Ådal og passerer forbi den sydligste del af Flyndersø og er på 3,5 km. Læs mere i folderen ” Vandreture – Flyndersø – Ådalsstien “.

Langs den nye sti ved vestsiden af Stubbergård Sø. Foto: Arne Christensen

Vejbeskrivelse

Fredningen og dens pleje

Klosterruinen fredet i 1911.

Heder, plantager og sø omkring Flyndersø, 1200 ha, fredet 1934 og 1967.

Heder, plantager og søer omkring Stubbergård Sø, 438 ha, fredet 1980.

Stampestrømmen syd for Stubbergård Sø, 107 ha, fredet 2001.

Det var en frivillig indsats, der førte til de første fredninger ved disse søer. Forretningsmanden H.P. Hjerl-Hansen købte i 1910 en del af hederne ved sydenden af Flyndersø for at bevare dem. De blev siden overdraget til en fond, og her ligger nu et frilandsmuseum med over 50 bygninger, der fortæller historien om landbrug og landkultur fra år 1500 til 1900 – om sommeren levendegjort med en række arbejdende værksteder.

I 1934 blev heden fredet og siden er foretaget yderligere fredninger på naturfredningsforeningens initiativ. På Hjelm Hede har man nogle steder ladt egekrattet brede sig ud over lyngen, så noget af det tidligere udseende genskabes. Andre steder foregår aktiv naturpleje. Det sker ved at slå den høje lyng ned, så den regenererer og bliver sund og livskraftig. På grund af plantagerne har myndighederne opgivet at afbrænde heden. Risikoen er for stor.

Naturfredningsforeningen sørgede for at Stubbergård Søs omgivelser fra Sevel til sydenden blev fredet i 1980. Stampestrømmen syd for Stubbergård Sø blev fredet på foreningens initiativ i år 2000. Naturklagenævnet lukkede samtidigt et forurenende dambrug, og en tilfreds ejer fik erstatning.

I den sydlige ende af Stubbergård Sø er der en badestrand. Desværre er den ofte om sommeren lukket på grund af cyanobakterier (blågrønne alger). Søen har et alt for stort overskud af fosfor og lever ikke op til målsætningerne. Problemet er dog ikke nyt. Helt tilbage fra 1833 fortælles der i ”De danske provinsers beskrivelse” følgende:

”Kastes der en pind i vandet og tages den op igen og tørrer den. Så er den ganske grønfarvet.

Om det skyldes vandplanter, insekter eller mineralske dele, vides ikke!”

Søens vandmiljø er nu i bedring. Et godt eksempel på at en landskabsfredning også kan indeholde regler om naturgenopretning der forbedrer vandkvaliteten i søerne.

Link til fredningskendelser

Hjerl Hede, Flyndersø , 1967

Stubbergård Sø , 1980

Stampestrømmen , 2001